tirsdag den 28. april 2009

DVD Titler Maj 2009 1

3:10 to Yuma (2007) I det vilde vesten mangler ranger Dan Evans (Christian Bale) penge. Derfor takker han ja til at eskortere lovløse Wade (Russell Crowe) til toget Contention, så revolvermanden kan blive fragtet til rettergang i Yuma. Det bliver en intens tur, for Wade er bestemt ikke nogen mønsterfange, og hans bande er temmelig opsat på at befri deres leder. Spørgsmålet er så, om den lidt naive og stille ranger er mand nok til opgaven. 3:10 to Yuma er en genindspilning af filmen af samme navn, fra 1957. Man kan jo altid diskutere hvilken version der er bedst, men brugen af virkemidler i vore dages film, gør det nok nemmere for nutidens publikum at sluge historien. Hvis man skal dømme ud fra skuespilpræstationerne gør Russell Crowe og Christian Bale det absolut ikke dårligt, men når man har en svaghed for Glenn Ford og Van Heflin, ja så falder mit valg på den gamle version.

Hannah and her Sisters (1986) Hannah (Mia Farrow) og hendes to søstre Holly (Dianne Wiest) og Lee (Barbara Hershey) mødes ofte for at vende ugens oplevelser. Hvad de ikke fortæller hinanden er, at Hannahs mand Elliot (Michael Caine) er forelsket i Lee, mens Holly er blevet kærester med Hannahs eksmand Mickey (Woody Allen). Dette giver anledning til en mængde morskab og forviklinger, og da hele familien mødes til Thanksgiving, kan det næsten kun gå galt. En af Woody Allens bedste film. Den var nomineret til 7 Oscars og vandt 3, for bedste mandlige birolle, Michael Caine, bedste kvindelige birolle, Diane Wiest og bedste originale manuskript, Woody Allen.

Kødet skælver (Carne Tremula) (1997) Da Victor Plaza møder den smukke, rige Elena, tror han, at hun er hans livs udkårne. Men skæbnen vil, at den dag Victor opsøger Elena, får hun uventet besøg af politiet. Nerver på højkant og et vådeskud lammer politimanden David, og Victor idømmes 6 års fængsel. Mens han afsoner sin dom, kan han følge med i Davids komet-karriere og hans ægteskab med Elena. Tanken om hævn bliver en besættelse for Victor. Kødet skælver er instrueret af spanske Pedro Almodovar og har bl.a. Javier Bardem og Penelope Cruz på rollelisten.

La zona (2007) La Zona, et af Mexico Citys rigeste kvarterer, er omringet af mure og overvåges døgnet rundt for at beskytte beboerne mod volden fra slumkvartererne udenfor. Da en bande kriminelle tiltvinger sig adgang til området, begår indbrud i en af rigmandsvillaerne og dræber husets beboer, igangsættes en nådesløs menneskejagt inden for La Zonas mure. Et af bandens medlemmer, Miguel, søger tilflugt i kælderen under den 16-årige Alejandros hus, og mødet mellem de to drenge konfronterer den beskyttede Alejandro med verden uden for La Zona.

Mysterious Skin (2004) Brian og Neil er to unge mænd, der tilsyneladende intet har til fælles. Godt nok bor de i den samme by, og da de var 8 år, gik de på samme baseballhold. Men der stopper ligheden. Brian er blevet en sexforskrækket, indadvendt ung mand, der er overbevist om, at han blev bortført af en UFO, da han var otte. I samme alder opdagede Neil, at han var bøsse, og siden har han levet som eftertragtet trækkerdreng. Men de to meget forskellige mænd bærer på en fælles hemmelighed fra barndommen, som har formet og ødelagt deres liv. Det er kun Neil, der kan huske, hvad der skete. Brian, derimod, husker intet af, hvad der skete i fem uheldssvangre timer i hans barndom.

Short Cuts (1993) Robert Altman væver et tæppe af historier og skæbner sammen, som alle handler om mislykkede menneskelige relationer og parforhold. Mens solen skinner over det californiske landskab, følger kameraet en pigeglad betjent og hans masochistiske kone, en helikopterpilot, der søger en usædvanlig hævn over sin ekskone, et ægtepar, hvis liv bryder sammen, da deres søn bliver dræbt i trafikken, en mand, der er træt af at høre sin kone snakke sex i telefonen, m.m. Robert Altman var nomineret til en Oscar for bedste instruktør. Han var nomineret 5 gange i denne kategori uden at vinde, men opnåede dog at modtage en Æres-Oscar i 2006. Han døde samme år i en alder af 81 år.

Short Cuts bygger på en række noveller af Raymond Carver og en engelsksproget udgave af denne kan lånes på biblioteket.

Topsy-Turvy (1999) Vi befinder os i London i midten af 1880´erne. Efter en stribe store succeser oplever Gilbert og Sullivan, at deres seneste komiske opera, Princess Ida, får en dårlig modtagelse af anmelderne. Samtidig er Sullivan træt af samarbejdet med Gilbert. Han vil hellere bruge sine sidste år på at skrive symfonier og seriøse operaer, men en fælles kontrakt binder dem til Savoy Theatre og dets direktør. Gilbert bliver af sin kone lokket med til en japansk udstilling – her melder inspirationen sig. Snart har han udtænkt et handlingsforløb og begynder at spytte nye tekster ud. Sullivan følger begejstret trop. Filmen følger iscenesættelsen af Mikadoen frem til den storslåede og triumferende premiere. Mike Leighs originalmanuskript er ved at flyde over af vittigt og elegant turnerede replikker, og samtidig levnes der plads til adskillige kig ind på alvoren bag de farvestrålende facader.En lidt atypisk film for Mike Leigh, som ellers er kendt for at lave socialrealistiske film. Topsy-Turvy vandt 2 Oscars for bedste kostumedesign og bedste make-up og var nomineret i to andre kategorier.

Du kan låne flere forskellige bøger om Gilbert and Sullivan. En af de nyere titler er Ian C. Bradleys Oh joy! oh rapture! : the enduring phenomenon of Gilbert and Sullivan.

The Visitor (2007) Walter Vales liv er gået i stå. Hverken undervisning eller skriverierne giver samme glæde som tidligere, og livet snegler sig af sted. Det ændrer sig, da Vale aflægger et sjældent besøg i sin lejlighed i New York. To indvandrere er nemlig meget overraskende flyttet ind. De er blevet ofre for svindel, og modstræbende begynder Walter at hjælpe dem. Det bliver starten på nye venskaber og kulør på livet. Richard Jenkins præstation som Walter Vales er helt usædvanlig og han blev fortjent nomineret til en Oscar. Han er absolut en skuespiller, som fortjener mere opmærksomhed. Det får han her med et billede - bid mærke i ham!!!

BØRN

Camp Rock (2008) Mitchie Torres er en begavet men usikker teenager, der får sit livs chance, da hun kommer med på den attraktive Camp Rock – en sommerlejr for unge, ambitiøse artister. Med på lejren er også Shane Gray, en ung, vild og erfaren stjerne med et attitudeproblem, der modvilligt skal arbejde som gæstelærer hele sommeren. Ikke fordi han vil, men fordi han skal, ellers risikerer han at miste sin værdifulde pladekontrakt. Han finder ny inspiration, da han hører Mitchie synge, men han kan ikke se hende. Han begynder at lede efter den mystiske stemme, samtidig med at Mitchie selv prøver at overvinde sin frygt for at stå i rampelyset. Uden at de ved det, kan de begge lære noget af hinanden, men vil skæbnen føre dem sammen? Se det nye stjerneskud Demi Lovato som Mitchie og Joe Jonas fra Jonas Brothers som Shane Gray i Camp Rock - en film propfyldt med suveræn musik, dans og supercool bonusmateriale, der får rockstjernen frem i enhver!

VOKSEN

Familien Mann; Kriminalkommisær Barnaby 13; Kriminalkommisær Barnaby 14; Kriminalkommisær Barnaby 15; Kriminalkommisær Barnaby 16; Kriminalkommisær Barnaby 17; Kriminalkommisær Barnaby 18; One Shot; Snatch; Værelse med udsigt

BØRN

Bamses billedbog dvd - 33; Filmhits for børn - 5; Filmhits for børn - 6; Kaj og Andrea - 19; Klokkeblomst; Søren Spætte og hans venner - 5; Søren Spætte og hans venner - 6; Søren Spætte og hans venner - 7

onsdag den 15. april 2009

DVD-titler April 2009

VOKSEN


En fri verden (It's a free world) (2007) Filmen følger den unge, enlige mor Angie, der i sin egen kamp for handlefrihed og udkomme for sig selv og sin syv-otte-årige søn Jamie bliver ’arbejdsformidler’ for illegale indvandrere. Inkompetence, bureaukrati og sexchikane har fordrevet den energiske kvinde fra et lignende, lønnet job med at hverve udenlandsk arbejdskraft, og nu vil hun styre selv. Sammen med veninden Rose åbner hun over night et ’bureau’ hjemme i London-pubbens baggård, hvor de arbejdssøgende så hver morgen fordeles i lukkede varevogne og køres ud til ufaglært arbejde – uden flere spørgsmål eller papirer end højst nødvendigt. Det hele går meget godt, indtil hun selv bliver udnyttet og snydt og står tilbage uden penge at betale sine folk med. Da tvinges hun, som en lus mellem to negle, til at træffe nogle mindre pæne valg, og hendes tilværelse er ved at ende i et regulært mareridt.


Grace is gone (2007) John Cusack har hovedrollen i dette hjerteskærende drama om en familiefar, hvis kone dør under tjeneste som kvindelig soldat i Irak. I stedet for at fortælle sine to døtre den ubehagelige nyhed, beslutter han sig for at tage dem med på en rejse tværs over USA med en stor forlystelsespark som mål. Den utrolige historie er inspireret af en lignende køretur, som instruktøren James C. Strouse foretog sammen med sin bror og dennes to børn for en del år siden.


Inland Empire (2006) David Lynchs Inland Empire fortæller historien om skuespillerinden Nikki, der har fået en rolle i et remake af en gammel polsk film og overhører sin nabos advarsler mod at indspille filmen. Efterhånden som optagelserne skrider frem, bliver det sværere og sværere for Nikki at skelne mellem sig selv og sin filmkarakter. Det viser sig, at den polske udgave af filmen faktisk aldrig blev færdigspillet, da filmens kvindelige stjerne blev brutalt myrdet.

Vil du læse mere om David Lynch, kan bl.a. anbefales følgende 2 titler:

David Lynch i vore øjne af Anne Jerslev og Lynch on Lynch




Little Odessa (1994) Little Odessa handler om to brødre, hvoraf den ældste, Joshua (Tim Roth), er en koldblodig lejemorder, der vender tilbage til sin barndomsegn i lille Odessa for at udføre en af sine lyssky opgaver. Her konfronteres han med det uundgåelige: At stå til ansvar over for den familie, han forlod. Den sociale interaktion med hans yngre bror (spillet af Edward Furlong), en døende mor og en hårdnakket far får hans lejemorder-image til at krakelere lidt efter lidt.



Jar City (Myrin) (2006) Der er noget rivende galt på Island. Hvad der lader til at være en efterforskning på et almindeligt, om end makabert mord, åbner for en række betændte løgne, som på tværs af 30 år binder flere generationer sammen. Mens en enspænder af en kriminalinspektør graver i mørke familiehemmeligheder, søger en desperat far svar på sin datters uforklarlige og dødelige hjernelidelse. Og undervejs væves de to spor sammen til en hæsblæsende dyster thriller. Filmen er baseret på en bestseller af Arnaldur Indridason og har sat publikumsrekord på lavaøen, hvor instruktør Baltasar Kormákurs status som den hotteste instruktør står klar.


Den danske titel på Indridasons bog er Nordmosen og kan selvfølgelig lånes på biblioteket.



Once (2007) Den irske gademusiker Guy bliver indtaget i en tjekkisk blomsterpige, og sød musik opstår – i bogstaveligste forstand. Parret begynder nemlig at skrive sange til en plade, noget Guy aldrig har turdet kaste sig ud i trods sit store talent. Projektet bliver også en vej ud af parrets respektive sursupper. Once vandt publikumsprisen på Sundance-festivalen, hvor både publikum og kritik blev taget med bukserne nede. Den mandlige hovedrolle spilles af den guitarspillende Glen Hansard fra The Commitments, og i denne sammenhæng er det ikke den værste reference. Den bedragerisk enkle og svært indtagende film er ikke leveringsdygtig i nemme løsninger, men samspillet gnistrer, og sjældent har musikken været så strømførende som kommunikationsmiddel. Filmen vandt, til manges overraskelse, en Oscar for bedste originale sang, nemlig "Falling Slowly".



Redbelt (2007) Redbelt er historien om Mike Terry (Chiwetel Ejiofor) - en Jiu-Jitsu-mester, der har modstået fristelsen til at kæmpe for penge og i stedet har valgt et liv med æren i behold ved at drive en selvforsvarsklub i henhold til samuraiernes adfærdskodeks. En mørk og regnfuld aften bliver Terry involveret i et trafikuheld uden for sin klub og kommer derved i kontakt med en politimand udenfor tjeneste og en distræt advokat (Emily Mortimer). Det er startskuddet til en række begivenheder, der kommer til at ændre Terrys liv fuldstændigt, og han begynder at færdes i samme cirkler som kamppromoter og filmstjernen Chet Frank (Tim Allen). For at kunne betale sin gæld tilbage og redde sin ære, bliver Terry nu tvunget til at gå i ringen for at kæmpe om penge for første gang i sit liv.


The Savages (2007) Jon og Wendy Savage er søskende og har brugt det meste af deres voksenliv på at komme over at være blevet misbrugt af deres far, Lenny Savage. Pludselig en dag får de et opkald om, at deres fars kæreste er død og endnu værre, at deres far lider af demens og ikke kan klare sig selv. Den afdøde kærestes børn gider ikke tage sig af ham, så de to søskende står nu med ansvaret for deres fars pasning. På trods af at de ikke har talt med deres far i 20 år, føler de sig forpligtede til at tage sig af ham. The Savages er en del af Noget på hjerte - Gode film til dig og dine veninder.


Untraceable (2008) Der findes en afdeling i FBI, som tager sig af cyberkriminalitet – forbrydere på internettet. Agent Jennifer Marsh (Diane Lane) troede hun havde set alt indtil nu! Et avanceret, nyt website er dukket op. Det hedder www.killwithme.com, og det viser virkelige mord sendt direkte over nettet. Men det mest skræmmende er, at ofrenes skæbner ligger i hænderne på sitets besøgende: Jo flere, der kigger med, jo hurtigere dør ofrene. Jennifer Marsh finder hurtigt ud af, at folk er særdeles villige til at være med på en kigger til de sadistiske mord. Den tekniske troldmand, som står bag websitet, finder ud af, hvem der leder jagten på ham, og så er Jennifer Marsh og hendes team pludselig selv i farezonen. Det bliver en kamp mod uret at finde frem til den morderiske bagmand, som vitterligt er umulig at spore - Untraceable.


Talk Radio (1988) Radioværten Barry Champlain har et provokerende talkshow, hvor intet er tabu. Han opdager, at hans talent til at påvirke og provokere mennesker giver ham muligheden for stor fremgang og udsendelser over hele landet.
I stedet for at glæde sig over dette, så udsætter han sin ekskone og sine medarbejdere for et destruktivt, men underholdende radioprogram, hvor han udfordrer og tager chancen med sine ustabile lyttere. Både Barry og hans publikum - de ensomme, ophidsede, irritable eller farlige - ved at ordets magt er stor og til og med kan lede til døden...
Talk Radio er baseret på virkelige hændelser og manuskriptet bygger på bogen " Talked to Death: The Life and Murder of Alan Berg".


Børn


Azur og Asmar (2006) Azur er lys med blå øjne, Asmar er mørk med sorte øjne. Azur er rig, Asmar er fattig. Men de har meget tilfælles. Asmars mor er barnepige for Azur, og en erstatning for hans egen mor, der er død. De to drenge er uadskillelige venner, der slås uden at kunne undvære hinanden. Og begge elsker, når Asmars mor fortæller eventyret om en arabisk fe, en Djinni, der holdes fanget og skal befries af en prins. Deres veje skilles, men senere mødes de i Marokko. Her er rollerne byttet om, og de er pludselig konkurrenter i jagten på at befri feen. Hvem vinder? Vil de være venner eller fjender?
Azur og Asmar er fjerde animationsfilm af Michael Ocelots. Siden “Kirikou og Troldkvinden” samt “Kirikou og De Vilde Dyr” er han blevet betragtet som een af de dygtigste indenfor europæisk tegnefilm. Udover sine fantastiske eventyr-film har han også instrueret musikvideo for islandske Björk.


Frode - og alle de andre rødder (2008) Frode glæder sig som en sindssyg til den årlige sommerfest i gården. Især da denne fest byder på en enestående mulighed for at ride på en kæmpe, levende elefant! Men da den regelrette vicevært pludselig kræver betaling for brug af gården, hvor festen skal holdes, forsvinder drømmen om en elefantridetur som dug for solen. Samtidig er underboen Hr. Storm plaget af en mystisk tyv, og han udlover derfor en dusør til den, der fanger tyven. Frode og vennerne tager fluks den sjove og spændende udfordring op: Viceværten og Hr. Storm skal narres for at vinde sommerfesten tilbage, og desuden har den tarvelige kælderbande også set sig varm på dusøren, og de bruger ALLE kneb. Men Frode har en trumf: Han har fiduserne på sin side, og er indstillet på, at han og vennerne skal have en storartet sommerfest!


Øvrige:


VOKSEN



BØRN