fredag den 5. februar 2010

DVD tiler - Februar 2010

VOKSEN

Blu-ray 

The elephant man (Elefantmanden) (1980) Instruktør: David Lynch. Den grusomt sandfærdige beretning om den slemt deforme, dybt intelligente stakkel, Joseph Merrick, der i Victoria-tidens England må hutle sig gennem tilværelsen som attraktion i et freakshow til spot og finger-pegeri for massen, inden han møder lægen Frederick Treves (Anthony Hopkins), der som den første får kendskab til Merricks smukke sind og sjæl, er ubeskrivelig stærk og tankevækkende kigning.

Du kan læse mere om David Lynch i Anne Jerslevs David Lynch i vore øjne.

Quantum of solace (2008) Instruktør: Marc Forster. Quantum of Solace er den 22. James Bond-film i rækken, en direkte efterfølger til Casino Royale.
Agent 007 (Daniel Craig) kommer på sporet af Vesper Lynds forbindelse til en mystisk organisation via Mr. White (Jesper Christensen), som blev fanget i slutningen af Casino Royale. Sporet forbinder James Bond med den hævngerrige Camille (Olga Kurylenko), som fører ham til superskurken Dominic Greene (Mathieu Amalric) – en benhård forretningsmand med skumle hensigter. Jagten på Greene bringer Agent 007 til Østrig, Italien og Sydamerika, og i et minefelt af forræderi, mord og bedrag allierer han sig med gamle venner. Bond må hele tiden være et skridt foran CIA, terroristerne og selv M (Judi Dench) for at afsløre Greenes udspekulerede plan og sætte en stopper for hans organisation.

Hvis du vil lytte til soundtracket fra filmen, kan du selvfølgelig låne det på biblioteket: Quantum of Solace - Soundtrack og du kan også låne The best of Bond, hvor mange af James Bond-temaerne er på.

Public enemies (2009) Instruktør: Michael Mann. Med reference til en af gangsterfilmens klassikere fortæller Public Enemies om 1930'ernes berygtede bankrøver John Dillinger og hans 'kolleger' Baby Face Nelson og Pretty Boy Floyd. Midt i forbudstidens lovløshed leger de kispus med loven og opnår en ikke ubetydelig popularitet blandt folk, der er ramt af arbejdsløsheden og ikke ligefrem elsker bankerne. FBI indleder en storstilet menneskejagt for en gang for alle at få knaldet den frygtede Dillinger - her spillet af ingen ringere end Johnny Depp. Snart bliver det for meget for lovens lange arm, der sender FBI-agenten Melvin Purvis (Christian Bale) efter banditterne.

Hvis du vil vide mere om virkelighedens John Dillinger, kan vi anbefale følgende biografi: Dillinger: the untold story.

Star Trek (2009) Instruktør: J.J.Abrams. Star Trek er historien om et ungt, uprøvet mandskab og deres første møde med det mest avancerede rumskib, der nogensinde er bygget, U.S.S. Enterprise. En actionfyldt rejse venter de nye rekrutter, der tager kampen op mod et ondt væsen, hvis hævnplaner truer hele menneskeheden. Galaksens skæbne ligger i hænderne på to bitre rivaler - James Kirk (Chris Pine), en småkriminel knægt fra Iowa, og Spock (Zachary Quinto), der er opvokset i et logikbaseret samfund, som afviser alle former for følelser. Temperament tørner sammen med kølig fornuft, da Kirk og Spock må arbejde sammen for at få mandskabet sikkert igennem de ubeskrivelige farer, der venter dem.
J.J. Abrams, manden bag tv-serien Lost, har med Star Trek skabt en helt ny måde at opleve det klassiske science-fiction univers på.
Bemærk at dette er en ny dobbeltdisk-udgave af Star Trek, med masser af ekstramateriale!

 
Midnight express (1978) Instruktion: Alan Parker. Dette er den sande historie om Billy Hayes, en naiv ung amerikaner, der forsøgte at smugle en lille portion hash ud af  Tyrkiet, og som blev idømt 30 års fængsel. Men det er ikke et hvilket som helst fængsel, Billy havner i. Daglige tæsk, prygl og tortur overbeviser ham om, at hvis han overhovedet skal have en chance for at overleve, er der kun én udvej: Flugt. Midnight Express er en på samme tid gruopvækkende og spændende film. Tag med på en rejse ind i helvede, hvor mænd degraderes til dyr, og hvor ingen ved, om de kommer til at opleve den næste dag. Brad Davis leverer en pragtpræstatopn som Billy Hayes.

Slaget ved Passendale (2008) Instruktion: Paul Gross. Næsten en million soldater mistede livet i Passendale i løbet af nogle få skæbnesvangre efterårsmåneder 1917. Paul Gross' femfoldigt prisbelønnede film skildrer Første Verdenskrigs blodigste slag med eksplosiv tilstedeværelse og voldsom autencitet. Med bl.a. Gil Bellows, fra En verden udenfor. En rystende skildring af skyttegravenes helvede.

DVD

The Simpsons (12.sæson) (2000-2001) Instruktion: Matt Groening. I Matt Groenings tegnede kult-serie følger vi en amerikansk kernefamilie i byen Springfield. Det godmodige familieoverhoved, Homer, har ikke ligefrem opfundet den dybe tallerken og er stolt af sit job på byens sundhedsfarlige atomkraftværk. Homers tålmodige hustru, Marge, passer hus og hjem. Sønnen, Bart, er en rigtig ballademager, som drenge er flest. Lisa er en begavet, ansvarlig og engageret saxofonspillende pige, og lillesøster Maggie ses aldrig uden sin sut i munden.

Public enemies (2009) Instruktør: Michael Mann. Med reference til en af gangsterfilmens klassikere fortæller Public Enemies om 1930'ernes berygtede bankrøver John Dillinger og hans 'kolleger' Baby Face Nelson og Pretty Boy Floyd. Midt i forbudstidens lovløshed leger de kispus med loven og opnår en ikke ubetydelig popularitet blandt folk, der er ramt af arbejdsløsheden og ikke ligefrem elsker bankerne. FBI indleder en storstilet menneskejagt for en gang for alle at få knaldet den frygtede Dillinger - her spillet af ingen ringere end Johnny Depp. Snart bliver det for meget for lovens lange arm, der sender FBI-agenten Melvin Purvis (Christian Bale) efter banditterne.

Bronson (2009) Instruktion: Nicolas Winding Refn. Mød Englands voldeligste mand. Bedre kendt under øgenavnet Charles Bronson indlogerede den britiskfødte Michael Peterson sig første gang på Hotel Tremmely, da han i en alder af 19 blev anholdt for væbnet røveri. Drevet af et overdrevent ønske om at ville være kendt har han med sine talrige, serie-psykopatiske overgreb på både politi og fængselspersonale siden sikret sig en spektakulær forlængelse af opholdet. Af sine godt 34 år i fængsel er 30 af dem blevet afsonet i isolation, og han har samlet set været løsladt lidt under fire måneder.

Cellisten (Wallander) (2009) En russisk koncertcellist udsættes for et bombeattentat efter en optræden i Ystad. Kvinden viser sig at være kronvidnet i en mordsigtelse mod et medlem af den russiske mafia, nemlig sønnen til mafiaens overhoved, den internationalt efterlyste Leb Munchin. Wallander og hans kolleger befinder sig med ét midt i en krig mod en mægtig, international modstander, hvis metoder er skånselsløse. Men Wallander fornemmer, at Leb Munchins motiv denne gang ikke er penge og egen vinding, men noget der stikker meget dybere. Til sidst står Wallander ansigt til ansigt med en ældet forbryder, der er klar til at udkæmpe sin sidste kamp med alle de midler, han har i sin magt...

Hvis du vil læse Henning Mankells bøger om Wallander, kan disse selvfølgelig lånes på biblioteket.

Kold ild (Le Feu Follet) (1963) Instruktør: Louis Malle. Alain Leroy er en mand i 30'erne, der er helt nedbrudt på krop og sjæl. Han er lige blevet færdig med en alkoholafvænningskur, separeret fra sin amerikanske kone Dorothy og har en mislykket affære med sin gamle veninde Lydia. Alain har ladet sig fortrylle af et mystisk lys, som ifølge gammel overtro fik folk til at forvilde sig ud i moser og sumpe, hvorefter de druknede. Alains lys har været penge, udskejelser og troen på evig ungdom. Han begynder nu en vandring rundt i Paris for at opsøge gamle venner, men han væmmes ved deres tomme, overfladiske og mondæne tilværelser. Hans vandring på sporet efter den tabte tid og hans søgen efter nye veje ender i en blindgyde og får tragiske konsekvenser.

Rædslernes hus (Les Diaboliques) (1955) Instruktør: Henri-Georges Clouzot. På en fjerntliggende internatskole i den franske provins udspilles et dødeligt passionsdrama. En bedraget hustru og en mishandlet elskerinde har mere til fælles end den samme mand – de frygter og hader den sadistiske despot lige meget. Sammen planlægger de to kvinder det perfekte mord med et vandtæt alibi, men da gerningen er blevet udført, går noget helt forfærdeligt galt. Spændingen stiger til det uudholdelige i Henri-George Clouzots skrækklassiker Les Diabolique, med bl.a. Oscar-vinderen Simone Signoret. Det var egentlig Hitchcock, der skulle filme den, men han tabte købekrigen til sin franske rival og måtte nøjes med Vertigo af samme forfatter.

Grevinden (The Countess) (2009) Instruktør: Julie Delpy. Den ungarske grevinde Erzebeth er ulykkeligt forelsket i en yngre mand. Hendes knuste hjerte overbeviser hendes skrøbelige sind om, at det skyldes aldersforskellen. Lokket af jagten på ungdommens skønhed opdager hun ved en tilfældighed, at blod fra jomfruer gør underværker ved huden. Grevinden er baseret på den sande historie om grevinde Elizabeth Bathory, der levede i 1560-1614 og er en af historiens mest kendte kvindelige seriemordere. Hun slog angiveligt op til 600 kvinder ihjel og blev dømt for mordene på 80 af dem. Denne film er helt og aldeles Julie Delpys. Hun spiller hovedrollen, har instrueret, skrevet manuskriptet, produceret og så sandelig også komponeret musikken.
 
Quantum of solace (2008) Instruktør: Marc Forster. Quantum of Solace er den 22. James Bond-film i rækken, en direkte efterfølger til Casino Royale. Agent 007 (Daniel Craig) kommer på sporet af Vesper Lynds forbindelse til en mystisk organisation via Mr. White (Jesper Christensen), som blev fanget i slutningen af Casino Royale. Sporet forbinder James Bond med den hævngerrige Camille (Olga Kurylenko), som fører ham til superskurken Dominic Greene (Mathieu Amalric) – en benhård forretningsmand med skumle hensigter. Jagten på Greene bringer Agent 007 til Østrig, Italien og Sydamerika, og i et minefelt af forræderi, mord og bedrag allierer han sig med gamle venner. Bond må hele tiden være et skridt foran CIA, terroristerne og selv M (Judi Dench) for at afsløre Greenes udspekulerede plan og sætte en stopper for hans organisation.

BØRN

Blu-ray

Coraline og den hemmelige dør (2009) Instruktør: Henry Selick. Da Coraline udforsker sit nye hjem, finder hun, at bag den lille, låste dør i stuen er der bare en mur. Men hvem ville dog bygge en dør ind til en mur? Ville det ikke være spændende, hvis der bare nogen gange var en gang på den anden side… som førte til en anden verden? For Coraline går den drøm i opfyldelse. Hun finder bare den samme verden bag døren – den samme, men på en måde bedre; hvor mor har tid til at lave lækker hjemmelavet mad, hvor forældrene har tid til at snakke og er cool, hvor naboerne er spændende, og hvor haven er et blomstrende paradis at udforske. Det er meget tillokkende for Coraline at vælge at blive hos hendes Anden Mor og Anden Far i den Anden Verden, men der er en pris for det behagelige liv på den anden side af døren. Ikke bare for hende selv, men også for hendes rigtige mor og far. Coraline bliver nødt til at overvinde store farer og ikke mindst sin egen frygt for at få sat tingene rigtigt på plads igen i denne stop-motion animationsfilm efter Neil Gaimans roman, Coraline, som du kan låne på biblioteket.

DVD

Kaj og Andrea - 22 (2009) Instruktør: Katrine Hauch-Fausbøll.
I ØRKENEN: Ole har været på stranden med Kaj og Andrea. De har taget så meget sand med hjem, at de kan lege eventyr i ørkenen, med beduiner, dromedarer og røvere.
REKLAMEEVENTYR: Kaj og Andrea tror ikke på alt dét tv-reklamerne siger, og slet ikke når det er midt i deres spændende eventyr ”Rødhætte”.

Kaj og Andrea - 23 (2009) Instruktør: Katrine Hauch-Fausbøll.
VIKINGER: Ole og Karla tager Kaj og Andrea med tilbage i tiden, helt tilbage til vikingetiden. Her bliver de til ægte, farlige vikinger, som lever et farligt liv.
TRYLLESHOW: Kaj og Andrea er med i Ole og Karlas flotte trylleshow. Kaj bliver tryllet væk, og Andrea spiller ”den oversavede dame”.

Karla og Katrine (2008) Instruktion: Charlotte Sachs Bostrup. Den 12-årige Karla inviterer Katrine med på sommerferie i håb om, at de kan blive bedste veninder. Heldigvis siger Katrine ja, og med Karlas stedfar og mor plus hendes mindre brødre samt moderens veninde, Dolly, drager hele holdet ud på landet – i sommerhus. Dér møder pigerne den jævnaldrende Jonas, som Karla hurtigt får sympati for. Så meget, at hun næsten glemmer Katrine. Det er dog ikke det eneste problem, pigerne får i ferien. Sammen med Jonas kommer de på sporet af et par lokale tyveknægte, som naturligvis skal indfanges. Endnu et forrygende kapitel om Karla – underholdning for hele familien! Karla og Katrine bygger på Renée Toft Simonsens børnebøger og kan lånes lånes på biblioteket.

17 again (2009) Instruktør: Burr Steers. I 1989 er Mike O’Donnell (Zac Efron) stjernen på basketballholdet, og der er en talentspejder blandt tilskuerne. Han har med andre ord en lys fremtid i sin hule hånd, men Mike vælger at droppe det hele for at dele livet med kæresten Scarlet og det barn, som han netop har fundet ud af, at de venter sammen. Tyve år senere ligger deres ægteskab i ruiner, og Mikes (Matthew Perry) teenagebørn synes, han er taberagtig. Han bliver imidlertid på mirakuløs vis transformeret tilbage til 17-års-alderen, men hans sind er stadig i trediverne, og dét er temmelig utjekket blandt de andre unge. Mike forsøger at genfinde sin gyldne periode, men undervejs risikerer han at miste det bedste, der nogensinde er sket for ham.

Coraline of den hemmelige dør (2009) Instruktør: Henry Selick. Da Coraline udforsker sit nye hjem, finder hun, at bag den lille, låste dør i stuen er der bare en mur. Men hvem ville dog bygge en dør ind til en mur? Ville det ikke være spændende, hvis der bare nogen gange var en gang på den anden side… som førte til en anden verden? For Coraline går den drøm i opfyldelse. Hun finder bare den samme verden bag døren – den samme, men på en måde bedre; hvor mor har tid til at lave lækker hjemmelavet mad, hvor forældrene har tid til at snakke og er cool, hvor naboerne er spændende, og hvor haven er et blomstrende paradis at udforske. Det er meget tillokkende for Coraline at vælge at blive hos hendes Anden Mor og Anden Far i den Anden Verden, men der er en pris for det behagelige liv på den anden side af døren. Ikke bare for hende selv, men også for hendes rigtige mor og far. Coraline bliver nødt til at overvinde store farer og ikke mindst sin egen frygt for at få sat tingene rigtigt på plads igen i denne stop-motion animationsfilm efter Neil Gaimans roman.

Barbie og de tre musketerer (2009) Instruktør: William Lau. For Barbie og hendes venner er mottoet  “Én for alle, og alle for én” i filmen Barbie og de Tre Musketerer! Oplev Barbie som Corinne – en pige fra landet, som tager til Paris for at virkeliggøre sin drøm om at blive musketer. Her møder hun tre piger, der også har den samme hemmelige drøm. Mon det lykkes pigerne at danse til maskeballet, skifte til musketerkostumer og redde prinsen uden at tabe skoene? Oplev det spændende eventyr,der handler om, at drømme faktisk kan blive opfyldt!

Hannah Montana - filmen (2009) Instruktør: Peter Chelsom. Lad dig charmere af Hannah Montana - en film fuld af humor, eventyr og masser af suveræn musik. Tag med Hannah Montana på en omtumlet rejse, da hun vender tilbage til rødderne og skal træffe sit livs sværeste beslutning. Da succesen begynder at stige Miley Stewart til hovedet, synes hendes far, at det er på tide at se noget andet. For syv svesker! Lige pludselig skal Miley skifte sit glamourøse popstjerneliv ud med flonelskjorte og jeans på familiens gård i Tennessee, og hun begynder at tvivle på, om hun skal fortsætte med at være to forskellige personer. Med hjælp fra vennerne skal hun bestemme sig for, hvem hun skal vælge - Hannah eller Miley?
Hannah Montana er en herlig film for hele familien, og stjerner som Tyra Banks, Taylor Swift og Vanessa Williams medvirker også. Hannah Montana kan du også læse om i de mange bøger, der er skrevet i serien.
 
Hemmeligheden om Piraternes Ø (2009) Instruktør: Aleksander E. Sokoloff. Ohoy, ven! For første gang er dine yndlings Playmobilfigurer kommet til live i et nyt og prangende eventyr - og du er inviteret til at følge dem! Du får en skattekiste fuld af sjov sammen med syv år gamle Karl og hans storesøster Amalie, ombord på er sørøverskib, der drager mod den mystiske piratø, der er fuld af skatte og mærkelige væsener. Kan Karl og Amalie forblive et skridt foran en gruppe af vakkelvorne skeletter og få fat i skattene før piraterne får dem?
 

Det lille hus på prærien (6. sæson) (Little House on the Prairie) (1979) Instruktør: Michael Landon. Pioner-livet er hårdt i 1870'ernes Walnut Grove, Minnesota, men hos familien Ingalls sikrer sammenholdet også sjov og romantik. En af de mest elskede familieserier gennem tiderne er Det lille hus på prærien. De voksne, der var børn og unge fra slutningen af 1970'erne, har den som et kært minde, og deres børn har en oplevelse til gode, for sådanne serier er vi ikke forvænt med. Det lille hus på prærien er den ægte vare fra de gode gamle dage med en varme og charme, der er lige så frisk i dag som dengang. Det er ude på landet, hvor der er dejligt, ligesom i Danmark. Og der er næsten lige så dejligt som i Danmark. For vi er i Minnesota, hvor de fleste skandinaviske indvandrere slog sig ned, og hvor folk stadigvæk siger "laks" og "kirke" og "just det" midt i det amerikanske, og hvor den skandinaviske accent også hænger ved. Familien Ingalls' bedste venner hedder såmænd Oleson og Hanson. Det lille hus på prærien bygger på den klassiske børnebogsserie skrevet af Laura Ingalls Wilder. Denne kan du selvfølgelig låne på biblioteket.

onsdag den 23. december 2009

DVD titler - December 2009

Så er årets sidste film indkøbt til Københavns Biblioteker. Det er samtidig startskuddet til, at vi stille og roligt begynder at indføre Blu-ray-film i vores materialesamling. Håber at alle har haft glæde af og fortsat vil få glæde af vores udvalg af film, som vi efter bedste overbevisning forsøger at gøre så bredt som muligt.

Fra alle os til alle jer, ønsker vi en glædelig jul.

BLU-RAY - VOKSEN


FAVORITFILM
A history of violence (2005) Instruktion: David Cronenberg. På en ganske almindelig aften i en ganske almindelig restaurant bliver den ganske almindelige familiefar Tom udsat for et grimt overfald. Han forsvarer sig selv og de øvrige gæster og ender med at skyde angriberne. Det bliver startskuddet til et alt andet end almindeligt liv for Tom og hans familie. Medierne går amok, og da den mystiske Carl Fogarty dukker op med en række anklager mod Tom, ruller lavinen for alvor.


Star trek (2009) Instruktion: J.J.Abrams. Star Trek er historien om et ungt, uprøvet mandskab og deres første møde med det mest avancerede rumskib, der nogensinde er bygget, U.S.S. Enterprise. En actionfyldt rejse venter de nye rekrutter, der tager kampen op mod et ondt væsen, hvis hævnplaner truer hele menneskeheden. Galaksens skæbne ligger i hænderne på to bitre rivaler - James Kirk, en småkriminel knægt fra Iowa, og Spock , der er opvokset i et logikbaseret samfund, som afviser alle former for følelser. Temperament tørner sammen med kølig fornuft, da Kirk og Spock må arbejde sammen for at få mandskabet sikkert igennem de ubeskrivelige farer, der venter dem. J.J. Abrams, manden bag tv-serien Lost, har med Star Trek skabt en helt ny måde at opleve det klassiske science-fiction univers på.

DVD - VOKSEN


Lille soldat (2008) Instruktion: Annette K. Olesen. Lotte vender hjem fra endnu en mission som soldat, mærket af den krig hun har deltaget i. Hendes far, der er vognmand, tilbyder hende et job som chauffør for hans nigerianske kæreste, escortpigen Lily. Hverken Lotte eller Lily har den store interesse for den anden, de skal bare overleve. Men omstændighederne tvinger dem til at se hinanden som medmennesker og da Lotte langsomt bliver vidne til Lilys liv, tager hun en beslutning, der ændrer fremtiden for dem begge.


Mænd der hader kvinder (Män som hatar kvinnor) (2009) Instruktion: Niels Arden Oplev. Den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, hyrer Mikael Blomkvist, journalist ved tidsskriftet Millennium, til at skrive sin slægts historie. Blomkvist påtager sig modvilligt opgaven, og til sin hjælp får han Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og piercet, en fantastisk researcher og landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og møder en mørkere historie, end nogen af dem havde kunnet ane. Mænd der hader kvinder er filmatiseringen af Stieg Larssons første bog i succestrilogien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, et enestående nyt makkerpar.


Partition (2007) Instruktion: Vic Sarin. Partition er en episk, romantisk fortælling om to mennesker, der bliver fanget i de begivenheder, der splittede Indien og Pakistan i 1949. Gian Singhs verden vendes på hovedet, da han pludselig får ansvaret for en ung pige. Gian forelsker sig i den sårbare Naseem, og de gifter sig for at undgå skandale og at blive bortvist fra deres landsby. De får en søn, og 5 år senere lader det til, at de endelig er sluppet væk fra spøgelserne fra deres fortid. Men fortiden indhenter dem med fuld kraft og adskiller Naseem fra hendes mand og søn. Gian sætter nu alt på spil for at genforene sin familie.


FAVORITFILM
Kes (1970) Instruktion: Ken Loach. Dette er Ken Loach's gennembrudsfilm fra 1970. Yorkshire, Nordengland. Den 15-årige Billy Casper bor i den fattigste del af kulminebyen Barnsley. Billy har store problemer med at koncentrere sig og klarer sig derfor meget dårligt i skolen. På hjemmefronten går det ikke meget bedre, han får ikke den store opmærksomhed fra sine forældre, og når han endelig får noget, er det i form af tæsk og mobning. En dag finder Billy imidlertid en rede med tårnfalke. Herfra snupper han en af ungerne, som han begynder at pleje og træne. Arbejdet med falken giver Billy håb om, at fremtiden vil byde på noget andet og bedre end hans hidtidige liv.


FAVORITFILM
De andres smag (Le goût des autres) (2000) Instruktion: Agnès Jaoui. Provence, Frankrig. Industrimanden Jean-Jacques Castella lever et kedeligt liv sammen med sin kone. Under en teaterforestilling bliver han betaget af skuespilleren Clara Devaux, og finder samtidig ud af, at han engang fyrede hende som sin private engelsklærer. Castella melder sig til hendes engelskhold. Han er ikke bare forelsket i hende, men også hendes verden af kunst og tankevirksomhed. Clara er i første omgang afvisende overfor Castella og hans materielle værdinormer og usofistikerede smag.
De andres smag er en dybt menneskelig romantisk historie om kærlighedens uransagelige veje. Den er blevet nomineret til en både en Oscar og en svensk Guldbagge for Bedste Udenlandske Film. På den franske filmfestival tog den hele fire ud af ni Cesar-nomineringer.



Duellen (Duel) (1971) Instruktion: Steven Spielberg. I sine unge dage - inden han instruerede sine succesfilm om hajer, dinosaurer og rumvæsner - instruerede Steven Spielberg denne hæsblæsende thriller om en bilist, som uden skyld bliver terroriseret af en psykopatisk trucker. Duellen er Spielbergs første spillefilm, og den var med til at kickstarte hans karriere på det store lærred
Dennis Weaver spiller hovedrollen som en rejsende sælger, der må kæmpe en desperat kamp for at overleve, da han af uvisse årsager bliver udpeget til den visse død. Filmen er blevet rost for sin elegante brug af skånselsløst stigende spænding og indeholder en af filmhistoriens mest skrækindjagende skurke - en frygtindgydende, brølende 40-tons lastbil, som er ondere end de fleste skurke af kød og blod.


Gran Torino (2009) Instruktion: Clint Eastwood. Krigsveteran fra Koreakrigen og pensioneret automekaniker – Walt Kowalski er ikke ret vild med den drejning, hans liv og hans nabolag har taget. Og han bryder sig især ikke om sine naboer, Hmong-immigranter fra Sydøstasien. Men begivenhedernes gang tvinger Walt til at forsvare sine naboer mod en lokal bande, der regerer ved hjælp af vold og frygt. For første gang siden ’Million Dollar Baby’ arbejder Clint Eastwood både foran og bag kameraet, og han vandt National Board of Review Award for bedste mandlige hovedrolle med sin stærke præstation som Kowalski.


Drag me to hell (2009) Instruktion: Sam Raimi. Bankrådgiveren Christine kommer i et dilemma, da en ældre, mystisk dame kommer ind i banken og beder om udsættelse på sit huslån. Skal hun følge sit hjerte og hjælpe den gamle dame - eller skal hun imponere sin chef og følge bankens regler? Christine vælger det sidste, men det skulle hun aldrig have gjort. Den gamle dame vil nemlig have hævn og nedkalder dæmonen Lamias forbandelse over Christine.


FAVORITFILM
Twelve Monkeys (1995) Instruktion: Terry Gilliam. En ensom tidsrejsende fra år 2035 er den eneste, der kan løse den gåde, der kan redde menneskeheden, men det kan komme til at sende ham ud på randen af vanviddet.
Efter at det meste af Jordens befolkning er blevet udslettet af en dræbervirus, er de overlevende dømt til at leve i klaustrofobiske samfund dybt nede i jorden. Cole (Bruce Willis) melder sig frivilligt til at drage tilbage til fortiden for at finde et spor af den rene virus, således at videnskabsmænd kan udvikle en kur mod virussen. Undervejs støder han på et sindssygehospital på en smuk psykiater (Madeleine Stowe) og en patient (Brad Pitt) med lidt mere end en skrue løs. Men tiden er ved at løbe ud for Cole, der skal opspore "The Army of the 12 Monkeys", en yderligtgående gruppe, der er blevet sat i forbindelse med den dødelige sygdom.
Med sine storslåede skuespilpræstationer og enestående special effects er 12 Monkeys garanteret status som en moderne klassiker, der er fyldt med den sorte humor og helt unikke visuelle stil, der kendetegner instruktøren Terry Gilliam.


Citronlunden (2008) Instruktion: Eran Riklis. Palæstinensiske Salmas nye nabo er den israelske forsvarsminister, der flytter ind over for hendes citronplantage på grænsen mellem Israel og Vestbredden. Af sikkerhedshensyn skal Salmas citrontræer fjernes, men hun tager sagen helt til højesteret. Kampen påkalder sig interesse fra ministerens kone Mira, og mod alle odds udvikler hun og Salma et usynligt bånd.


Star Trek (2009) Instruktion: J.J.Abrams. Star Trek er historien om et ungt, uprøvet mandskab og deres første møde med det mest avancerede rumskib, der nogensinde er bygget, U.S.S. Enterprise. En actionfyldt rejse venter de nye rekrutter, der tager kampen op mod et ondt væsen, hvis hævnplaner truer hele menneskeheden. Galaksens skæbne ligger i hænderne på to bitre rivaler - James Kirk, en småkriminel knægt fra Iowa, og Spock, der er opvokset i et logikbaseret samfund, som afviser alle former for følelser. Temperament tørner sammen med kølig fornuft, da Kirk og Spock må arbejde sammen for at få mandskabet sikkert igennem de ubeskrivelige farer, der venter dem. J.J. Abrams, manden bag tv-serien Lost, har med Star Trek skabt en helt ny måde at opleve det klassiske science-fiction univers på.


Hunger (2009) Instruktion: Steve McQueen. Det unge IRA-medlem Bobby Sands sultestrejke blev en dødskamp, der blev fulgt af en hel verden. I Steve McQueens kontroversielle debutfilm skildres hans livs sidste dage og de dramatiske begivenheder både inden for og uden for fænglets mure, i de tidlige firsere i England. Hunger blev belønnet for Bedste Debut og Bedste Skuespiller på Stockholms filmfestival, og har vundet en række internationale priser.


Kureren (Kuriren) (Mankells Wallander; 16) (2009) Instruktion: Leif Magnusson. En motorcyklist findes myrdet, og sporene fører politiet til den lokale motorcykelklub. Klubben hyrer dumdristige motorcykelkurerer til at smugle narkotika over Øresundsbroen. Alt tyder på, at ofret var en sådan kurer, og det går op for Wallander, at der er stærke kræfter på spil uden for motorcykelklubben, der har til hensigt at overtage narkotikahandlen i området. Men det er først, da Wallanders kollega Isabell bliver brutalt overfaldet i sit hjem, at han forstår, hvor langt de er villige til at gå for at nå deres mål.


My Boy Jack (2007) Instruktion: Brian Kirk. Forfatter Rudyard Kipling (David Haig) befinder sig på toppen af sin karriere, da han bruger sin indflydelse og hjælper sønnen Jack (Daniel Radcliffe) med at komme ind i hæren, da 1. verdenskrig bryder ud. Kort tid efter meldes Jack savnet, og familien lever i to år i håbet om, at han er i live. Til sidst får de dog besked om sønnens død, og Kipling rammes af en dyb depression, da han må kæmpe mod skyldfølelsen og det uigenkaldelige tab af sin søn.


Tyven (Tjuven) (Mankells Wallander; 17) (2009). Instruktion: Stephan Apelgren. (En bølge af villaindbrud hærger Ystad. En gruppe naboer i det udsatte område beslutter sig for at tage sagen i egen hånd og opretter et borgerværn til at holde vagt i gaderne om natten. Under en natlig inspektion får de øje på en mistænkelig person og mishandler ham groft. Dagen efter er manden og hans bil væk. Politiet får en anmeldelse fra en fortvivlet polsk kvinde, der fortæller, at hendes mand er forsvundet. Sagen nedprioriteres, men Wallander beslutter sig for at grave dybere i den og ser snart en mulig løsning, da sporene fører til en sammentømret nabogruppe. Mandens lig er stadig ikke dukket op, men i hans telefon finder Wallander grusomme billeder af en død kvinde...


Becket (1964) Instruktion: Peter Glenville. Becket er en af de store historiske fortællinger og har et par af filmverdenens mest berømte skuespillere i hovedrollerne: Richard Burton og Peter O'Toole. Historien fortæller om det stormfulde venskab mellem kong Henry II (Peter O'Toole) og Thomas Becket (Richard Burton). Kongen udnævner sin trofaste ven til Ærkebiskop af Canterbury og tror, at han via Beckets loyalitet vil få kontrol over kirken. Men Becket tager sine nye pligter meget alvorligt, og hans hengivenhed over for Gud bringer ham i direkte konflikt med staten og sin ven, kongen. Da Becket nu er blevet en torn i øjet på kongen, efterlyser denne nogen, der kan "befri ham for denne geskæftige præst".


Lørdag aften, søndag morgen (Saturday Night and Sunday Morning) (1960) Instruktion: Karel Reisz. Engelsk drama fra 1960. En ung og overbevisende Albert Finney spiller Arthur Seaton - en ung, stædig og hårdhudet fabriksarbejder, som kun lever for weekenderne, hvor han i en tåge af druk og sex med tilfældige kvinder kan glemme sit triste og udsigtsløse liv, som truer med at opsluge ham. Da en affære med hans bedste vens kone ender i en katastrofe, må han tage sit heftige liv op til overvejelse.


Dr. Mabuse, der spieler (1922) Instruktion: Fritz Lang. Fritz Langs berømte stumfilm fra 1922 blev på grund af sin længde splittet op i to ved senere fremvisninger, men her er filmen ført tilbage til sin originale form. Dr. Mabuse er en gal og genial forbryderhjerne, som ved hjælp af pengeafpresning, hypnose og mord søgte efter verdensherredømmet i 1920'ernes Tyskland (som en anden Professor Moriarty eller Ernst Blofeld!). Det var på en tid, hvor inflationen i landet galoperede, og spiren til Nazipartiet blev lagt.


Edderkoppen (TV-serie) Instruktion: Ole Christian Madsen. Da den unge, idealistiske journalist Bjarne Madsen får et tip om organiseret kriminalitet og sortbørshandel i stor stil, beslutter han sig for at opklare sagen. Meget tyder nemlig på en mulig forbindelse fra den københavnske underverden og langt op i politiets rækker, men indtil videre er der ikke så meget hold i Bjarnes teorier. En politiafhøring af Væsel - en af Bjarnes kilder - bliver et kærkomment vendepunkt og giver Bjarne nye spor at forfølge...
Hvem er den mystiske Zemich? Hvad skete der egentlig i kælderen under Oxford House? Og hvem er det, som trækker i trådene i det vidtomspændende forbrydernet? - En person, som ingen kender, men som alle tilsyneladende frygter...
Snart er Bjarne hovedperson i et uigennemskueligt spind af forbrydelse, korruption - og mord!
Den intense og farlige jagt på ”Edderkoppen” er gået ind...


BLU-RAY - BØRN


Monsters vs aliens (2009) Instruktion: Conrad Vernon og Rob Letterman (dansk: Lars Thiesgaard) Den amerikanske hær har i årevis fanget forskellige monstre på jorden, som de i al hemmelighed holder i fangenskab. Da en tilsyneladende ustoppelig robot fra det ydre rum truer med at invadere jorden, bliver der pludselig brug for den mærkværdige monstergruppe og deres utrolige evner.

DVD - BØRN


Porco Rosso (Kurenai no buta) (1992) Instruktion: Hayao Miyazaki. I sine unge dage var Porco Rosso den mest frygtede kamppilot under 1. Verdenskrig. Men efter at hele hans deling blev dræbt, forvandlede den smukke unge mand sig på mærkværdig vis til en lyserød orne. År senere er Porco stadig på vingerne på trods af sit aparte udseende og nu arbejder han med at beskytte luksuslinere mod angreb fra luftpirater. Men onde skurke er ved at være godt trætte af den flyvende gris.


Mor Muh og Krage (Mamma Mu och Kråkan) (2008) Mor Muh er ingen normal ko. Hun synes nemlig, at alle de almindelige ko-gøremål som at stå stille på en mark og tygge drøv, eller gå rundt uden at skulle nogen steder hen, er dødkedelige. I stedet holder hun af at danse ballet og køre på motorcykel. Da hun møder Krage er hun overmåde lykkelig, for tænk at have en ven at dele alle disse sjove ting med. Men Krage har sine betænkeligheder ved at være ven med en så besynderlig og ukoagtig ko.


Monsters mod aliens (2009) Instruktion: Conrad Vernon og Rob Letterman (dansk: Lars Thiesgaard) Den amerikanske hær har i årevis fanget forskellige monstre på jorden, som de i al hemmelighed holder i fangenskab. Da en tilsyneladende ustoppelig robot fra det ydre rum truer med at invadere jorden, bliver der pludselig brug for den mærkværdige monstergruppe og deres utrolige evner.


Thomas og vennerne - på nye eventyr (2008) Thomas og vennerne er tilbage med nye eventyr på Sodor! Hvert afsnit indeholder spændende rejser i et nyt interaktivt format, der engagerer børnene. I Thomas på nye eventyr bliver Thomas jaloux på James da han får en ny vogn. Der er sommerfest på Sodor og så åbner der et nyt museum.


Brandmand Sam - det store løb (2005) Sam er brandmand. Han er modig, rolig, og meget hjælpsom. Han keder sig aldrig på jobbet. Der er altid nogen i byen, som behøver hjælp - og Sam er bare den bedste til lige det med at redde folk ud af enhver knibe. Han er en helt.


Postmand Per - det store bådeventyr (2009) På sin postrute i Grønnedal oplever Postmand Per en masse spændende ting. Han er kendt for sin hjælpsomhed, sit gode humør og sin lille tro følgesvend katten Emil.


Tom og Jerry's bedste jagter - 2 (2000) Det er et velkendt faktum: Katte jager mus. Lige så velkendt er det, at ingen mestrer den animerede musejagt bedre end Tom og Jerry. Denne hæsblæsende samling serverer endnu 14 af deres sjoveste opgør, som hele familien vil elske.


Inkheart (2008) Instruktion: Iain Softley. Mortimer og hans datter Maggie har begge en usædvanlig evne: Når de læser højt fra bøger, bringer de begivenheder og personer fra bøgerne til live. Det har dog også en bagside. Hver gang de gør det, er der en person fra den virkelige verden, der bliver hevet ind i bogen. For ti år siden blev Mortimers kone og Maggies mor suget ind i bogen Inkheart. Siden har Mortimer søgt efter bogen...



Spider-man (Sæson 2) (1995) og Spider-man (Sæson 3) (1995) Tegnefilm. Den dramatiske historie om Peter Parker, der bliver bidt af en radioaktiv edderkop, og forvandles til superhelten Spiderman

fredag den 27. november 2009

DVD titler - November 2009

Hermed følger en liste over senest indkøbte film til Københavns Biblioteker og selvfølgelig TIL DIG kære låner:

VOKSEN


Üc maymun/3 monkeys (2008) Alle familier har hemmeligheder, og nogen gør alt for at glemme deres. Faren Eyüp har arbejdet som chauffør for en politiker, der faldt i søvn bag rattet i sin bil og kørte et menneske ned. Chaufføren indvilligede i at påtage sig skyld og straf mod en pæn sum penge. Chaufførens kone hentede pengene og blev samtidig forført af politikeren. Kan familien tie hemmeligheden ihjel og fortsætte med at være en familie?


Drowning by numbers (1988) En dag er bægeret fuldt for Cissie Colpitts, og hun drukner resolut sin notorisk utro mand i badekarret. Inspireret af hendes dristige dåd bestemmer Cissies datter og hendes datter sig for, at deres mænd fortjener at møde samme våde skæbne. For at skjule deres forbrydelser har de imidlertid behov for en vis assistance af byens retslæge, som altid har haft et godt øje til de tre kvinder. Spørgsmålet er blot, hvor længe han selv er i stand til at holde sig oven vande!


Dronning Margot (La reine Margot) (1994) I sidste halvdel af det 16. århundrede plages Frankrig af krige mellem katolikkerne og de protestantiske Huguenotter. For at sikre freden mellem de stridende parter og lette presset mod det franske monarki, arrangerer dronningemoderen, den katolske Catherine af Medici, et ægteskab mellem sin smukke og stolte datter Margot, arving til den franske trone, og den protestantiske Henrik af Navarra. Praktisk talt ingen, inklusive ægteparret, bifalder ægteskabet, der nok kan sikre freden, men ikke kan dæmme op for det had og den gensidige mistillid, som mange års blodsudgydelser har fremkaldt. Den tilspidsede situation kulminerer i den berygtede Bartholomæusnat, hvor tusinder af Huguenotter brutalt blev nedslagtet


Cidade dos homens/City of men (2007) City Of Men er opfølgeren til kult-hittet City Of God. City of God blev i sin tid nomineret til hele 4 Oscars og bl.a. i kategorien Bedste Instruktør, som var Fernando Mereilles. Det er dog Paulo Morelli som har instrueret City of Men, mens Merielles denne gang står som producent.
Vi vender tilbage til det hårde liv i Rio De Janeiros slumområder, hvor den konstante kamp for overlevelse får hverdagshændelser til at synes mirakuløse og nærmest magiske. City of Men er en barsk, gribende og fejende flot film fra dagens Rio de Janeiro - en af verdens farligste storbyer. Hver dag dør masser af unge mennesker i barske bandeopgør, og filmen tager os helt ind i hjertet af opgøret. Filmen er en slags fortsættelse af den prisbelønnede gangsterfilm City of God.


Ben X (2007) Ben er autist med Aspergers syndrom. Både lægerne og familien har så småt givet op, og han bliver mobbet grumt i skolen. Som reaktion søger Ben tilflugt i online computerspillet 'Overlord', hvor han er den frygtløse helt i kamp mod det onde. En dag tager mobningen i skolen overhånd, men i stedet for at klage sin nød til autoriteterne, begynder Ben at planlægge sin hævn.


Den du frygter (2008) I et forsøg på at sætte lidt kulør på sit liv melder Michael sig til et forsøg, hvor et nyt lægemiddel mod depression skal afprøves. Han siger ikke noget til sin kone - heller ikke da forsøget bliver afblæst på grund af farlige bivirkninger. Michael bliver blot ved med at indtage pillerne. Det skulle han nok ikke have gjort, for de får voldsomme følelser til at vælde op i Michael. Følelser, der er svære at styre.


Benjamin Buttons forunderlige liv (The curious case of Benjamin Button) (2008) Benjamin Button er en mand født under usædvanlige omstændigheder. Han bliver født som en rynket gammel mand, og dernæst begynder han at ældes baglæns. Benjamin går gennem livet og møder til stadighed Daisy, som han bliver forelsket i. Først midtvejs i deres respektive liv, hvor de er lige gamle, oplever de for alvor forelskelse og glæde, før end Benjamin bliver yngre og Daisy bliver ældre.
 

Waltz with Bashir (2008) En ven fortæller sin ven Ari om et tilbagevendende mareridt, hvor han jages af 26 blodtørstige hunde. De tvivler ikke på, at det knytter sig til en bestemt aften under den første libanesiske krig i 1982, hvor de begge deltog i en massakre på 3,000 civile. Imidlertid kan Ari selv intet huske. Han beslutter sig derfor at opsøge venner og bekendte over hele verden fra dengang for at opklare, hvad det egentlig skete. Senere begynder Aris minder at vende tilbage...


Johnny mad dog (2008) Laokole er 13 år og på flugt sammen med sin forkrøblede far og sin lillebror. Hendes landsby er blevet terroriseret af militsstyrken the Death Dealers, der gør alt for at få nye medlemmer - uanset deres alder. De hjernevasker børn helt ned til 12 år og får dem til at udøve frygtelige overgreb på civilbefolkningen. Én af soldaterne i The Death Dealers er en 15-årig, der går under navnet Johnny Mad Dog.
 

Gomorra (2008) Mafiaen kender kun ét sprog - voldens! Det forsikres man om i denne rystende udlevering af mafiaen i Napoli, Camorraen, hvis lyssky aktiviteter omfatter langt mere end våbensmugling, salg af stoffer og mord på over 10.000 mennesker, ofte begået af helt unge drenge. Gennem fem hjertegribende fortællinger, der alle relaterer sig til Camorraen, afsløres et brutalt voldsimperium, der forgrener sig langt ind i bl.a. transport- og modeindustrien og omsætter for godt 150 mia. euro om året.
Filmen er baseret på Robert Savianos bestseller Mafiaen i Napoli, hvis sensationelle afsløringer tvang ham under jorden i frygt for de mennesker, han havde afsløret i bogen - nogle endda med navn og adresseangivelse!


Yallahrup Færgeby (2007-2008) Seriens omdrejningspunkt er de to tredjegenerationsindvandrerne Ali og Hassan på henholdsvis 12 og 13 år, der drømmer om et liv som ægte gangstere i byen Yallahrup Færgeby. De føler sig inspireret af byer som Miami og Los Angeles og prøver at opnå status til at få en toptunet BMW-slæde, masser af lette damer og en velfungerende pusherforretning. Idoler for Ali, seriens hovedperson, er den afdøde gangsterrapper, og (ifølge Ali selv) hans onkel Tupac Shakur og den fiktive mafiaboss Tony Montana fra filmen Scarface.


Barfly (1987) Henry Chinaski er næsten lige så god til at drikke, som han er til at skrive digte. Poeten ynder jævnlige slagsmål med bartenderen på det lokale hul, hvor han også møder drankeren Wanda. De to flytter sammen på trods af åbenlyse problemer, der ikke bliver bedre af at Hanry går i seng med sin forlægger, der uden held forsøger af tørlægge ham.



Arn II - riget ved vejens ende (Arn - riket vid vägens slut) (2008) Efter en sidste drabelig mission i det hellige land vender korsridderen Arn endelig hjem til Sverige og sin elskede Cecilia. Men også her hersker ufred. Den danske hær truer nemlig med en invasion og så må Arn endnu engang gribe til våben for at gøre det rigtige og samtidig sikre overlevelse.


Nürnberg (Nuremberg) (2000) I maj 1945 ligger Hitler død i sin bunker i Berlin, men de allierede kræver, at nogen holdes ansvarlig for Tysklands krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig. Militære og civile nazister bliver udvalgt til en retssag, hvor de anklages for forbrydelser mod menneskeheden. Nürnberg følger forberedelserne til retssagen, hvis grusomme afsløringer rystede det internationale samfund.
 


Duplicity (2009) Claire Stenwick og Ray Koval er begge tidligere CIA-agenter, der i slutningen af den kolde krig forsøger at finde nye græsgange som industrispioner. Og de er begge meget drevne til at spille dobbeltspil. Derfor tegner fremtiden også dårligt for deres respektive chefer, da parret beslutter at slå sig sammen for at score kassen og give fingeren til et par multinationale selskaber.


Stan Laurel and Oliver Hardy collection 2 (1927-1938) Gøg og Gokke er det danske navn for komikerparret Laurel and Hardy, hvis fulde navne var Stan Laurel og Oliver Hardy. I filmene kaldte de hinanden for Stan og Ollie. Deres fremtoning i kontrasten mellem Gøgs tynde splejsede bygning og Gokkes noget større korpus er en af deres styrker.
Deres komik hører til den i stumfilmens tid almindelige slapstick, men da tonefilmen kom, kunne de godt finde på verbale brandere, og de udnyttede den perfekt med Gøgs pibestemme, når han ikke ved hvad han skal gøre, og Gokkes bøse måde at sige sin faste replik: "Here's another nice mess you've got me into!"
En stor del af deres film er kort- og novellefilm, men på et tidspunkt begyndte de at lave spillefilm.


Klassen (Entre les mur) (2008) François er lærer på et gymnasium i en af de mest socialt belastede dele af Paris. Det er et job, der kan tage modet fra de fleste, men François klarer det ved at insistere på respekt og ærlighed. En dag får François ansvaret for en klasse, der tilsyneladende ikke har tænkt sig at indordne sig under nogle af hans regler og principper uden hård kamp.


Red cliff (2009) Krigsherren Cao Cao og hans millionhær invaderer landet Wu i begyndelsen af år 200 for at forene Kina. Sun Quan, der hersker i Wu, laver en alliance med landet Xu mod vest for at modstå fjenden. Deres hære er dog stadig i undertal, men til gengæld har de større erfaring med søslag. Det bliver en lang og sej kamp, inden fjentlighederne kulminerer med et kæmpe slag, der ændrer Kinas skæbne for altid.
 

Slumdog millionaire (2008) Jamal Malik er ludfattig. Men det er tæt på at ændre sig, for Jamal er kun et spørgsmål væk fra at vinde den indiske udgave af 'Hvem vil være millionær'. Det lokale politi tror imidlertid ikke på at en slumdreng som Jamal kan vide så meget, så de anholder ham og mistænker ham for at snyde på en eller anden måde. For at overbevise politiet fortæller Jamal sin livshistorie.


The boat that rocked (2009) I 1966 har BBC endnu ikke fået ørene op for rock- og popmusikkens kvaliteter. Heldigvis begynder en gruppe DJ's at sende rockradio fra en båd ud for Englands kyst. Hver dag lytter 25 millioner englændere til den musik, der ledsager 1960'ernes samfundsrevolution.


Engle og dæmoner (Angels and Demons) (2009) Da religionshistorikeren Robert Langdon får færten af, at det gamle magtfulde broderskab Illuminati er genopstået, ved han, at den katolske kirke er i fare. Og med tiden bliver det ham klart, at en katastrofe af bibelske dimensioner er under opsejling og massevis af menneskeliv i fare. Sammen med den charmerende italienske forsker Vittoria tager Robert kampen op og leder efter afgørende spor.


Modstand (Defiance) (2007) Modstand fortæller den utrolige men sande historie om tre polske brødre, som under Anden Verdenskrig sætter sig op mod den massive tyske besættelsesmagt. Året er 1941, og den tyske krigsmaskine har underlagt sig størstedelen af Europa. Jøder myrdes systematisk i tusindvis, og håbet om en fremtid i frihed svinder.


New York iscenesat (Synecdoche, New York) (2008) Da teaterinstruktøren Caden erfarer, at han er dødeligt syg, beslutter han sig at opføre et sidste monumentalt teaterstykke. I en lagerhal bygger han en miniudgave af New York, og lader skuespillere udleve hele fiktive liv. Men livet er for stor en ting, at give et portræt af.


Wives and daughters (1999) Molly Gibson vokser op hos sin far, da hun mister sin mor som ganske ung. Faderen gifter sig igen, da Molly er 17 år. Hendes nye stedmor er alt andet en ukompliceret og viser sig at være en smålig, overfladisk og meget selvoptaget kvinde. En dag ankommer Cynthia, stedmorens datter, som har været på kostskole. Både Molly og hendes far bliver glade for den smukke Cynthia, som introducerer Molly for en helt ny verden med kærlighed, svigt, forventninger.

Svinestien (Porcile) (1969) Den italienske filminstruktør Pier Paolo Pasolini havde i lighed med antikkens Ødipus lyst at slå sin far ihjel. Faderen var nemlig fascistisk officer i Mussolinis hær. Lige som Ødipus var også Pasolini dybt forelsket i sin mor, som han boede sammen med hele sit liv, mens han tilfredsstillede sit kærlighedsliv med trækkerdrenge.
Disse dybt personlige spændinger ligger til grund for ”Svinestien”, som handler om to unge mænd. Den ene lever i oldtiden og er på flugt i ørknen, fordi han har dræbt sin far og fortæret ham i et kannibalistisk orgie. Den anden lever i nutiden, hvor han forlyster sig seksuelt med svinene på nabogården.


The lucky ones (2007) Tre sårede soldater, der sendes hjem til USA fra Irakkrigen, mødes for første gang i Kennedy lufthavnen i New York. De har hver for sig en ny mission: Sergent T.K. Poole (Michael Peña) vil hjem til sin kæreste, Colee Dunn (Rachel McAdams) vil besøge sin kærestes familie for at aflevere dennes guitar, og sergent Fred Cheever (Tim Robbins) har en kone, der venter på ham. De beslutter sig for at leje en bil og køre tværs over Amerika sammen.


Tideland (2005) Noah er en udbrændt rockstjerne med et seriøst stofproblem. Da hans kone dør, flytter han på landet sammen med sin datter Jeliza-Rose. Den unge pige er meget overladt til sig selv, men opdager, at der er masser af sjove, skøre og spændende ting at give sig til. Specielt hvis man har fantasien i orden.

Princesas (2005) Caye og Zulema er prostituerede i Madrid, og da de lærer hinanden at kende bliver deres venskab en uvurderlig støtte for dem begge i det barske miljø, hvor de hver især kæmper for deres fremtidsdrømme


Mord i Gorky Park (1983) Ingen er rigtig interesset i at opklare mordet på tre personer, der bliver fundet i Gorky Park. Ingen ud over politiinspektør Renko, der på trods af advarsler kaster sig ud i en efterforskning, der bringer ham på kant med både KGB, mafiaen og Moskvas magtelite.


Livvagterne - Episode 3-4 (2008); Livvagterne - Episode 5-6 (2008)
Dansk Emmy-vindende TV-dramaserie.

BØRN


Teletubbies yndlingsting (Favourite things) (1998) Over bakkerne og langt, langt væk ligger det magiske land, hvor Teletubbierne bor.Hver af Teletubbierne har sin egen yndlingsting. Tinky Twinky har sin taske, Dipsy har sin hat, Laa-Laa har sin bold og Po har sit løbehjul...



Mickeys store vandeventyr (Mickey's big splash) (2006-2008) Mickeys Klubhus er lige stedet for de nysgerrige og legesyge børn. Mickey, Anders And, Fedtmule og alle de andre venner byder på inspirerende små eventyr med sjove udfordringer og listige problemløsninger med masser af humoristisk sans selvfølgelig!


Små Einsteins - de magiske instrumenter (Little Einsteins - flight of the instrument fairies) (2006-2007) Disneys Små Einsteins er en lærerig og interaktiv serie for alle nysgerrige børn fra 2-5 år. Hver episode byder på pædagogisk problemløsning, klassisk musik, sang og en masse sjov. Børnene Leo, Annie, June og Quincy har et dejligt rumskib, som de flyver rundt med i hele verden. De oplever mange spændende ting og er glade for hinanden. De er simpelthen rigtig gode venner og elsker musik og gaver


Bedtime stories (2008) Komikeren Adam Sandler har hovedrollen i Disneys Bedtime Stories, en eventyrskomedie for hele familien. Da Skeeter Bronson (Adam Sandler) er babysitter for sin søsters børn (Courteney Cox), fortæller han de mest fantastiske godnathistorier, og altid med sig selv som helten. De henrykte børn elsker historierne og kommer gerne med sine egne fantasifulde bidrag. Da dele af historierne pludselig en dag bliver til virkelighed, vendes der op og ned på Skeeters liv, og han skal nu finde sin egen ”lykkelige slutning”. Farverige figurer og en skør og uforudsigelig historie gør denne hjertevarme komedie til en film som kan ses igen og igen.  


E.T. (2002) Et lille fortabt rumvæsen, tre millioner lysår hjemmefra. En ensom, ti-årig dreng, der tager ham med hjem. To liv forandres af et tidløst eventyr, og et venskab uden jordiske begrænsninger formes. Steven Spielberg inviterer dig til at fejre en af historiens mest elskede film. Genopdag rumvæsenet E.T. i denne særlige 20-års jubilæumsudgave, med aldrig tidligere viste scener, forbedrede visuelle effekter og digital lyd (remaster).

Clone-Wars (2009) 'Star Wars: The Clone Wars' er en animationsfilm, der giver svaret på, hvad der skete mellem 'Star Wars: Episode II - Attack of the Clones' og 'Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith'.

Under klonkrigene kidnappes Jabba the Hutts søn. Jediridderne Anakin Skywalker og Obi-Wan Kenobi undersøger sagen, i håb om at finde ud af, hvem der står bag. I mellemtiden får Anakin en ny lærling af Yoda, og han må endnu engang kæmpe mod Dooku. Er kidnapningen mon Sith-ordenens forsøg på at inddrage Hutt i krigen?
George Lucas har stået bag historien, og filmen supplerer de tre sæsoner af tv-serien af samme navn, med den klassiske animation opgraderet til computeranimation.


Snemanden (1982) Snemanden er nok en af de mest fortryllende og charmerende eventyrhistorier, der nogensinde er lavet for børn og hele familien. Det er en klassisk og sød julehistorie om Snemanden der får liv om natten, og tager en dreng med på spændende og magiske oplevelser. Tegnefilmen har været Oscar nomineret og har vundet flere flotte priser for bedste børnefilm. Snemanden bør nydes med børnene .... så rigtig go' fornøjelse!



Spider-man (Marvel episodes 1-6) (1967) Den unge journalist og fotograf Peter Parker skifter identitet og trækker i sin Spider-Man dragt, når han skal kæmpe for retfærdighed og det gode, når onde skurke truer New York og verdens sikkerhed. Tegnefilm.


Silver Surfer (1998) For at redde sin planet Zenn-La fra den onde Galactus, må Norrin Radd indgå en pagt. Han lægger sin sjæl og krop i Galactus hænder og bliver forvandlet til den berygtede Silver Surfer. En superskurk er født




Mickey Mouse in black and white - Vol. 1
Mickey Mouse in black and white - Vol. 2
(1928-1935) Med sin "primitive" animation og mangel på farver er dobbelt DVD'en Mickey Mouse in Black and White nok primært en udgivelse for filmhistorikere. Men sjældent har filmhistorie været så underholdende! Allerede titlen, Mickey Mouse in Black and White, vil skræmme de fleste bort. Men på den anden side, hvad pokker forventer folk? Mickey ER sort/hvid! Uanset om man filmer ham med Technicolor eller genudgiver ham i computercolorized version, vil han stadigvæk have en sort krop og et hvidt ansigt med store, sorte ører. Resten af verden kan være i alle regnbuens farver, men Mickey vil altid være i black and white.


Byggemand Bob - Projekt: Så bygger vi! - på byggepladsen. 1 : Veje og broer
Byggemand Bob fortæller om og demonstrerer hvordan man arbejder på en byggeplads, og indimellem vises klip fra en rigtig byggeplads med rigtige maskiner


Mumitroldene - farlig midsommer Alt ånder idyl i Mumidalen, da det ildspruttende bjerg begynder at røre på sig. Det medfører en flodbølge, som sætter Mumidalen og mumifamiliens hus under vand. Naturfænomenet bevirker, at mumierne kommer ud på en spændende rejse


Oliver og Company  Oliver er en forældreløs kattekilling, som bliver optaget i en godmodig hundebande, der skal skaffe penge til den lede Sykes. Oliver bliver dog adopteret af en rig pige, som Sykes kidnapper, og så må Oliver igen have hjælp fra sin gamle bande

I drømmehaven - på tur med Ninky Nonken I Drømmehaven bor Igglepiggle, Makka Pakka og Upsy Daisy samt alle deres venner. De drager rundt i den hyggelige have og har hele tiden små, rare oplevelser

onsdag den 23. september 2009

DVD titler - September 2009/2

VOKSEN


Australia (2008) Instruktion: Baz Luhrmann. Lady Sarah Ashley (Nicole Kidman) rejser til en fjern udørk på det australske kontinent, hvor hun går i kompagniskab med en upoleret kvægdriver, the Drover (Hugh Jackman), for at redde den jord, hun har arvet. Deres indædte afsky for hinanden dæmpes, da Sarah pludselig står med ansvaret for en charmerende forældreløs dreng ved navn Nullah (Brandon Walters). Sammen med en utilpasset flok af løsarbejdere og småfarmere begiver de tre sig af sted med 1500 stykker kvæg tværs gennem Australiens bjergtagende, men nådesløse landskab. Under indflydelse af landets kraft og skønhed og forpligtelsen over for Nullah vokser Sarah med opgaven, og hendes anspændte forhold til the Drover afløses modstræbende af respekt, beundring og til sidst kærlighed. Men de når frem til Darwin, netop som den bliver bombet af japanerne, og Sarah og hendes umage ny familie bliver revet fra hinanden. For første gang i sit liv har Sarah noget at kæmpe for – de mennesker, hun elsker.
Baz Luhrman er kendt for bl.a. Strictly Ballroom - de forbudte trin; Romeo + Julie og Moulin Rouge. Alle film kan lånes på biblioteket.


Frost/Nixon (2008) Instruktion: Ron Howard. Oscar®-vinderen Ron Howard (Da Vinci Mysteriet, Apollo 13) har instrueret den spændende og hidtil ufortalte beretning om et af historiens mest uforglemmelige øjeblikke. Da den vanærede præsident Richard Nixon indvilligede i at lade sig interviewe af tv-stjernen David Frost, troede han, at det ville være vejen til at redde sit plettede ry. Men David Frost, der var på jagt efter seertal og et navn som seriøs talkshow-vært, viste sig også at blive en af Nixons mest frygtindgydende modstandere. Han tvang Nixon ud i en boksekamp på ord, som fuldstændigt ændrede folks opfattelse af politik. FROST/NIXON er en fascinerende og spændende historie om sandhed, ansvarlighed, hemmeligheder og løgne. Frank Langella og Michael Sheen leverer nogle imponerende portrætter.



Hvis man vil læse mere om Nixon og hans tid som præsident, kan det bl.a. anbefales at læse følgende titel: Nixon og Kissinger: magtens mænd af Robert Dallek, som selvfølgelig kan lånes på biblioteket. Vil man læse om mødet mellem Frost og Nixon, har David Frost skrevet om dette i: Frost/Nixon: Behind the Scenes of the Nixon Interviews.

Hjemmeside om Nixon:
The Richard Nixon Library and Birthplace Foundation




Maria Larssons evige øjeblik (Maria Larssons Eviga Ögonblick) (2008) Instruktion: Jan Troell. Skåne, begyndelsen af 1900-tallet: I en tid med stor social uro og fattigdom vinder den unge arbejderklassekvinde Maria et kamera i et lotteri. Maria er gift med den charmerende Sigge (Mikael Persbrandt), men hverdagen er hård, for Sigge har hang til alkohol og kvinder, og med en børneflok på 7 og for få penge er det ikke nemt at få det til at løbe rundt. Kameraet giver Maria mulighed for et pusterum i hverdagen, og gennem kameralinsen begynder hun at se verden med nye øjne. Men hendes nyerhvervede klarsyn bliver hurtigt en trussel for Sigge - men samtidig bringer det også den charmerende fotograf Pedersen (Jesper Christensen) ind i hendes liv. Jan Troell, som i sin tid gav os mesterværker som Udvandrerne og Nybyggerne (kan lånes samlet), har skabt et smukt episk tids- og kærlighedsdrama, baseret på virkelige hændelser, som viser den gamle mester i storform. Andre Troell-film som du kan låne på biblioteket er Hamsun og du kan på Filmstriben se Thomas Danielssons Troell-portræt Troells troldspejl

 



Frygtelig lykkelig (2008) Instruktion: Henrik Ruben Genz. Frygtelig lykkelig er en marsklandswestern. En dramatisk, komisk og grotesk historie om at sælge ud af sin moral for at opnå anerkendelse. Den unge københavnske politimand, Robert, bliver efter nogle dunkle hændelser i privatlivet forflyttet til en lille sønderjysk flække. Stillingen som landbetjent i Skarrild er ikke noget ønskejob, men en nødvendig mellemstation på vej tilbage til civilisationen i København. I den tilsyneladende fredsommelige udpost skal Robert vise, at han har styr på sit liv igen. Men de provinsielle regler og det lokale hierarki, som hersker på stedet, tvinger Robert ud på et skråplan, for livet er som bekendt ikke for nybegyndere – og da slet ikke på landet...
I 2009 vandt Frygtelig lykkelig 7 Robert Priser for årets film, årets instruktør, årets mandlige hovedrolle, årets kvindelige hovedrolle, årets manuskript, årets fotograf og årets sang. Den vandt også 6 Bodil priser og en sær-Bodil til komponisten Kåre Bjerkø for hans arbejde på bl.a. Frygtelig lykkelig.
Frygtelig lykkelig bygger på Erling Jepsens roman fra 2004 af samme navn og kan selvfølgelig lånes på biblioteket.


Gensyn med Brideshead (TV) (1991) Instruktion: Michael Lindsay-Hogg og Charles Sturridge. I Brideshead Revisited spiller Anthony Andrews og Jeremy Irons to unge mænd, som mødes på Oxford. Charles (Jeremy Irons) har hverken penge eller familie og bliver nær ven af Sebastian (Anthony Andrews). Han bliver mere og mere involveret i Sebastian's familie, som er katolikker i det protestantiske England. Vi følger begge de unge mænd gennem Charles' tilbageblik. Han er nu officer i den britiske hær og flytter med sit kompagni til et stort landsted. Det viser sig at være Brideshead, Sebastian's barndomshjem, hvorfra Charles har en hel række dejlige og dybe minder fra sine ungdomsår.
Brideshead Revisited blev i sin tid vist på Danmarks Radio med stor succes. Oprindeligt spurgte produceren Derek Granger skuespilleren Anthony Andrews, om han ville spille rollen som Charles Ryder, men Anthony syntes, at han passede langt bedre til rollen som Sebastian Flyte. Jeremy Irons var ellers Granger's første valg til rollen som Sebastian, men de to skuespillere byttede altså roller.
Gensyn med Brideshead bygger på Evelyn Waughs roman fra 1944 af samme navn og kan lånes på bibliotekerne.


Lad den rette komme ind (Låt den rätte komma in) (2008) Instruktion: Lasse Alfredson. Handlingen udspiller sig i Blackeberg, en snehvid forstad til Stockholm i 1982, hvor den 12-årige Oskar (Kåre Hedebrant) bor med sin fraskilte mor i et trist lejligheds-kompleks. Oskar er udsat for grov mobning i skolen af de lidt ældre børn Conny, Martin og Andreas. En dag flytter den nye pige Eli (Lina Leandersson) ind ved siden af. Oskar bliver opmærksom på hende, fordi han kun ser hende om natten i klatrestativet udenfor. I det hele taget er der noget på én gang mystisk og dragende ved hende - Eli omkranses ligesom af en aura af kulde, hendes duft er usædvanlig, hendes påklædning sparsom - men hun udviser varme og forståelse over for Oskar. Eli bor sammen med Hakan (Per Ragnar), en lidt ældre mand, som man antager er hendes far. Efterhånden går deres hemmelighed op for Oskar, da deres tilflytning falder sammen med en række bizarre mord. Men for Oskar er Eli stadig den eneste, han kan føle sig tryg sammen med.
Lad den rette komme ind bygger på John Ajvide Lindqvists roman og den kan selvfølgelig lånes på biblioteket.




Min bror er enebarn (Mio fratello è figlio unico) (2008) Instruktion: Daniele Luchetti. Brødrene Accio og Manrico vokser op i provins-byen Latina og er fanget i en tilsyneladende endeløs venten på en bolig. Accio studerer og synes i første omgang besluttet på at blive præst. Da han senere vender hjem, bliver han venner med en handler på det lokale marked med ekstreme højrefløjs tendenser. Manrico har i mellemtiden fået et job på en fabrik og er blivet aktivt medlem af fagforeningen. Han er ligeledes blevet forelsket i den smukke Francesca.



BØRN
(det vil snarest være muligt at reservere børnetitlerne på denne liste)



Hormoner, hængerøve og hårde bananer (Angus, Thongs and Perfect Snogging) (2008) Instruktion: Gurinder Chadha (Bedre end Beckham og Stolthed og brudgom). Georgia er på vej mod de 15 og praktisk talt voksen! Hun udser sig Robbie som potentiel kæreste - han er ny på skolen, en "lækker sex-gud" og medlem af bandet The Stiff Dylans. Uheldigvis kommer Robbie allerede sammen med Georgias ærkerival, en underskøn blondine ved navn Lindsay. Med hjælp fra sine velmenende, men uvidende, forældre, sin overpyntede kat Angus og sin pigegruppe The Ace Gang, sætter Georgia alt ind på at skaffe sig en kysseklar kæreste, så hun kan fejre fødselsdag med manér!
Filmen er baseret på bestseller-bogserien Hormoner, hængerøve og hårde bananer  og Bare rolig, jeg har gigatrusserne på! af  Louise Rennison.

Disco ormene (2008) Instruktion: Thomas Borch Nielsen. Bjarne er en ung regnorm, som er træt af at være nederst i fødekæden. Alle andre insekter regner orme for nul og niks. Bjarnes eneste fremtidsudsigt er en dødssyg karriere som mellemleder inden for kompostering. Bjarne ville ønske, at han aldrig var blevet født som orm. Men en dag falder Bjarne over en gammel discoplade, og Boogien går direkte i blodet på ham. Musikken hiver i ham, så han slet ikke kan få nok. Han bliver bare nødt til at danse.

torsdag den 3. september 2009

DVD titler - September 2009

VOKSEN
Body of Lies (2008) Instruktion: Ridley Scott. I en verden, hvor et menneskes liv ikke er mere værd end de oplysninger, de kan give dig, er den unge agent Roger Ferris (Leonardo DiCaprio) den bedste mand, som den amerikanske efterretningstjeneste har ude i felten.
I operationer, som finder sted over hele kloden, bliver Ferris’ næste træk ofte dirigeret og kommenteret af en stemme i den anden ende af en sikker linie – CIA veteranen Ed Hoffman (Russell Crowe). Hoffman er en brillant strateg, der styrer agenterne på sin bærbare, mens han sidder ude i forstæderne. Ferris er på sporet af en terroristleder, Al-Saleem, der har stået bag en hel række bombninger i bl.a. England og Holland, samtidig med at han er undsluppet det mest sofistikerede efterretningsvæsen i verden. For at lokke terroristen ud af sit skjul udtænker Ferris en vovet plan.

Drengen i den stribede pyjamas (The Boy in the Striped Pyjamas) (2008) Instruktion: Mark Herman. Bruno er søn af en nazistisk kommandant, som leder en koncentrationslejr. På den forkerte side af pigtråden befinder den jødiske dreng Shmuel sig, men trods krigens gru og omgivelsernes brutalitet og intolerance opstår et ubrydeligt, omend forbudt, venskab mellem Bruno og Shmuel. Historien om de to fokuserer på de voldelige, fornuftsløse og ødelæggende konsekvenser af krig og fanatisme, set fra en usædvanlig synsvinkel.

Elegy - skønhedens magt (2008) Instruktion: Isabel Coixet Elegy. Filmen er instrueret af spanske Isabel Coixet, der også gav os den anmelderroste My Life Without Me. Filmen bygger på Philip Roths Pulitzer-belønnede roman 'The Dying Animal' og handler om forholdet mellem en ældre universitets-professor og den yngre, gudesmukke elev, Consuela.
Professoren, der underviser i æstetik, har levet et helt liv gennem kyniske og overfladiske berøringer med andre mennesker for i stedet at give sig selv helt til kunsten. Da han møder Consuela, handler det først om at erobre hende seksuelt, men hurtigt bliver erobringen vendt på hovedet, og professoren må for første gang se sig selv som et menneske fuldt af følelser og frygt.
Selveste Ben Kingsley spiller professoren, og Penélope Cruz den bedårende muse, der skinner igennem lærredet som indbegrebet af skønhed. I solide biroller ses Patricia Clarkson og Dennis Hopper. Elegy var i 2008 nomineret til Guldbjørnen i Berlin og begejstrede de internationale anmeldere.

En hemmelighed (Un secret) (2007) Instruktion: Claude Miller. Frankrig i efterkrigstiden. Afsløringen af en dunkel familiehemmelighed og en lidenskabelig historie set gennem den unge François' øjne, som ikke alene forestiller sig at have en ældre bror, men ligeledes udtænker og fantaserer om forældrenes fortid. På hans 15 års fødselsdag bliver en rystende sandhed åbenbaret for drengen.
Da han får at vide, at hans gamle far er forsvundet, skrues tiden tilbage til dengang, den unge François stadig bildte sig ind, at han havde en ældre bror. Af gode grunde, viser det sig, for familien bærer en dunkel hemmelighed i sit skød.
Instruktør Claude Miller (Den lille tyvetøs, Akkompagnatricen og Klasseturen) demonstrerer med vanligt og sikkert greb historien i denne hjerteknusende filmatisering af Philippe Grimberts selvbiografiske roman Un Secret. I sammenskruede flashbacks spænder filmen over mere end 50 år – tilbage fra før Anden Verdenskrig og frem til nutiden. I sin voksne inkarnation spilles hovedpersonen af Mathieu Amalric (Dykkerklokken og Sommerfuglen).

Don't come knocking (2005) Instruktion: Wim Wenders. Instruktøren Wim Wenders er på banen igen med en klassefilm med manuskript af Sam Shepard. Sidstnævnte spiller også hovedrollen som Howard Spence, en afdanket westernfilmskuespiller, som drukner sin selvforagt og skuffelse over sit mislykkede liv med alkohol, stoffer og unge kvinder. Men så en dag erfarer han, at han måske har et barn et sted derude, og at hans liv derfor ikke har været helt forgæves. Men hvordan skal han finde sin unge søn/datter?

The escapist (2008) Instruktion: Rupert Wyatt. Frank Perry (Brian Cox) er livstidsfange uden udsigt til at blive benådet. Da hans datter, som han ikke har haft megen kontakt til, bliver syg, er han fast besluttet på at skabe fred med hende, inden det er for sent. Eneste udvej er en flugtplan, og sammen med en række andre indsatte, der har den samme frihedstrang, men ikke kan udstå hinanden, går Frank i gang med at føre sin plan ud i livet – en plan, der involverer byens undergrundsnet af kloakker og vandløb.

Glengarry Glen Ross (Sælger til salg) (1992) Instruktion: James Foley. Glengarry Glen Ross er baseret på David Mamets Pulitzer Prize-belønnede teaterstykke. Sjældent har så mange store skuespillere været samlet i en film.
Al Pacino blev nomineret til en Oscar for sin indsats, og i de andre roller ses Jack Lemmon, Kevin Spacey, Alan Arkin, Alec Baldwin og Ed Harris. De lyver og stjæler, snyder og bedrager. De tilhører en udvalgt skare, der spiller helt efter deres egne regler. For dem er hver dag en kamp på liv og død i jagten på den perfekte kontrakt.

The Killers (1964) Instruktion: Don Siegel. Lee Marvin spiller lejemorderen Charlie Strom, der - mod sine principper - ikke kan give slip på det seneste job: Hvorfor stod offeret der bare og tog imod uden at gøre noget? Hvorfor gjorde han ikke modstand? Spørgsmålet hjemsøger og plager Charlie, og han må til bunds i sagen - om det så må koste endnu flere liv.
The Killers er instrueret af Dirty Harry-instruktøren Don Siegel, der med denne nervepirrende kriminalfilm har kreeret et mesterværk i genren.

Købmanden i Provence (Le fils de l'épicier) (2007) Instruktion: Eric Guirado. Det smukke landskab i Provence er feriedrømmeparadiset for mange. Men for den 30-årige Antoine Sforza (Nicolas Cazalé) er det det sidste sted på Jorden, hvor han har lyst til at opholde sig. Antoine forlod nemlig landsbyen 10 år tidligere for at flytte til byen. Dengang var hans forhold til hans far anstrengt, og livsstilen i landsbyen passede ikke Antoine. Han kan imidlertid ikke rigtig finde sig til rette med sin nye storbytilværelse, og samtidig har hans kæreste Claire (Clotilde Hesme) en drøm om at rejse til Spanien for at studere. Men da Antoines far (Daniel Duval) en dag bliver indlagt med et hjertetilfælde, er han tvunget af omstændighederne til at vende hjem. Meget mod sin vilje.


Matthæusevangeliet (Il Vangelo Secondo Matteo) (1964) Instruktion: Pier Paolo Pasolini.  Det vakte opstandelse i katolske kredse i Italien, da kommunisten, ateisten og bøssen Pier Paolo Pasolini meddelte, at han ville filme Matthæusevangeliet. De færreste troede ham, når han sagde, at han ville lave en film så pietetsfuld, at den kunne spilles påskesøndag i samtlige kirkesogne. Men Pasolini holdt ord. Han troede ikke på, at Jesus var Guds søn, men han troede, at "menneskeligheden i ham har antaget en så høj, streng og ideal form, at den rækker ud over de sædvanlige begreber om menneskelighed." Den Jesus, som Pasolini interesserede sig for, er den revolutionære outsider, som med skræmmende strenghed kritiserer den livsform, der omgiver ham, og tager afstand fra det hidtidige familie- og samfundsmønster. Det samme gjorde Pasolini selv, og derfor lod han også sin egen mor spille Jesus' mor. Hendes fortvivlelse ved Jesus' korsfæstelse er et forvarsel om den sindsformørkelse, som ramte hende, da Pasolini en halv snes år senere selv blev myrdet. Officielt blev mordet på Pasolini tilskrevet en trækkerdreng, men meget tyder på, at det var bestilt af mafiaen eller af de højeste politiske kredse, der i mange år havde lidt under Pasolinis sviende kritik.

Nodevenderen (La Tourneuse de pages) (2006) Instruktion: Denis Dercourt. Mélanie er bare 10 år. Hendes forældre har en slagterforretning i provinsen, men håber - sammen med Mélanie - på, at deres datter kan få et stipendium til Paris’ Musikkonservatorium. Hun er nemlig en både flittig og talentfuld pianist. Efter lange og intense øvelser er hun endelig klar til optagelsesprøven. Det er knald eller fald for Mélanie. Det har hun sådan set selv besluttet sig til.
Hendes præsentation bliver overhørt af et ekspertpanel, som blandt andre tæller den anerkendte pianistinde Ariane Fouchécourt (Catherine Frot), som dog synes mere optaget af at skrive en autograf end at lytte til Mélanie. Den unge kandidat mister koncentrationen og muligheden for at komme på Konservatoriet. I frustration og skuffelse lægger pigen musikken på hylden, men hun glemmer ikke sit sviende nederlag.
Flere år senere bliver den nu 20-årige Mélanie (Déborah François) ansat som sekretær ved et anerkendt og stilfuldt advokatfirma i Paris. Den velhavende chef for firmaet er Jean Fouchécourt, og i den kølige og regelrette atmosfære begår Mélanie sig ganske scenevant. Da Monsieur Fouchécourt - og hans kone Ariane - får brug for en barnepige til deres søn, 12-årige Tristan (Antoine Martynciow), melder Mélanie sig til tjenesten. I deres luksuschateau uden for Paris er alt stilfuldt og velorganiseret.
Ariane Fouchécourt genkender ikke den unge elev fra optagelsesprøven 10 år tilbage. Til gengæld bliver hun meget glad for, at Mélanie ved noget om musik, kan læse noder og blive en meget væsentlig assistent for Ariane i hendes karriere. Efter en pause er Ariane nemlig i den situation, at hun skal satse stort på et ’comeback’ i en (nok så intrigant og illoyal) trio med et medspillende par på violin og cello.
En dygtig nodevender kan betyde utroligt meget - og Mélanie kan åbenbart både tage sig kærligt af Tristan, til og med spille klaver med ham, og vende noderne for Ariane. Er der måske dybest set lagt op til meget mere end bare et vigtigt musikalsk samarbejde mellem de to kvinder? Hævnens time nærmer sig for Mélanie.

Red Road (2006) Instruktion: Andrea Arnold. Jackie (Kate Dickie) arbejder i et overvågningsfirma i den skotske by Glasgow. Hun tager sit arbejde meget alvorligt og lever et stille og kontrolleret liv. Men under facaden gemmer hun på en stor sorg. En dag dukker en mand fra hendes fortid (Tony Curran) op på en af overvågningsskærmene. Det står hurtigt klart, at hun er nødt til at konfrontere ham og gøre fortidens regnskab op. Andrea Arnolds Red Road er en barsk fortælling om en kvindes opgør med fortiden, men også et kritisk-kærligt portræt af det eskalerende overvågningssamfund.

Revolutionary Road (2008) Instruktion: Sam Mendes. Oscar-nominerede Leonardo DiCaprio og Oscar-vinder Kate Winslet er sammen igen og leverer to stærke, banebrydende præstationer her i Revolutionary Road. I denne fortryllende og rørende historie, baseret på bestselleren af Richard Yates og instrueret af Oscar-vinder Sam Mendes, følger vi et ungt, lidenskabeligt pars liv i en forstad i Connecticut. De beslutter sig for at sætte alt ind på at forfølge deres drømme og bryde ud af det gængse - men kan de det uden at bryde sammen? Revolutionary Road blev nomineret til tre Oscars og hyldet af anmelderne som 'en af årets bedste film.



Se på mig (Comme une image) (2004) Instruktion: Agnès Jaoui. Se på mig handler om en ung småtyk pige, der lider under at hendes far er en agtet forfatter. Hun frygter konstant for at alle i hendes nærhed skal udnytte hende for at komme tæt på hendes far, og da hun lærer den unge journalist Sebastien at kende, er hun sikker på at dette er hans motiv for at vise hende interesse. Samtidigt forsøger hun at stable en koncert på benene med sin sanggruppe, men deres lærer mener ikke at der er nogen fremtid i det, lige indtil hun sander at Lolita er Etienne Cassards datter.


W (2008) Instruktion: Oliver Stone. Fra drukfester og detentionsbesøg til genfødt kristen. Fra sort guld i Texas' oliefelter til det Hvide Hus i Washington. Fra kampen ud af sin fars skygge til krigen inde bag fjendens linjer i Irak. Her er det den utrolige historie om USA's 43. præsident.
Hvad enten du elsker ham - eller elsker at hade ham - så er George W. Bush utvivlsomt den mest kontroversielle og omdiskuterede amerikanske præsident nogensinde. Oscar-vinderen Oliver Stone tager nu W. under kærlig behandling og tegner et overraskende sympatisk billede af bonderøven, der - nærmest ved et uheld - kom til at blive verdens mægtigste mand.




Angel (2007) Instruktion: Francois Ozon. Angel Deverell vokser op hos sin mor, der ejer en lille forretning i den engelske by Norley. Angels fantasi lader sig ikke hæmme af de beskedne vilkår. Hun har en livlig fantasi og drømmer om at blive en stor forfatter. Men hverken hendes lærer eller hendes mor tror på hendes drøm. Det gør til gengæld forlæggeren Théo (Sam Neill), og pludselig åbnes døren til en helt anden verden for Angel. Hendes bøger går som varmt brød, og hun får succes, status og flere penge, end hun kan bruge. Men er hendes drøm virkelig gået i opfyldelse?
Angel er en storslået film om en ung forfatters storhed og fald i London i begyndelsen af det 20. århundrede. Det er intruktøren Francois Ozon (The Swimming Pool), der står bag det medrivende og farverige drama.

Changeling (2008) Instruktion: Clint Eastwood. Det er en mors værste mareridt. Christine Collins er enlig mor i 1920'ernes Los Angeles og må lade sin 9-årige søn være alene hjemme, da hun bliver kaldt på arbejde på en fridag. Da hun kommer hjem, er han forsvundet. Først et døgn senere tager politiet hendes henvendelse alvorligt, og de er ikke i stand til at finde nogen spor. Sagen medfører en del negativ omtale for Los Angeles' ellers så mægtige politi. Så der bliver ikke sparet på presseopbuddet, da man hjembringer en dreng fra Illinois, der siger, han er Christines forsvundne søn. Men hun insisterer på, at han ikke er hendes søn... Changeling er baseret på den virkelige historie om Christine Collins (Angelina Jolie), som med hjælp fra venner og sympatisører som præsten Gustav Briegleb (John Malkovich) fik rejst en sag, som rystede det korrupte system i 1920'ernes Los Angeles.

Djengis Khan (Mongol) (2007) Instruktion: Sergei Bodrov. Dette er historien om Djengis Khan, fra han var 9 år, til han herskede over det halve af verden i 1206. Den er oprindeligt tænkt som første del af en trilogi, der dækker hele hans liv. Denne film fokuserer mest på, hvordan Djengis Khan, der oprindeligt hed Temudjin, voksede op og blev den mand, han endte med at blive.
Instruktøren Sergei Bodrov fortæller sin historie i store flotte billeder filmet on location i Kazakhstan og Kina. At dømme efter traileren har han iscenesat nogle imponerende krigssekvenser. Bodrov har tidligere arbejdet sammen med den danske fotograf Dan Laustsen på filmene Running Free og Nomad.



En sand løgn (The Hoax) (2006) Instruktion: Lasse Hallström.  En sand løgn er baseret på den virkelige historie om et af det 20. århundredes største litterære bedrag. Forfatteren Clifford Irving (Richard Gere) har i starten af 1970'erne held til at sælge sin falske biografi om den excentriske milliardær Howard Hughes til et af USA's mest ansete forlag. Den annoncerede bog skaber en sand mediestorm, og efterhånden som forventningerne til bogen stiger, øges presset tilsvarende på forfatteren, som må i gang med en forfalskning. Det er svenske Lasse Hallström, som har instrueret filmen!

Katyn (2007) Instruktion: Andrzej Wajda. I 1940 dræbte russiske soldater over 20.000 polske politifolk og fanger i Katyn-skovene i Smolensk. Nedslagtningen blev først opdaget 3 år senere af nazisterne, der så det som et perfekt værktøj i deres propaganda mod russerne.
Den garvede instruktør Andrzej Wajda - der mistede sin far ved Katyn massakren - forsøger, uden at undskylde, at behandle denne tragiske begivenhed udelukkende fra polakkernes synsvinkel. Filmen beskriver krigsfangernes grusomme oplevelser, da de transporteres væk til fangelejrene, og hvordan deres familier ofte måtte betale for deres "forræderi". Den viser også, hvordan polske magthavere i de efterfølgende år forsøgte at udnytte begivenheden til deres egne propaganda-formål.
Filmen blev nomineret til en Oscar som Bedste Udenlandske Film.

Little Fish (2005) Instruktion: Rowan Woods. I fire år har Tracy (Cate Blanchett) holdt sig clean. Men vejen tilbage er lang, hård og stenet. Hendes økonomi ligger i ruiner, og banken siger kategorisk nej til lån (der var noget med lidt kontokortsvindel). Tingene bliver ikke lettere, da hendes gamle kæreste helt uventet dukker op. Han siger, han er clean, at han ikke længere pusher narko, og at han har fået sig et solidt bankjob. Stik mod bedre viden lader Tracy sig atter indfange af hans charme. Pludselig myldrer skeletterne frem fra skabene - bl.a. ex fodboldproffen Lionel, som hookede hende (Hugo Weaving, Mr. V i "V for Vendetta"), og den slimede narkoboss Brad Thompson (en iskold og aldeles modbydelig Sam Neill). Tracy er ved at tabe kapløbet med sin fortid.


Min venstre fod (My Left Food) (1989) Instruktion: Jim Sheridan. Denne sande historie om en verdensberømt venstrefod blev ikke blot en mageløs biografsucces – også kritikerne tog den gribende fortælling til deres hjerter. Daniel Day-Lewis vandt en velfortjent Oscar for den fysisk krævende rolle som Christy Brown, der trods sit alvorlige handicap og omverdenens fordomme vinder en stædig kamp for respekt og kærlighed.
Den brillante Brenda Fricker vandt også en Oscar for sin rolle som en kæmpende trettenbarnsmor i en lille fattig irsk by. My Left Foot er en varm hyldest til livet og kærligheden – en viljens triumf over alle tænkelige hindringer.




Tom Jones (1963) Instruktion: Tony Richardson. Filmen er vinder af fire Oscars, herunder Bedste Film. Den byder på et hold af fremragende skuespillere, der ledes af den Oscar-nominerede Albert Finney og Susannah York. Denne morsomme klassiker er blevet udråbt til den bedste komedie nogensinde.
Ingen har nogensinde levet så frit og uforsigtigt som Tom Jones. Han blev bortadopteret ved fødslen og voksede op ved en velhavende godsejer. Tom fører en meget sjofel livsstil, og han har været sammen med en stor del af de unge kvinder fra overklassen af det engelske borgerskab. Hans adfærd bliver dog til sidst for meget for familien, og han må forlade dem og den eneste kvinde han virkelig elsker.
Men nogle mænd lærer aldrig af sine fejl, og snart er Tom igen i selskab med hensynsløse slyngler, er sammen med flere kvinder - og endeligt havner han i fængslet. Vil Tom's charme redde ham... eller vil galgen blive hans livs ende...

Vozvrastjenie (The Return - Hjemkomsten) (2003) Instruktion: Andrei Zvyagintsev. Andrey og Ivan har boet alene med deres moder siden faderen for 12 år siden forsvandt på uforklarlig vis. Pludselig en dag dukker han op ud af det blå og inviterer sine sønner på fisketur på en stor sø. På turen søger Andrey desperat efter faderens anerkendelse og kærlighed, altimens Ivan fjerner sig mere og mere fra den fremmede. En spire af konflikt er sået mellem de to drenge, og den næres i takt med, at de kommer længere og længere væk fra det, der kaldes civilisationen. Drengene aner til sidst ikke, hvor de er, og om de nogensinde vil komme hjem igen.
Den 39-årige russiske instruktør Andrei Zvyagintse vandt både hovedprisen, den eftertragtede Guldløve for Bedste film, samt prisen for Bedste debutfilm på den 60. Internationale Filmfestival i Venedig, og han blev således festivalens store vinder.

BØRN

Anja og Viktor - i medgang og modgang (2008) Instruktion: Søren Frellesen I den 5. Anja og Viktor-film, er parret kommet i pengemangel. De bor sammen med deres datter i vennernes øvelokale, men da de bliver afsløret i at bruge det som bolig, vil de blive sat på gaden, hvis de ikke skaffer penge til en lejlighed. Viktor vil gøre alt for at få Anja til at gifte sig med ham, så han melder dem til et reality bryllups-tv-show for at rejse kapital. Anja nægter dog at være med, men Viktor tror, at hun kommer på bedre tanker, når de først er i gang.

I drømmehaven - hvem er her? (In the Night Garden) (2007-2009) Ligesom alle gode historier tager 'I drømmehaven' børnene på en magisk og fantasifuld rejse i hver episode. I drømmehaven, som er et helt unikt sted, bor der en masse sjove karakterer som holder meget af hinanden og hver karakter har deres egen helt specielle sang og dans. Mød Igglepiggle, Makka Pakka og Upsy Daisy og alle deres venner fra drømmehaven.



Mig og Yngve (Mannen som elsket Yngve) (2008) Instruktion: Stian Kristiansen. I slutfirsernes Norge har den 17-årig Jarle sit på det tørre med en sød kæreste og gode venner. Alt i alt er livet trygt og godt i Stavanger, men da drengen Yngve starter i klassen bliver der vendt op og ned på Jarles liv og forståelse af sig selv.


Nim og den hemmelige ø (Nim's Island) (2008) Instruktion: Jennifer Flackett & Mark Levin. Forfatteren Alexandra Rover skriver om en Indiana Jones-lignende karakter ved navn Alex Rover. Bøgerne er meget populære, og hendes største fan er den lille pige Nim Rusoe, der bor på en øde ø sammen med sin far og fordriver tiden med sine venner - en søløve, en skildpadde og en lille øgle. Da Nims far forsvinder på havet, søger hun hjælp hos den opdigtede Alex Rover. Det viser sig så, at Alex Rover er en langt større del af Alexandras liv end bare en figur i hendes bøger.

Pinly & Flau (2009) Pinly og Flau, en pige og en dreng på 13 år, fortæller hver tre små pinlige episoder om kærester, pinlige forældre og kroppe der driller.


The princess bride (1987) Instruktion: Rob Reiner. Et actionfyldt, storslået eventyr fyldt af lynende specialeffekter, dristige heltegerninger, bestialske monstre, mægtige sabeldueller, bortrøvede prinsesser og ondskabsfulde skurke. Med Robin Wright (fra ”Forrest Gump”), Billy Crystal og Cary Elwes.



Mille (2009) Instruktion: Poul Berg. Mille er tolv år og går i sjette klasse. Hun bliver bedste veninde med Marie, og sammen skal de to optræde til skolens sommerkoncert med nummeret Venner forever. Men Marie bliver dræbt af en bilist, og Mille er sønderknust. Men livet må og skal gå videre.

Se Milles hjemmeside her: http://www.dr.dk/dr1/mille

Rejsen til Saturn (2008) Instruktion: Kresten Vestbjerg Andersen, Thorbjørn Christoffersen og Craig Frank.  Rejsen til Saturn er det første danske folke-rum-eventyr i verdenshistorien. En film om ære, respekt, kærlighed og integritet. En historie om at sætte livet på spil for at forsvare de danske værdier: Hjørnesofaen, kolonihaven og den kælderkolde pilsner.

ØVRIGE:

Voksen
Inspector Lynley 3; Inspector Lynley 4; Kriminalkommisær Barnaby 19

Børn
Det lille hus på prærien 3; Det lille hus på prærien 4; Det lille hus på prærien 5

tirsdag den 23. juni 2009

DVD-titler - Juli 2009

VOKSEN

Det som ingen ved (2008) Da børne-entertaineren Thomas Deleurans søster – som har levet et liv med mange hemmeligheder - omkommer ved en tilsyneladende hændelig drukneulykke, finder han nogle dokumenter og billeder i hendes lejlighed. De viser sig at indeholde sprængfarlige informationer om den efterretningstjeneste, deres far havde viet sit liv til. Thomas hvirvles ind i sagen, og pludselig bliver han selv overvåget, aflyttet og forfulgt. Søren Kragh-Jacobsens nervepirrende, politiske thriller har Anders W. Berthelsen i hovedrollen i et spil om magtmisbrug og korruption i landets inderste efterretningscirkler.

The Doors (1991) Californien 1967. Krudttønden, der senere er blevet kaldt ungdomsoprøret, er på randen til at eksplodere i et orgie af farver, protester og stoffer. The Doors satte ild til lunten med en musik så rå og poetisk, så aggressiv og forførende med poeten Jim Morrison i spidsen. Hans dramatiske og energifyldte sceneoptræden, ladet med erotik og dæmoni, har brændt sig ind i bevidstheden på en hel generation. Han blev sin tids talsmand.


Der findes masser af Doors-indspilninger på bibliotekerne. Du kan bl.a. låne The complete studio recordings.

Der findes også mange biografier om Jim Morrison. Bl.a. Stephen Davis' Jim Morrison: life, death. legend.

Happy-go-lucky (2008) Børnehaveklasse-læreren Poppy (Sally Hawkins) er en ung, fri sjæl med et stort og generøst hjerte. Men lige så sjov og anarkistisk tilværelsen kan være, lige så fokuseret og ansvarlig er Poppy også. Hun har tid til alle, og ligegyldigt hvem hun møder, rører hun dem med sit overskud og sin glæde. Hun elsker sine elever og arbejder virkelig hårdt. Hun deler en lejlighed med en veninde, nyder sit sociale liv, tager sig af sine yngre søstre, går til flamenco og springer i trampolin. En rigtig præmiepige. Da hun begynder at tage køretimer, står hun over for lidt af en udfordring, da hendes kørelærer (Eddie Marsan) mildt sagt opfører sig noget manisk. Men som alt i livet klarer Poppy også det. Mike Leigh har instrueret filmen.


Vil du læse om Mike Leigh, kan du låne Garry Watsons: The cinema of Mike Leigh: a sense of the real

Richard III (1955) Kort efter at Edward IV er blevet kronet som konge, begynder hans pukkelryggede bror, Richard (Laurence Olivier), der er lige så forkrøblet psykisk som fysisk, at intrigere for at overtage den engelske trone. Han får vendt Edward mod deres bror, Clarence, og slår ham senere ihjel. Men selv efter Richard er kommet på tronen, fortsætter han sit ondskabsfulde spil for at sikre sin position som konge. Laurence Olivier står også for instruktionen af denne klassiske Shakespeare-filmatisering.

Skulle du have lyst til at læse William Shakespeares drama: Tragedien om Richard 3., kan denne lånes på biblioteket.

Donald Spoto har lavet biografier om mange kendte skuespillere bl.a. Laurence Olivier. Denne kan lånes på biblioteket: Laurence Olivier: a biography

Samurai rebellion (Jôi-uchi:Hairyô tsuma shimatsu) (1967) Japans igennem tiderne førende filmskuespiller, Toshiro Mifune, spiller den aldrende samurai, Isaburo, i dette 1700-tals drama. Isaburos herre og klanleder giver ordre til, at Isaburos søn skal gifte sig med hans elskerinde, som han er utilfreds med, selv om hun har født ham en søn. Isaburo er imod dette, men hans søn accepterer kvinden, som han forelsker sig i, og Isaburo indstiller sig helt på dette, indtil herren ønsker sin tidligere elskerinde tilbage.

Sommer (2.sæson) (TV-serie) (2008) Sommer er en dramaserie om en familie og dens generationer med fokus på, hvad der sker, når magtbalancen i familien pludselig ændres. Det er en historie om forældre og børn - om glæder og sorger - og om sammenhold og splittelse inden for og på tværs af generationerne. Serien handler om den idealistiske unge læge Jakob Sommer, der vender hjem på en kort visit, da skæbnen pludselig spiller ham et puds. Jakobs far, Christian, er nemlig så syg, at han ikke kan passe familiens praksis, og det ændrer planerne for hele familien Sommer. Sommer består af ialt 20 afsnit sendt på DR i to sæsoner. Sommer 1. sæson kan også lånes på biblioteket: Afsnit 1&2; 3&4; 5&6; 7&8; 9&10.

De usynlige (2008) Agnes' søn bliver bortført og findes senere død i en å. Otte år senere er morderen, Jan Thomas, på fri fod og finder arbejde som organist i en kirke. Her møder han præsten, den enlige mor Anna, og de to indleder et forhold. Jan Thomas fortæller ikke Anna om sin forbrydelse, men knytter sig tæt til Annas søn Isak. Ved et tilfælde støder Agnes på Jan Thomas i kirken, og hendes verden ramler sammen igen. For Jan Thomas er en omvandrende og smertende påmindelse om fortiden - en fortid, Agnes slet ikke er kommet overens med endnu. Helt galt går det, da Agnes ser Jan Thomas sammen med Isak, som har nøjagtig den alder, Agnes' søn ville have haft nu. Trine Dyrholm, som spiller Anna, viser storspil i denne gribende og aldeles fantastiske film om skyld, tilgivelse, tab og håb. Filmen fik både norske og danske anmeldere til at finde de hélt store roser frem.

Det slag mit hjerte sprang over (De battre mon coeur s'est arrete) (2005) Tom lever et splittet liv. Om dagen forsøger han at gå i sin mors fodspor og træner sine fingres smidighed ved klaveret, om natten slægter han sin far på som hårdkogt ejendomshandler med et løst forhold til reglerne og knytnæverne i fri dressur. Men med lyssky russiske finansmænd på banen og en seksuel besættelse af kollegaens smukke kone må Tom indse, at det kan være endog meget svært at opretholde dobbeltlivet - og at han måske skulle begynde at leve sit eget liv.
Det Slag Mit Hjerte Sprang Over er en besjælet film om livets strabadser. Filmen vandt Sølvbjørnen ved Berlin Film Festivalen.

Happiness (1998) Instruktør Todd Solondz serverer en fræk, komisk og konfronterende historie om perversitet og begær i vor tids forstæder. Handlingen foregår i New Jersey, og Happiness fletter tre søstres historier sammen. Den fortabte hippiesjæl Joy Jordan, den selvdestruktive bestsellerforfatter Helen, og Trish, en munter passiv-aggressiv husmor, som ikke aner noget om, at hendes psykiater-ægtemand i hemmelighed beundrer deres søns venner og drømmer om massemord. I Happiness finder man bl.a. en yngre Philip Seymour Hoffman i en noget aparte rolle. Den måde han får postkortene til at hænge på væggen, kan man vist roligt kalde alternativ.

2046 (2004) Hong Kong-kineseren Wong Kar-Wai lever i sin helt egen filmiske verden. Sammen med sin fotograf, Christopher Doyle, har han skabt en helt særlig poesi med ekstremt, for ikke at sige hysterisk, smukke billeder af mere eller mindre fortabte mennesker, der leder efter et kærlighedsliv, at holde fast i. Hans film har sjældent en egentlig historie, men er mere variationer over en stemning eller en filmisk idé. Som billedskaber eller filmpoet er Wong Kar-Wai helt i sin egen verden, og 2046 er en så rig sanseoplevelse, at enhver med interesse i film bør se den.

Burn after reading (2008) Osborne Cox (John Malkovich) bliver fyret som analytiker for CIA i Washington D.C. Han modtager ikke just nyheden med sindsro, og derhjemme begynder han fordrukkent at skrive sine memoirer. Osbornes kone Katie (Tilda Swinton) har for længst opgivet ham, og hun har en affære med den gifte Harry Pfarrer (George Clooney). Et andet sted i Washington D.C. finder vi Linda Litzke (Frances McDormand), en medarbejder i et fitness-center, som planlægger at skaffe penge til omfattende plastikkirurgi. Sammen med sin naive kollega Chad Feldheimer (Brad Pitt) finder hun en computerdisk med Cox's memoirer, og de bliver opsat på at udnytte fundet til at skaffe penge til Lindas operationer. Snart tager den ene hændelse den anden i en skæv historie, der spinner totalt ud af kontrol for alle involverede parter.

Farlige forbindelser (Seukaendeul-joeson namnyeo sangyeol ji sa) (2003) Koreansk version af den berømte roman Les Liaisons Dangereuses, der har været filmatiseret flere gange. Den mest berømte udgave var med Glenn Close og John Malkovich, men denne gang udspiller historien sig i klassisk koreansk 1800-tals miljø med alt, hvad dertil hører af imponerende kostumer og kulisser. Og så er filmen en del mere vovet end tidligere versioner...


Det er franskmanden Choderlos de Laclos, der har skrevet den klassiske roman Farlige forbindelser. Den kan naturligvis lånes på biblioteket.

Filmudgaven med Glenn Close og John Malkovich, kan lånes på biblioteket, men "kun" i en videoudgave: Farlige forbindelser. Udover filmatiseringen med Close og Malkovich, er romanen også blevet filmatiseret af den tjekkiske mesterinstruktør Milos Forman under titlen Valmont, som også kan lånes på biblioteket.


Intime betroelser (Confidences trop intimes) (2004) I Patrice Lecontes nyeste film er hovedpersonen en midaldrende sagfører, som lever en fantasiløs tilværelse. Han bor i den samme lejlighed, som han altid har boet i, han har det samme job, som hans far havde før ham. Hans kone har forladt ham, og han er vred og utilfreds med sit liv. En dag dukker en smuk kvinde op på hans kontor i den tro, at han er psykiater, og da hun begynder at fortælle intime detaljer om sig selv, bliver han ganske fascineret og indfanget.

Rachel getting married (2008) Da Kym Buchman (Anne Hathaway) tager hjem til sin søster Rachels (Rosemarie DeWitt) bryllup, er hendes bagage proppet med personlige kriser, familiekonflikter og tragedier. Venner og familie strømmer til i massevis for at fejre brudeparret i en weekend, der står i festens, musikkens og kærlighedens tegn. Men Kyms bidske bemærkninger og tendens til at overdramatisere alting virker som katalysator for de spændinger, der ulmer under familieidyllens overflade.

Skjult (Caché) (2005) Ægteparret Georges (Daniel Auteuil) og Anne Laurent (Juliette Binoche) er centralt placeret i den franske, akademiske overklasse. Han er feteret TV-vært på et populært litteraturprogram, hun har en topstilling på et bogforlag. De har teenage-sønnen, Pierrot, med sin alders traditionelle problemer. Deres normale, anonyme harmoni brydes af en serie videobånd, som Georges får tilsendt. Fortrinsvis bånd med faste observationer fra et skjult kamera af deres hjem, men også pludselig en sekvens optaget i en bil. Senere er vi pludselig på landet... Georges og Anne bliver foruroliget - ja, nærmest bange. Hvad vil den mystiske budbringer af videooptagelserne med sine bånd? Hvad betyder den barnlige tegning, der følger med et af båndene? Hvorfor bliver Georges’ chef pludselig draget med ind i affæren? I et forsøg på at handle forfølger Georges et spor, der leder ham til en person fra fortiden - fra Algierkrisen - en dreng, som hans far tog sig af. Alligevel er det ikke et sikkert spor - og Georges får heller ikke noget ud af at tale med sin mor. Måske fordi Georges selv skjuler for meget!

BØRN


Isas Stepz (2008-2009) Isas Stepz handler om pigen Isabella, kaldet Isa, der bor med sin far på en danseskole, der ejes af hendes farfar Elliot. Isa danser hver dag på danseskolen med danselæreren Lucas Lee, som hun er hemmeligt forelsket i. Elliot skylder mange penge, og danseskolens liv er i fare, så Isa og hendes veninde tager affære, men finder hurtigt ud af, at det er en stor mundfuld. Hvis du er til Hannah Montana vil denne serie helt sikkert være et hit.


Pingu - Pingus fødselsdag (2002) Følg med i de spændende eventyr med Pingu og alle hans venner! Pingu er en charmerende og fræk lille pingvin som ofte havner i nogle komiske situationer. Pingu og hans venner snakker Pingvinsk, et sprog som alle forstår.

Thomas & vennerne - vi er sammen (2004) Thomas og vennerne er tilbage med nye eventyr på Sodor! Hvert afsnit indeholder spændende rejser i et nyt, interaktivt format, der engagerer børnene. Denne gang møder vi det nye lokomotiv Molly og Emily som skal være dronning for en dag på det gamle slot, samt Thomas som drager af sted for at se kongeørnen.

Dig og mig (2008) Dig og mig handler om 3 pigers uafhængige historier på tre forskellige tidspunkter i deres liv, om deres spinkle og skæbnesvangre forhold til kærlighed, og om deres møde, da de står over for deres livs største udfordring. Sara er elitesvømmer og bliver hårdt pacet af sin ambitiøse far, men han svigter, da hun bliver frarøvet den eneste chance for at få det, hun ønsker sig mest i livet. Mettes familie er religiøs, og hun føler, at de har accepteret hendes skæbne, selv om hun ikke selv har. Mette beslutter sig til at forlade sin familie, da de juleaften synger "Det er guds ønske, at de ting som sker, sker". Stephanie graver ustandselig kløften mellem dem, hun elsker, og sig selv større og større, fordi hun ikke kan tilgive sig selv for sit eget store svigt. Oliver elsker Stephanie højere end nogen anden, men i angst for at miste, skubber hun ham brutalt fra sig, og da hun har brug for Oliver i sin skræmmende ensomhed, er det for sent. De tre pigers skæbne bliver uløseligt bundet sammen i deres kamp for kærligheden og en skæbne, der er stærkere end livet.

Lad isbjørnene danse (1990) Lasse er en ganske almindelig dreng, hvis største ønske er at blive cykelrytter. Hverken lektier eller god opførsel er noget, der interesserer ham specielt meget. Men da Lasses mor og far bliver skilt, kommer der andre boller på suppen! Sammen med sin mor flytter han ind hos hendes nye mand, tandlægen Hilding, der sætter sig for at få skik på den uvorne knægt. Det går - forbavsende smertefrit endda - indtil Lasse for alvor begynder at savne sin far.

Mary Poppins (1964) Mary Poppins er den fortryllende barnepige, der med tasken fuld af magi og eventyr, bogstavelig talt svæver ind i hjerterne på alle hun møder. Ikke mindst Jane og Michael, da hun bliver deres nye barnepige. De finder hurtigt ud af at Mary ikke er nogen helt almindelig barnepige, hun kan nemlig trylle, få ting til at flyve og elsker sjove lege! Men børnenes far, den strenge bankdirektør George Banks, bryder sig overhovedet ikke om Mary Poppins' stil, ej heller fantasifulde og livlige børn! Mary Poppins, der har vundet fem Oscars®, er en af Disneys mest populære musicals gennem tiden. Denne 2-disc udgave indeholder, foruden en restaureret version af filmen, masser af nyt bonusmateriale, blandt andet et kig på succes-musicalen fra Broadway.

Anders And - 75 års jubilæumsudgave Vær med til at fejre 75 år med hele verdens elskede Anders And! Med en unik ”stemme”, et hidsigt temperament og en ikke altid så korrekt opførsel har Anders And fået millioner af fans over hele verden. På denne DVD kan du nyde de mest mindeværdige øjeblikke i 10 klassiske kortfilm. Oplev hans debut på det hvide lærred i Den Kloge Lille Høne, hans skøre forsøg på at starte sin egen forretning i Sagen i En Nøddeskal og Anders And Vasker Hund og hans vanvittige gør-det-selv projekt i Anders And Som Kok. Kort sagt: Grin med hele familien og nyd verdens mest elskede and i sit es!

Pigen og ræven (Le renard et l'enfant) (2007) En efterårsdag i bjergene ser en tiårig pige på vej hjem fra skole en ræv og bliver øjeblikkeligt tryllebundet. Det samme bliver tilskueren, for her er ikke kun tale om naturscenerier af en anden verden, men også et smukt og unikt eventyr, der på overbevisende facon illustrerer, hvordan venskabsbåndene knyttes mellem venligtsindede væsner - uanset om de så er to- eller firbenede. Pigen og Ræven er fuld af eventyr, drypstenshuler, faretruende bjørne og venligtsindede væsner på både to og fire ben. Filmen er skabt af Luc Jacquet, der også stod bag Pingvinmarchen. Filmen fik en Oscar for Bedste Dokumentarfilm og blev et stort tilløbsstykke i biograferne.


onsdag den 3. juni 2009

DVD titler - Juni 2009

VOKSEN

Across the universe (2007) Jude tager til USA i 1960'erne, hvor hippie-kulturen er på sit højeste med alt hvad den indebærer af anti-krigsdemonstrationer, rockmusik og fri kærlighed. Her møder han Lucy, og de to forelsker sig til op over begge øre. Men verden er i opbrud, og det er svært for de to elskende at holde sammen. Musicalen 'Across the Universe' er baseret på The Beatles' sangkatalog. Det er en kærlighedshistorie, som foregår i 1960’ernes USA – en turbulent tid med rock’n’roll, sociale protester og eksperimenter med stoffer. Mere end 30 Beatles-sange er vævet ind i plottet om to elskende, Jude og Lucy, og filmen er fyldt med referencer til tidligere Beatles-film Help!, A Hard Day’s Night, Magical Mystery Tour, Yellow Submarine og Let It Be.

The black balloon (2008) Da Thomas og hans familie flytter, og han skal begynde på en ny skole, vil han bare leve som en almindelig teenager og passe ind. Men hans gravide mor må tage det med ro, og derfor har Thomas' far Simon overladt ansvaret for Thomas' autistiske storebror Charlie til lillebroderen. Med hjælp fra sin nye kæreste Jackie står Thomas nu over for sit livs største udfordring. Charlies mildt sagt usædvanlige krumspring sender Thomas ud på en følelsesmæssig rejse, der får alle hans fortrængte frustrationer over broderen op til overfladen. Vi følger en meget usædvanlig families hverdag og oplever glæde og sorg spundet sammen til en tragikomisk, hjertevarm og rørende filmperle. En historie om at passe ind, om at opdage kærligheden og om at acceptere sine nærmeste.

Gå med fred Jamil (2008) Jamil flygter som lille sammen med sin far fra Libanon til Danmark, efter at han har overværet drabet på sin mor. Det har traumatiseret ham, og han giver det skylden for alle de dårlige ting i sit liv. Da han som voksen finder ud af, at hans mors morder er en fra hans egen kriminelle omgangskreds, beslutter han sig for at gøre det, som hans far aldrig gjorde: at tage hævn og slå sin mors morder ihjel. Men i det øjeblik Jamil handler, udløser det en kædereaktion af hævn, og blodet kommer nu for alvor til at flyde i de københavnske gader.

Krig & fred (War & peace) (1972-73) Dette er en episk historie om kærlighed og tab og handler om de aristokratiske familier Bezuchov, Bolkonskij og Rostov og deres indblanding i historien under Napoleons invasion af Rusland. I BBC's prisbelønnede dramatisering af Lev Tolstojs klassiske mesterværk ser vi Oscar-vinderen Sir Anthony Hopkins i hovedrollen som den søgende Pierre Bezuchov. Morag Hood spiller den impulsive og smukke Natasha Rostova, og Alan Dobie spiller den tvære, men heltemodige Andrei Bolkonskij. David Swift spiller Napoleon, hvis beslutning om at invadere Rusland i 1812 får store konsekvenser for Pierre og familierne Rostov og Bolkonskij. Denne 15 timer lange serie var producenten David Conroys vision om at overføre Tolstojs fyldige karakterer og fortællinger til film. Med manuskript af Jack Pulman (Jeg, Claudius - som kan lånes på biblioteket: Disc 1; Disc 2; Disc 3; Disc 4; Disc 5) og instruktion af John Davies opnår David Conroys War & Peace superb skuespillerkunst, prisbelønnet design og enestående krigsscener.

Lain (1998-99) Lain. Layer 1-5; Lain. Layer 6-9; Lain. Layer 10-13

Lains ven Chiesa har begået selvmord. Dagen efter den tragiske handling oplever Lain, hvordan en klassekammerat bryder sammen efter at have modtaget en mail sendt fra Chisas adresse. Lain ved ikke, hvad hun skal tro - enten er der noget helt galt, eller også er der tale om en smagløs joke. Men da Lain også begynder at modtage mails, beslutter hun sig for at undersøge den opkoblede verden "The Wired" og må snart sande, at grænsen mellem vores verden og den digitale er papirstynd. Præcis som i den virkelige verden kan der ske mange mystiske ting i det spindelvæv af kabler, som kaldes for cyberspace!

Lars and the Real Girl (2007) Lars Lindstrom (Ryan Gosling) er en indelukket ung mand, der bor i en garage ved siden af sin brors hus. Han afslår konstant middagsinvitationer fra broderen Gus og dennes gravide kæreste Karin, og han formår også at ignorere tilnærmelser fra sin kollega, den søde Margo. Men så en dag annoncerer Lars stolt, at han har fundet kvinden i sit liv. Parret bliver straks inviteret til middag hos broderen, men da Lars dukker op, får Gus og Karin noget af et chok. Det viser sig, at Lars' nye pige en en full-size anatomisk korrekt sex-dukke, som han har bestilt på internettet. Men det, der gør situationen rigtigt ubehagelig er, at Lars ikke virker, som om han er klar over, at hun ikke er et rigtig menneske!

Quo vadis (1951) Vi befinder os i Romerriget år 64 efter Kristi fødsel. I hovedstaden Rom hersker der korruption under den skruppelløse kejser Nero (Peter Ustinov). På denne tid samles de første troende om en ny religion. En af dem er den smukke Lygia (Deborah Kerr), som begæres af den fornemme romer Marcus Vinicius (Robert Taylor). Sammen med hende oplever han de blodige kristenforfølgelser efter Roms brand.



Tom Jones (1997) Tom Jones lever livet efter at han som lille blev adopteret af en godsejer. Men efter en chokerende kærlighedsaffære bliver Tom smidt ud og er nødt til at finde lykken på egen hånd. Det bliver indledningen til en farverig historie om forføreren og eventyreren Tom Jones og hans strabadserende higen efter rigdom og kærlighed.
Vicky Cristina Barcelona (2008) Vicky (Rebecca Hall) og Cristina (Scarlett Johansson) er to amerikanske turister, der tager til Barcelona for at prøve kræfter med diverse kunst- og kulturoplevelser, for Europa er altså bare zuper in i øjeblikket, ved du nok. De støder lynhurtigt ind i den charmerende og indbildske Juan Antonio (Javier Bardem), der inviterer dem op på sit værelse til et glas vin og en aften med hed elskov. Vicky bliver frastødt, Cristina har nærmest allerede smidt bukserne, og for at gøre en lang historie kort: Vicky går alligevel og drømmer om Juan Antonio, der er en del mere spændende end hendes forlovede, mens Cristina hopper i kanen med ham og ender med at flytte ind i hans studie - sådan et har han nemlig, for han er naturligvis kunstner. For det ikke skal være løgn, dukker Juans sindsforvirrede ekskæreste Maria Elena (Penelope Cruz - hun vandt fortjent en Oscar, for bedste kvindelige birolle) også op og blander sig. Snart befinder Cristina sig i en besynderlig, velfungerende trekant, mens Vicky står på sidelinien og drømmer om det vilde liv. Filmen er instrueret af Woody Allen.

BØRN:

Far til fire - på hjemmebane (2008) Far og hans fire børn lever lykkeligt i det lille rækkehus, og den distræte Onkel Anders er lige så fjollet, som han plejer at være. Far er på teambuildingkursus med jobbet og kommer sent hjem hver aften. Da Far får stjålet sin pung, kommer han i større vanskeligheder, for i pungen ligger en tipskupon med 13 rigtige til en værdi af 280.000 kroner, som tilhører firmaets tipsklub. Lille Per og Onkel Anders vil finde lommetyven og Fars pung, men det viser sig at være sværere end som så. Imens er hjemmets vante rutiner gradvis ved at gå i opløsning. Ole bliver kæreste med skaterpigen Stella, Mie laver musikvideo med veninden Julie, og Søs bekymrer sig mest om, om Peter nu husker deres 2-års dag. Og midt i det hele bliver Per væk, og en eftersøgning sættes i gang.

Madagascar 2 (2008) Da newyorker-løven Alex første gang ser den afrikanske savanne, bliver han slået af en fornemmelse af déjà vu. Og det er ikke så underligt, for som unge blev han bortført netop herfra. Alex er kommet hjem! Egentlig ville han, zebraen Marty, giraffen Melman og flodhesten Gloria hjem til New York, men deres fly, som en flok foretagsomme pingviner fik flikket sammen af et gammelt vrag, når ikke langt fra Madagaskar, før det går galt. Strandet i Afrika finder de fire venner imidlertid ud af, at dette kan være det paradis, de har drømt om. Marty finder endelig ligesindede (og stribede) venner at flokkes med, Gloria finder en flot flodhest, og hypokonderen Melman opdager, at hans leksikalske viden om egne dårligdomme kommer ham til nytte som savannens medicinmand. Og Alex finder sin far og mor og opdager, at han er arving til tronen som løvernes konge. Så er det bare ærgerligt, at onkel Makunga har egne planer om arvefølgen, ligesom en vis hårdtslående pensionist fra New York endnu engang får skovlen under Alex. Du kan selvfølgelig også låne Madagascar 1 på biblioteket.

Narnia - prins Caspian (2008) det nyeste kapitel i C.S. Lewis’ udødelige fantasy-serie bliver Pevensie-børnene på magisk vis transporteret fra England tilbage til Narnia, hvor et spændende og farefuldt nyt eventyr og en endnu større prøve på deres tro og mod venter dem. Et år efter de utrolige begivenheder i Løven, heksen og garderobeskabet befinder Narnias konger og dronninger sig tilbage i det vidunderlige rige langt borte, blot for at opdage, at der er gået mere end 1.300 år efter Narnias tidsregning. Mens de har været borte, er Narnias gyldne æra sunket i grus. Narnia er blevet erobret af Telmarinerne og styres nu af den onde Kong Miraz, som hersker nådesløst over landet. De fire børn vil snart møde en spændende ny figur: Narnias retmæssige tronarving, den unge Prins Caspian, som er blevet tvunget til at skjule sig, fordi hans onkel, Miraz, planlægger at dræbe ham for at sætte sin egen nyfødte søn på tronen. Med hjælp fra en venlig dværg, en modig, talende mus ved navn Reepicheep, en grævling ved navn Trøffeljæger og en sort dværg, Nikabrik, sætter Narnianerne under anførsel af de mægtige riddere Peter og Caspian ud på en forunderlig rejse for at redde Narnia fra Miraz’ tyranni og give landet dets magi og storhed tilbage.

Robin Hood (1973) Selv i de ringeste af Walt Disneys tegnefilmværker er der funklende indfald, skrev afdøde filmkritiker Bjørn Rasmussen engang. Denne sandhed kan udmærket bruges på denne trods alt lidt svagere produktion fra en tid, hvor Disney syntes at være på vej til at give køb på kreativiteten. Alligevel er der ”funklende indfald” i den genfortalte historie om helten fra Sherwood, hvor de gode og onde optræder i dyreskikkelser, der passer til deres karaktertræk.


Wall-E (2008) Hvad hvis Jordens befolkning var nødt til at forlade planeten og tilfældigvis glemte at slukke den sidste robot? Efter århundreder af ensomt, rutinepræget arbejde opdager Wall-E, en pligtopfyldende robot, ved mødet med den elegante eftersøgningsrobot Eve, at han har en større skæbne foran sig end at indsamle skrald. Eve indser, at Wall-E uvidende har fundet en løsning på menneskehedens problem, og rejser tilbage ud i rummet for at rapportere til menneskene, der håber på at vende tilbage til Jorden. Wall-E tager efter hende på tværs af universet og får følgeskab på sin galakserejse af blandt andre en kakerlak og et heroisk team af utilpassede, funktionssvigtende robotter.