onsdag den 23. december 2009

DVD titler - December 2009

Så er årets sidste film indkøbt til Københavns Biblioteker. Det er samtidig startskuddet til, at vi stille og roligt begynder at indføre Blu-ray-film i vores materialesamling. Håber at alle har haft glæde af og fortsat vil få glæde af vores udvalg af film, som vi efter bedste overbevisning forsøger at gøre så bredt som muligt.

Fra alle os til alle jer, ønsker vi en glædelig jul.

BLU-RAY - VOKSEN


FAVORITFILM
A history of violence (2005) Instruktion: David Cronenberg. På en ganske almindelig aften i en ganske almindelig restaurant bliver den ganske almindelige familiefar Tom udsat for et grimt overfald. Han forsvarer sig selv og de øvrige gæster og ender med at skyde angriberne. Det bliver startskuddet til et alt andet end almindeligt liv for Tom og hans familie. Medierne går amok, og da den mystiske Carl Fogarty dukker op med en række anklager mod Tom, ruller lavinen for alvor.


Star trek (2009) Instruktion: J.J.Abrams. Star Trek er historien om et ungt, uprøvet mandskab og deres første møde med det mest avancerede rumskib, der nogensinde er bygget, U.S.S. Enterprise. En actionfyldt rejse venter de nye rekrutter, der tager kampen op mod et ondt væsen, hvis hævnplaner truer hele menneskeheden. Galaksens skæbne ligger i hænderne på to bitre rivaler - James Kirk, en småkriminel knægt fra Iowa, og Spock , der er opvokset i et logikbaseret samfund, som afviser alle former for følelser. Temperament tørner sammen med kølig fornuft, da Kirk og Spock må arbejde sammen for at få mandskabet sikkert igennem de ubeskrivelige farer, der venter dem. J.J. Abrams, manden bag tv-serien Lost, har med Star Trek skabt en helt ny måde at opleve det klassiske science-fiction univers på.

DVD - VOKSEN


Lille soldat (2008) Instruktion: Annette K. Olesen. Lotte vender hjem fra endnu en mission som soldat, mærket af den krig hun har deltaget i. Hendes far, der er vognmand, tilbyder hende et job som chauffør for hans nigerianske kæreste, escortpigen Lily. Hverken Lotte eller Lily har den store interesse for den anden, de skal bare overleve. Men omstændighederne tvinger dem til at se hinanden som medmennesker og da Lotte langsomt bliver vidne til Lilys liv, tager hun en beslutning, der ændrer fremtiden for dem begge.


Mænd der hader kvinder (Män som hatar kvinnor) (2009) Instruktion: Niels Arden Oplev. Den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, hyrer Mikael Blomkvist, journalist ved tidsskriftet Millennium, til at skrive sin slægts historie. Blomkvist påtager sig modvilligt opgaven, og til sin hjælp får han Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og piercet, en fantastisk researcher og landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og møder en mørkere historie, end nogen af dem havde kunnet ane. Mænd der hader kvinder er filmatiseringen af Stieg Larssons første bog i succestrilogien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, et enestående nyt makkerpar.


Partition (2007) Instruktion: Vic Sarin. Partition er en episk, romantisk fortælling om to mennesker, der bliver fanget i de begivenheder, der splittede Indien og Pakistan i 1949. Gian Singhs verden vendes på hovedet, da han pludselig får ansvaret for en ung pige. Gian forelsker sig i den sårbare Naseem, og de gifter sig for at undgå skandale og at blive bortvist fra deres landsby. De får en søn, og 5 år senere lader det til, at de endelig er sluppet væk fra spøgelserne fra deres fortid. Men fortiden indhenter dem med fuld kraft og adskiller Naseem fra hendes mand og søn. Gian sætter nu alt på spil for at genforene sin familie.


FAVORITFILM
Kes (1970) Instruktion: Ken Loach. Dette er Ken Loach's gennembrudsfilm fra 1970. Yorkshire, Nordengland. Den 15-årige Billy Casper bor i den fattigste del af kulminebyen Barnsley. Billy har store problemer med at koncentrere sig og klarer sig derfor meget dårligt i skolen. På hjemmefronten går det ikke meget bedre, han får ikke den store opmærksomhed fra sine forældre, og når han endelig får noget, er det i form af tæsk og mobning. En dag finder Billy imidlertid en rede med tårnfalke. Herfra snupper han en af ungerne, som han begynder at pleje og træne. Arbejdet med falken giver Billy håb om, at fremtiden vil byde på noget andet og bedre end hans hidtidige liv.


FAVORITFILM
De andres smag (Le goût des autres) (2000) Instruktion: Agnès Jaoui. Provence, Frankrig. Industrimanden Jean-Jacques Castella lever et kedeligt liv sammen med sin kone. Under en teaterforestilling bliver han betaget af skuespilleren Clara Devaux, og finder samtidig ud af, at han engang fyrede hende som sin private engelsklærer. Castella melder sig til hendes engelskhold. Han er ikke bare forelsket i hende, men også hendes verden af kunst og tankevirksomhed. Clara er i første omgang afvisende overfor Castella og hans materielle værdinormer og usofistikerede smag.
De andres smag er en dybt menneskelig romantisk historie om kærlighedens uransagelige veje. Den er blevet nomineret til en både en Oscar og en svensk Guldbagge for Bedste Udenlandske Film. På den franske filmfestival tog den hele fire ud af ni Cesar-nomineringer.



Duellen (Duel) (1971) Instruktion: Steven Spielberg. I sine unge dage - inden han instruerede sine succesfilm om hajer, dinosaurer og rumvæsner - instruerede Steven Spielberg denne hæsblæsende thriller om en bilist, som uden skyld bliver terroriseret af en psykopatisk trucker. Duellen er Spielbergs første spillefilm, og den var med til at kickstarte hans karriere på det store lærred
Dennis Weaver spiller hovedrollen som en rejsende sælger, der må kæmpe en desperat kamp for at overleve, da han af uvisse årsager bliver udpeget til den visse død. Filmen er blevet rost for sin elegante brug af skånselsløst stigende spænding og indeholder en af filmhistoriens mest skrækindjagende skurke - en frygtindgydende, brølende 40-tons lastbil, som er ondere end de fleste skurke af kød og blod.


Gran Torino (2009) Instruktion: Clint Eastwood. Krigsveteran fra Koreakrigen og pensioneret automekaniker – Walt Kowalski er ikke ret vild med den drejning, hans liv og hans nabolag har taget. Og han bryder sig især ikke om sine naboer, Hmong-immigranter fra Sydøstasien. Men begivenhedernes gang tvinger Walt til at forsvare sine naboer mod en lokal bande, der regerer ved hjælp af vold og frygt. For første gang siden ’Million Dollar Baby’ arbejder Clint Eastwood både foran og bag kameraet, og han vandt National Board of Review Award for bedste mandlige hovedrolle med sin stærke præstation som Kowalski.


Drag me to hell (2009) Instruktion: Sam Raimi. Bankrådgiveren Christine kommer i et dilemma, da en ældre, mystisk dame kommer ind i banken og beder om udsættelse på sit huslån. Skal hun følge sit hjerte og hjælpe den gamle dame - eller skal hun imponere sin chef og følge bankens regler? Christine vælger det sidste, men det skulle hun aldrig have gjort. Den gamle dame vil nemlig have hævn og nedkalder dæmonen Lamias forbandelse over Christine.


FAVORITFILM
Twelve Monkeys (1995) Instruktion: Terry Gilliam. En ensom tidsrejsende fra år 2035 er den eneste, der kan løse den gåde, der kan redde menneskeheden, men det kan komme til at sende ham ud på randen af vanviddet.
Efter at det meste af Jordens befolkning er blevet udslettet af en dræbervirus, er de overlevende dømt til at leve i klaustrofobiske samfund dybt nede i jorden. Cole (Bruce Willis) melder sig frivilligt til at drage tilbage til fortiden for at finde et spor af den rene virus, således at videnskabsmænd kan udvikle en kur mod virussen. Undervejs støder han på et sindssygehospital på en smuk psykiater (Madeleine Stowe) og en patient (Brad Pitt) med lidt mere end en skrue løs. Men tiden er ved at løbe ud for Cole, der skal opspore "The Army of the 12 Monkeys", en yderligtgående gruppe, der er blevet sat i forbindelse med den dødelige sygdom.
Med sine storslåede skuespilpræstationer og enestående special effects er 12 Monkeys garanteret status som en moderne klassiker, der er fyldt med den sorte humor og helt unikke visuelle stil, der kendetegner instruktøren Terry Gilliam.


Citronlunden (2008) Instruktion: Eran Riklis. Palæstinensiske Salmas nye nabo er den israelske forsvarsminister, der flytter ind over for hendes citronplantage på grænsen mellem Israel og Vestbredden. Af sikkerhedshensyn skal Salmas citrontræer fjernes, men hun tager sagen helt til højesteret. Kampen påkalder sig interesse fra ministerens kone Mira, og mod alle odds udvikler hun og Salma et usynligt bånd.


Star Trek (2009) Instruktion: J.J.Abrams. Star Trek er historien om et ungt, uprøvet mandskab og deres første møde med det mest avancerede rumskib, der nogensinde er bygget, U.S.S. Enterprise. En actionfyldt rejse venter de nye rekrutter, der tager kampen op mod et ondt væsen, hvis hævnplaner truer hele menneskeheden. Galaksens skæbne ligger i hænderne på to bitre rivaler - James Kirk, en småkriminel knægt fra Iowa, og Spock, der er opvokset i et logikbaseret samfund, som afviser alle former for følelser. Temperament tørner sammen med kølig fornuft, da Kirk og Spock må arbejde sammen for at få mandskabet sikkert igennem de ubeskrivelige farer, der venter dem. J.J. Abrams, manden bag tv-serien Lost, har med Star Trek skabt en helt ny måde at opleve det klassiske science-fiction univers på.


Hunger (2009) Instruktion: Steve McQueen. Det unge IRA-medlem Bobby Sands sultestrejke blev en dødskamp, der blev fulgt af en hel verden. I Steve McQueens kontroversielle debutfilm skildres hans livs sidste dage og de dramatiske begivenheder både inden for og uden for fænglets mure, i de tidlige firsere i England. Hunger blev belønnet for Bedste Debut og Bedste Skuespiller på Stockholms filmfestival, og har vundet en række internationale priser.


Kureren (Kuriren) (Mankells Wallander; 16) (2009) Instruktion: Leif Magnusson. En motorcyklist findes myrdet, og sporene fører politiet til den lokale motorcykelklub. Klubben hyrer dumdristige motorcykelkurerer til at smugle narkotika over Øresundsbroen. Alt tyder på, at ofret var en sådan kurer, og det går op for Wallander, at der er stærke kræfter på spil uden for motorcykelklubben, der har til hensigt at overtage narkotikahandlen i området. Men det er først, da Wallanders kollega Isabell bliver brutalt overfaldet i sit hjem, at han forstår, hvor langt de er villige til at gå for at nå deres mål.


My Boy Jack (2007) Instruktion: Brian Kirk. Forfatter Rudyard Kipling (David Haig) befinder sig på toppen af sin karriere, da han bruger sin indflydelse og hjælper sønnen Jack (Daniel Radcliffe) med at komme ind i hæren, da 1. verdenskrig bryder ud. Kort tid efter meldes Jack savnet, og familien lever i to år i håbet om, at han er i live. Til sidst får de dog besked om sønnens død, og Kipling rammes af en dyb depression, da han må kæmpe mod skyldfølelsen og det uigenkaldelige tab af sin søn.


Tyven (Tjuven) (Mankells Wallander; 17) (2009). Instruktion: Stephan Apelgren. (En bølge af villaindbrud hærger Ystad. En gruppe naboer i det udsatte område beslutter sig for at tage sagen i egen hånd og opretter et borgerværn til at holde vagt i gaderne om natten. Under en natlig inspektion får de øje på en mistænkelig person og mishandler ham groft. Dagen efter er manden og hans bil væk. Politiet får en anmeldelse fra en fortvivlet polsk kvinde, der fortæller, at hendes mand er forsvundet. Sagen nedprioriteres, men Wallander beslutter sig for at grave dybere i den og ser snart en mulig løsning, da sporene fører til en sammentømret nabogruppe. Mandens lig er stadig ikke dukket op, men i hans telefon finder Wallander grusomme billeder af en død kvinde...


Becket (1964) Instruktion: Peter Glenville. Becket er en af de store historiske fortællinger og har et par af filmverdenens mest berømte skuespillere i hovedrollerne: Richard Burton og Peter O'Toole. Historien fortæller om det stormfulde venskab mellem kong Henry II (Peter O'Toole) og Thomas Becket (Richard Burton). Kongen udnævner sin trofaste ven til Ærkebiskop af Canterbury og tror, at han via Beckets loyalitet vil få kontrol over kirken. Men Becket tager sine nye pligter meget alvorligt, og hans hengivenhed over for Gud bringer ham i direkte konflikt med staten og sin ven, kongen. Da Becket nu er blevet en torn i øjet på kongen, efterlyser denne nogen, der kan "befri ham for denne geskæftige præst".


Lørdag aften, søndag morgen (Saturday Night and Sunday Morning) (1960) Instruktion: Karel Reisz. Engelsk drama fra 1960. En ung og overbevisende Albert Finney spiller Arthur Seaton - en ung, stædig og hårdhudet fabriksarbejder, som kun lever for weekenderne, hvor han i en tåge af druk og sex med tilfældige kvinder kan glemme sit triste og udsigtsløse liv, som truer med at opsluge ham. Da en affære med hans bedste vens kone ender i en katastrofe, må han tage sit heftige liv op til overvejelse.


Dr. Mabuse, der spieler (1922) Instruktion: Fritz Lang. Fritz Langs berømte stumfilm fra 1922 blev på grund af sin længde splittet op i to ved senere fremvisninger, men her er filmen ført tilbage til sin originale form. Dr. Mabuse er en gal og genial forbryderhjerne, som ved hjælp af pengeafpresning, hypnose og mord søgte efter verdensherredømmet i 1920'ernes Tyskland (som en anden Professor Moriarty eller Ernst Blofeld!). Det var på en tid, hvor inflationen i landet galoperede, og spiren til Nazipartiet blev lagt.


Edderkoppen (TV-serie) Instruktion: Ole Christian Madsen. Da den unge, idealistiske journalist Bjarne Madsen får et tip om organiseret kriminalitet og sortbørshandel i stor stil, beslutter han sig for at opklare sagen. Meget tyder nemlig på en mulig forbindelse fra den københavnske underverden og langt op i politiets rækker, men indtil videre er der ikke så meget hold i Bjarnes teorier. En politiafhøring af Væsel - en af Bjarnes kilder - bliver et kærkomment vendepunkt og giver Bjarne nye spor at forfølge...
Hvem er den mystiske Zemich? Hvad skete der egentlig i kælderen under Oxford House? Og hvem er det, som trækker i trådene i det vidtomspændende forbrydernet? - En person, som ingen kender, men som alle tilsyneladende frygter...
Snart er Bjarne hovedperson i et uigennemskueligt spind af forbrydelse, korruption - og mord!
Den intense og farlige jagt på ”Edderkoppen” er gået ind...


BLU-RAY - BØRN


Monsters vs aliens (2009) Instruktion: Conrad Vernon og Rob Letterman (dansk: Lars Thiesgaard) Den amerikanske hær har i årevis fanget forskellige monstre på jorden, som de i al hemmelighed holder i fangenskab. Da en tilsyneladende ustoppelig robot fra det ydre rum truer med at invadere jorden, bliver der pludselig brug for den mærkværdige monstergruppe og deres utrolige evner.

DVD - BØRN


Porco Rosso (Kurenai no buta) (1992) Instruktion: Hayao Miyazaki. I sine unge dage var Porco Rosso den mest frygtede kamppilot under 1. Verdenskrig. Men efter at hele hans deling blev dræbt, forvandlede den smukke unge mand sig på mærkværdig vis til en lyserød orne. År senere er Porco stadig på vingerne på trods af sit aparte udseende og nu arbejder han med at beskytte luksuslinere mod angreb fra luftpirater. Men onde skurke er ved at være godt trætte af den flyvende gris.


Mor Muh og Krage (Mamma Mu och Kråkan) (2008) Mor Muh er ingen normal ko. Hun synes nemlig, at alle de almindelige ko-gøremål som at stå stille på en mark og tygge drøv, eller gå rundt uden at skulle nogen steder hen, er dødkedelige. I stedet holder hun af at danse ballet og køre på motorcykel. Da hun møder Krage er hun overmåde lykkelig, for tænk at have en ven at dele alle disse sjove ting med. Men Krage har sine betænkeligheder ved at være ven med en så besynderlig og ukoagtig ko.


Monsters mod aliens (2009) Instruktion: Conrad Vernon og Rob Letterman (dansk: Lars Thiesgaard) Den amerikanske hær har i årevis fanget forskellige monstre på jorden, som de i al hemmelighed holder i fangenskab. Da en tilsyneladende ustoppelig robot fra det ydre rum truer med at invadere jorden, bliver der pludselig brug for den mærkværdige monstergruppe og deres utrolige evner.


Thomas og vennerne - på nye eventyr (2008) Thomas og vennerne er tilbage med nye eventyr på Sodor! Hvert afsnit indeholder spændende rejser i et nyt interaktivt format, der engagerer børnene. I Thomas på nye eventyr bliver Thomas jaloux på James da han får en ny vogn. Der er sommerfest på Sodor og så åbner der et nyt museum.


Brandmand Sam - det store løb (2005) Sam er brandmand. Han er modig, rolig, og meget hjælpsom. Han keder sig aldrig på jobbet. Der er altid nogen i byen, som behøver hjælp - og Sam er bare den bedste til lige det med at redde folk ud af enhver knibe. Han er en helt.


Postmand Per - det store bådeventyr (2009) På sin postrute i Grønnedal oplever Postmand Per en masse spændende ting. Han er kendt for sin hjælpsomhed, sit gode humør og sin lille tro følgesvend katten Emil.


Tom og Jerry's bedste jagter - 2 (2000) Det er et velkendt faktum: Katte jager mus. Lige så velkendt er det, at ingen mestrer den animerede musejagt bedre end Tom og Jerry. Denne hæsblæsende samling serverer endnu 14 af deres sjoveste opgør, som hele familien vil elske.


Inkheart (2008) Instruktion: Iain Softley. Mortimer og hans datter Maggie har begge en usædvanlig evne: Når de læser højt fra bøger, bringer de begivenheder og personer fra bøgerne til live. Det har dog også en bagside. Hver gang de gør det, er der en person fra den virkelige verden, der bliver hevet ind i bogen. For ti år siden blev Mortimers kone og Maggies mor suget ind i bogen Inkheart. Siden har Mortimer søgt efter bogen...



Spider-man (Sæson 2) (1995) og Spider-man (Sæson 3) (1995) Tegnefilm. Den dramatiske historie om Peter Parker, der bliver bidt af en radioaktiv edderkop, og forvandles til superhelten Spiderman

fredag den 27. november 2009

DVD titler - November 2009

Hermed følger en liste over senest indkøbte film til Københavns Biblioteker og selvfølgelig TIL DIG kære låner:

VOKSEN


Üc maymun/3 monkeys (2008) Alle familier har hemmeligheder, og nogen gør alt for at glemme deres. Faren Eyüp har arbejdet som chauffør for en politiker, der faldt i søvn bag rattet i sin bil og kørte et menneske ned. Chaufføren indvilligede i at påtage sig skyld og straf mod en pæn sum penge. Chaufførens kone hentede pengene og blev samtidig forført af politikeren. Kan familien tie hemmeligheden ihjel og fortsætte med at være en familie?


Drowning by numbers (1988) En dag er bægeret fuldt for Cissie Colpitts, og hun drukner resolut sin notorisk utro mand i badekarret. Inspireret af hendes dristige dåd bestemmer Cissies datter og hendes datter sig for, at deres mænd fortjener at møde samme våde skæbne. For at skjule deres forbrydelser har de imidlertid behov for en vis assistance af byens retslæge, som altid har haft et godt øje til de tre kvinder. Spørgsmålet er blot, hvor længe han selv er i stand til at holde sig oven vande!


Dronning Margot (La reine Margot) (1994) I sidste halvdel af det 16. århundrede plages Frankrig af krige mellem katolikkerne og de protestantiske Huguenotter. For at sikre freden mellem de stridende parter og lette presset mod det franske monarki, arrangerer dronningemoderen, den katolske Catherine af Medici, et ægteskab mellem sin smukke og stolte datter Margot, arving til den franske trone, og den protestantiske Henrik af Navarra. Praktisk talt ingen, inklusive ægteparret, bifalder ægteskabet, der nok kan sikre freden, men ikke kan dæmme op for det had og den gensidige mistillid, som mange års blodsudgydelser har fremkaldt. Den tilspidsede situation kulminerer i den berygtede Bartholomæusnat, hvor tusinder af Huguenotter brutalt blev nedslagtet


Cidade dos homens/City of men (2007) City Of Men er opfølgeren til kult-hittet City Of God. City of God blev i sin tid nomineret til hele 4 Oscars og bl.a. i kategorien Bedste Instruktør, som var Fernando Mereilles. Det er dog Paulo Morelli som har instrueret City of Men, mens Merielles denne gang står som producent.
Vi vender tilbage til det hårde liv i Rio De Janeiros slumområder, hvor den konstante kamp for overlevelse får hverdagshændelser til at synes mirakuløse og nærmest magiske. City of Men er en barsk, gribende og fejende flot film fra dagens Rio de Janeiro - en af verdens farligste storbyer. Hver dag dør masser af unge mennesker i barske bandeopgør, og filmen tager os helt ind i hjertet af opgøret. Filmen er en slags fortsættelse af den prisbelønnede gangsterfilm City of God.


Ben X (2007) Ben er autist med Aspergers syndrom. Både lægerne og familien har så småt givet op, og han bliver mobbet grumt i skolen. Som reaktion søger Ben tilflugt i online computerspillet 'Overlord', hvor han er den frygtløse helt i kamp mod det onde. En dag tager mobningen i skolen overhånd, men i stedet for at klage sin nød til autoriteterne, begynder Ben at planlægge sin hævn.


Den du frygter (2008) I et forsøg på at sætte lidt kulør på sit liv melder Michael sig til et forsøg, hvor et nyt lægemiddel mod depression skal afprøves. Han siger ikke noget til sin kone - heller ikke da forsøget bliver afblæst på grund af farlige bivirkninger. Michael bliver blot ved med at indtage pillerne. Det skulle han nok ikke have gjort, for de får voldsomme følelser til at vælde op i Michael. Følelser, der er svære at styre.


Benjamin Buttons forunderlige liv (The curious case of Benjamin Button) (2008) Benjamin Button er en mand født under usædvanlige omstændigheder. Han bliver født som en rynket gammel mand, og dernæst begynder han at ældes baglæns. Benjamin går gennem livet og møder til stadighed Daisy, som han bliver forelsket i. Først midtvejs i deres respektive liv, hvor de er lige gamle, oplever de for alvor forelskelse og glæde, før end Benjamin bliver yngre og Daisy bliver ældre.
 

Waltz with Bashir (2008) En ven fortæller sin ven Ari om et tilbagevendende mareridt, hvor han jages af 26 blodtørstige hunde. De tvivler ikke på, at det knytter sig til en bestemt aften under den første libanesiske krig i 1982, hvor de begge deltog i en massakre på 3,000 civile. Imidlertid kan Ari selv intet huske. Han beslutter sig derfor at opsøge venner og bekendte over hele verden fra dengang for at opklare, hvad det egentlig skete. Senere begynder Aris minder at vende tilbage...


Johnny mad dog (2008) Laokole er 13 år og på flugt sammen med sin forkrøblede far og sin lillebror. Hendes landsby er blevet terroriseret af militsstyrken the Death Dealers, der gør alt for at få nye medlemmer - uanset deres alder. De hjernevasker børn helt ned til 12 år og får dem til at udøve frygtelige overgreb på civilbefolkningen. Én af soldaterne i The Death Dealers er en 15-årig, der går under navnet Johnny Mad Dog.
 

Gomorra (2008) Mafiaen kender kun ét sprog - voldens! Det forsikres man om i denne rystende udlevering af mafiaen i Napoli, Camorraen, hvis lyssky aktiviteter omfatter langt mere end våbensmugling, salg af stoffer og mord på over 10.000 mennesker, ofte begået af helt unge drenge. Gennem fem hjertegribende fortællinger, der alle relaterer sig til Camorraen, afsløres et brutalt voldsimperium, der forgrener sig langt ind i bl.a. transport- og modeindustrien og omsætter for godt 150 mia. euro om året.
Filmen er baseret på Robert Savianos bestseller Mafiaen i Napoli, hvis sensationelle afsløringer tvang ham under jorden i frygt for de mennesker, han havde afsløret i bogen - nogle endda med navn og adresseangivelse!


Yallahrup Færgeby (2007-2008) Seriens omdrejningspunkt er de to tredjegenerationsindvandrerne Ali og Hassan på henholdsvis 12 og 13 år, der drømmer om et liv som ægte gangstere i byen Yallahrup Færgeby. De føler sig inspireret af byer som Miami og Los Angeles og prøver at opnå status til at få en toptunet BMW-slæde, masser af lette damer og en velfungerende pusherforretning. Idoler for Ali, seriens hovedperson, er den afdøde gangsterrapper, og (ifølge Ali selv) hans onkel Tupac Shakur og den fiktive mafiaboss Tony Montana fra filmen Scarface.


Barfly (1987) Henry Chinaski er næsten lige så god til at drikke, som han er til at skrive digte. Poeten ynder jævnlige slagsmål med bartenderen på det lokale hul, hvor han også møder drankeren Wanda. De to flytter sammen på trods af åbenlyse problemer, der ikke bliver bedre af at Hanry går i seng med sin forlægger, der uden held forsøger af tørlægge ham.



Arn II - riget ved vejens ende (Arn - riket vid vägens slut) (2008) Efter en sidste drabelig mission i det hellige land vender korsridderen Arn endelig hjem til Sverige og sin elskede Cecilia. Men også her hersker ufred. Den danske hær truer nemlig med en invasion og så må Arn endnu engang gribe til våben for at gøre det rigtige og samtidig sikre overlevelse.


Nürnberg (Nuremberg) (2000) I maj 1945 ligger Hitler død i sin bunker i Berlin, men de allierede kræver, at nogen holdes ansvarlig for Tysklands krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig. Militære og civile nazister bliver udvalgt til en retssag, hvor de anklages for forbrydelser mod menneskeheden. Nürnberg følger forberedelserne til retssagen, hvis grusomme afsløringer rystede det internationale samfund.
 


Duplicity (2009) Claire Stenwick og Ray Koval er begge tidligere CIA-agenter, der i slutningen af den kolde krig forsøger at finde nye græsgange som industrispioner. Og de er begge meget drevne til at spille dobbeltspil. Derfor tegner fremtiden også dårligt for deres respektive chefer, da parret beslutter at slå sig sammen for at score kassen og give fingeren til et par multinationale selskaber.


Stan Laurel and Oliver Hardy collection 2 (1927-1938) Gøg og Gokke er det danske navn for komikerparret Laurel and Hardy, hvis fulde navne var Stan Laurel og Oliver Hardy. I filmene kaldte de hinanden for Stan og Ollie. Deres fremtoning i kontrasten mellem Gøgs tynde splejsede bygning og Gokkes noget større korpus er en af deres styrker.
Deres komik hører til den i stumfilmens tid almindelige slapstick, men da tonefilmen kom, kunne de godt finde på verbale brandere, og de udnyttede den perfekt med Gøgs pibestemme, når han ikke ved hvad han skal gøre, og Gokkes bøse måde at sige sin faste replik: "Here's another nice mess you've got me into!"
En stor del af deres film er kort- og novellefilm, men på et tidspunkt begyndte de at lave spillefilm.


Klassen (Entre les mur) (2008) François er lærer på et gymnasium i en af de mest socialt belastede dele af Paris. Det er et job, der kan tage modet fra de fleste, men François klarer det ved at insistere på respekt og ærlighed. En dag får François ansvaret for en klasse, der tilsyneladende ikke har tænkt sig at indordne sig under nogle af hans regler og principper uden hård kamp.


Red cliff (2009) Krigsherren Cao Cao og hans millionhær invaderer landet Wu i begyndelsen af år 200 for at forene Kina. Sun Quan, der hersker i Wu, laver en alliance med landet Xu mod vest for at modstå fjenden. Deres hære er dog stadig i undertal, men til gengæld har de større erfaring med søslag. Det bliver en lang og sej kamp, inden fjentlighederne kulminerer med et kæmpe slag, der ændrer Kinas skæbne for altid.
 

Slumdog millionaire (2008) Jamal Malik er ludfattig. Men det er tæt på at ændre sig, for Jamal er kun et spørgsmål væk fra at vinde den indiske udgave af 'Hvem vil være millionær'. Det lokale politi tror imidlertid ikke på at en slumdreng som Jamal kan vide så meget, så de anholder ham og mistænker ham for at snyde på en eller anden måde. For at overbevise politiet fortæller Jamal sin livshistorie.


The boat that rocked (2009) I 1966 har BBC endnu ikke fået ørene op for rock- og popmusikkens kvaliteter. Heldigvis begynder en gruppe DJ's at sende rockradio fra en båd ud for Englands kyst. Hver dag lytter 25 millioner englændere til den musik, der ledsager 1960'ernes samfundsrevolution.


Engle og dæmoner (Angels and Demons) (2009) Da religionshistorikeren Robert Langdon får færten af, at det gamle magtfulde broderskab Illuminati er genopstået, ved han, at den katolske kirke er i fare. Og med tiden bliver det ham klart, at en katastrofe af bibelske dimensioner er under opsejling og massevis af menneskeliv i fare. Sammen med den charmerende italienske forsker Vittoria tager Robert kampen op og leder efter afgørende spor.


Modstand (Defiance) (2007) Modstand fortæller den utrolige men sande historie om tre polske brødre, som under Anden Verdenskrig sætter sig op mod den massive tyske besættelsesmagt. Året er 1941, og den tyske krigsmaskine har underlagt sig størstedelen af Europa. Jøder myrdes systematisk i tusindvis, og håbet om en fremtid i frihed svinder.


New York iscenesat (Synecdoche, New York) (2008) Da teaterinstruktøren Caden erfarer, at han er dødeligt syg, beslutter han sig at opføre et sidste monumentalt teaterstykke. I en lagerhal bygger han en miniudgave af New York, og lader skuespillere udleve hele fiktive liv. Men livet er for stor en ting, at give et portræt af.


Wives and daughters (1999) Molly Gibson vokser op hos sin far, da hun mister sin mor som ganske ung. Faderen gifter sig igen, da Molly er 17 år. Hendes nye stedmor er alt andet en ukompliceret og viser sig at være en smålig, overfladisk og meget selvoptaget kvinde. En dag ankommer Cynthia, stedmorens datter, som har været på kostskole. Både Molly og hendes far bliver glade for den smukke Cynthia, som introducerer Molly for en helt ny verden med kærlighed, svigt, forventninger.

Svinestien (Porcile) (1969) Den italienske filminstruktør Pier Paolo Pasolini havde i lighed med antikkens Ødipus lyst at slå sin far ihjel. Faderen var nemlig fascistisk officer i Mussolinis hær. Lige som Ødipus var også Pasolini dybt forelsket i sin mor, som han boede sammen med hele sit liv, mens han tilfredsstillede sit kærlighedsliv med trækkerdrenge.
Disse dybt personlige spændinger ligger til grund for ”Svinestien”, som handler om to unge mænd. Den ene lever i oldtiden og er på flugt i ørknen, fordi han har dræbt sin far og fortæret ham i et kannibalistisk orgie. Den anden lever i nutiden, hvor han forlyster sig seksuelt med svinene på nabogården.


The lucky ones (2007) Tre sårede soldater, der sendes hjem til USA fra Irakkrigen, mødes for første gang i Kennedy lufthavnen i New York. De har hver for sig en ny mission: Sergent T.K. Poole (Michael Peña) vil hjem til sin kæreste, Colee Dunn (Rachel McAdams) vil besøge sin kærestes familie for at aflevere dennes guitar, og sergent Fred Cheever (Tim Robbins) har en kone, der venter på ham. De beslutter sig for at leje en bil og køre tværs over Amerika sammen.


Tideland (2005) Noah er en udbrændt rockstjerne med et seriøst stofproblem. Da hans kone dør, flytter han på landet sammen med sin datter Jeliza-Rose. Den unge pige er meget overladt til sig selv, men opdager, at der er masser af sjove, skøre og spændende ting at give sig til. Specielt hvis man har fantasien i orden.

Princesas (2005) Caye og Zulema er prostituerede i Madrid, og da de lærer hinanden at kende bliver deres venskab en uvurderlig støtte for dem begge i det barske miljø, hvor de hver især kæmper for deres fremtidsdrømme


Mord i Gorky Park (1983) Ingen er rigtig interesset i at opklare mordet på tre personer, der bliver fundet i Gorky Park. Ingen ud over politiinspektør Renko, der på trods af advarsler kaster sig ud i en efterforskning, der bringer ham på kant med både KGB, mafiaen og Moskvas magtelite.


Livvagterne - Episode 3-4 (2008); Livvagterne - Episode 5-6 (2008)
Dansk Emmy-vindende TV-dramaserie.

BØRN


Teletubbies yndlingsting (Favourite things) (1998) Over bakkerne og langt, langt væk ligger det magiske land, hvor Teletubbierne bor.Hver af Teletubbierne har sin egen yndlingsting. Tinky Twinky har sin taske, Dipsy har sin hat, Laa-Laa har sin bold og Po har sit løbehjul...



Mickeys store vandeventyr (Mickey's big splash) (2006-2008) Mickeys Klubhus er lige stedet for de nysgerrige og legesyge børn. Mickey, Anders And, Fedtmule og alle de andre venner byder på inspirerende små eventyr med sjove udfordringer og listige problemløsninger med masser af humoristisk sans selvfølgelig!


Små Einsteins - de magiske instrumenter (Little Einsteins - flight of the instrument fairies) (2006-2007) Disneys Små Einsteins er en lærerig og interaktiv serie for alle nysgerrige børn fra 2-5 år. Hver episode byder på pædagogisk problemløsning, klassisk musik, sang og en masse sjov. Børnene Leo, Annie, June og Quincy har et dejligt rumskib, som de flyver rundt med i hele verden. De oplever mange spændende ting og er glade for hinanden. De er simpelthen rigtig gode venner og elsker musik og gaver


Bedtime stories (2008) Komikeren Adam Sandler har hovedrollen i Disneys Bedtime Stories, en eventyrskomedie for hele familien. Da Skeeter Bronson (Adam Sandler) er babysitter for sin søsters børn (Courteney Cox), fortæller han de mest fantastiske godnathistorier, og altid med sig selv som helten. De henrykte børn elsker historierne og kommer gerne med sine egne fantasifulde bidrag. Da dele af historierne pludselig en dag bliver til virkelighed, vendes der op og ned på Skeeters liv, og han skal nu finde sin egen ”lykkelige slutning”. Farverige figurer og en skør og uforudsigelig historie gør denne hjertevarme komedie til en film som kan ses igen og igen.  


E.T. (2002) Et lille fortabt rumvæsen, tre millioner lysår hjemmefra. En ensom, ti-årig dreng, der tager ham med hjem. To liv forandres af et tidløst eventyr, og et venskab uden jordiske begrænsninger formes. Steven Spielberg inviterer dig til at fejre en af historiens mest elskede film. Genopdag rumvæsenet E.T. i denne særlige 20-års jubilæumsudgave, med aldrig tidligere viste scener, forbedrede visuelle effekter og digital lyd (remaster).

Clone-Wars (2009) 'Star Wars: The Clone Wars' er en animationsfilm, der giver svaret på, hvad der skete mellem 'Star Wars: Episode II - Attack of the Clones' og 'Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith'.

Under klonkrigene kidnappes Jabba the Hutts søn. Jediridderne Anakin Skywalker og Obi-Wan Kenobi undersøger sagen, i håb om at finde ud af, hvem der står bag. I mellemtiden får Anakin en ny lærling af Yoda, og han må endnu engang kæmpe mod Dooku. Er kidnapningen mon Sith-ordenens forsøg på at inddrage Hutt i krigen?
George Lucas har stået bag historien, og filmen supplerer de tre sæsoner af tv-serien af samme navn, med den klassiske animation opgraderet til computeranimation.


Snemanden (1982) Snemanden er nok en af de mest fortryllende og charmerende eventyrhistorier, der nogensinde er lavet for børn og hele familien. Det er en klassisk og sød julehistorie om Snemanden der får liv om natten, og tager en dreng med på spændende og magiske oplevelser. Tegnefilmen har været Oscar nomineret og har vundet flere flotte priser for bedste børnefilm. Snemanden bør nydes med børnene .... så rigtig go' fornøjelse!



Spider-man (Marvel episodes 1-6) (1967) Den unge journalist og fotograf Peter Parker skifter identitet og trækker i sin Spider-Man dragt, når han skal kæmpe for retfærdighed og det gode, når onde skurke truer New York og verdens sikkerhed. Tegnefilm.


Silver Surfer (1998) For at redde sin planet Zenn-La fra den onde Galactus, må Norrin Radd indgå en pagt. Han lægger sin sjæl og krop i Galactus hænder og bliver forvandlet til den berygtede Silver Surfer. En superskurk er født




Mickey Mouse in black and white - Vol. 1
Mickey Mouse in black and white - Vol. 2
(1928-1935) Med sin "primitive" animation og mangel på farver er dobbelt DVD'en Mickey Mouse in Black and White nok primært en udgivelse for filmhistorikere. Men sjældent har filmhistorie været så underholdende! Allerede titlen, Mickey Mouse in Black and White, vil skræmme de fleste bort. Men på den anden side, hvad pokker forventer folk? Mickey ER sort/hvid! Uanset om man filmer ham med Technicolor eller genudgiver ham i computercolorized version, vil han stadigvæk have en sort krop og et hvidt ansigt med store, sorte ører. Resten af verden kan være i alle regnbuens farver, men Mickey vil altid være i black and white.


Byggemand Bob - Projekt: Så bygger vi! - på byggepladsen. 1 : Veje og broer
Byggemand Bob fortæller om og demonstrerer hvordan man arbejder på en byggeplads, og indimellem vises klip fra en rigtig byggeplads med rigtige maskiner


Mumitroldene - farlig midsommer Alt ånder idyl i Mumidalen, da det ildspruttende bjerg begynder at røre på sig. Det medfører en flodbølge, som sætter Mumidalen og mumifamiliens hus under vand. Naturfænomenet bevirker, at mumierne kommer ud på en spændende rejse


Oliver og Company  Oliver er en forældreløs kattekilling, som bliver optaget i en godmodig hundebande, der skal skaffe penge til den lede Sykes. Oliver bliver dog adopteret af en rig pige, som Sykes kidnapper, og så må Oliver igen have hjælp fra sin gamle bande

I drømmehaven - på tur med Ninky Nonken I Drømmehaven bor Igglepiggle, Makka Pakka og Upsy Daisy samt alle deres venner. De drager rundt i den hyggelige have og har hele tiden små, rare oplevelser