mandag den 16. marts 2009

DVD-titler Marts 2

VOKSEN

Battle in Seattle (2007) Den sande historie om fem dage, der rystede verden! November 1999. Verdens ledere samles i Seattle til WTO's internationale topmøde. Politibetjenten gør klar til at beskytte sin by. Borgmesteren taler stolt til sine borgere. Og imens planlægger aktivistgrupper de værste gadeuroligheder, USA har set i over 30 år. Deres liv vil forandres for altid. Det samme vil vores!Instruktør Stuart Townsend skildrer realistisk og rørende de optøjer, der for altid blev kendt som The Battle in Seattle.

Gaven (2008) At skulle til familiefødselsdag med tømmermænd er ubehageligt i sig selv. Men Jens (Jakob Cedergren), der møder omtumlet op til sin lillebrors 29-års af slagsen, må sande, at tømmermændene hurtigt bliver det mindste problem på en kaotisk dag. For pludselig dukker hans psykisk syge far, Mogens, op, giver brødrenes mor en hjernerystelse og rabler op om en rød sportsvogn, som står et sted i byen og er lillebroderens gave. Jens får ansvaret for at få faderen indlagt på psykiatrisk hospital, men Mogens vil ikke indlægges, og Jens forbarmer sig. Han kører af sted med faderen for at finde den røde sportsvogn, og det bliver starten på en lang tur og et rørende møde mellem far og søn.Niels Gråbøl har skabt en film, som rummer stor forståelse for et kompliceret far/søn-forhold. Henning Jensen er faderen, der hvert andet sekund skifter sindsstemning og veksler uvarslet mellem raseri, glæde, gråd og skuffelse. Han gør en hel person ud af den forstyrrede Mogens. Mikael Simpson leverer filmens musik.

In Bruges (2008) De to hitmen, Ray (Colin Farrell) og Ken (Brendan Gleeson), har netop færdiggjort et job, og nu sender deres chef, Harry, dem til den belgiske by Bruges for at slappe af. De får besked på at holde lav profil og vente på Harrys opkald. Den unge uerfarne Ray kan dårligt sidde stille og er ved at gå ud af sit gode skind, mens den rolige erfarne Ken ser dette som en mulighed for at nyde Bruges’ smukke middelalderstemning. Men roen kommer ikke til at vare ved. Martin McDonagh, der vandt oscar for sin kortfilm Six Shooter, har instrueret denne ovenud fantastiske lille perle, der er både hylende sjov og rørende, og som indeholder noget af den sjoveste dialog, der længe er skrevet.

Interview (2003) En af Hollands største stjerner indtager rollen som sig selv! Instrueret af en af de mest kontroversielle filmskabere der nogensinde har eksisteret!Katja Schuurman er en af Hollands mest eftertragtede skuespillerinder, og selv om hun blot er 25 år, har hun sin nations fulde opmærksomhed. Og dette burde egentlig være tilstrækkeligt for en midaldrende journalist som Pierre journalist som Pierre pludseligt at få chancen for at lave et interview med hende. Men Pierre er en "seriøs" journalist, der ikke har tænkt at lefle for nogen og går til opgaven med den største kynisme. Vel ankommet til Katjas lejlighed starter en kamp mellem de to stærke personligheder, hvor Pierre tror, at han "bare" skal eksponere endnu en stjerne. Men han bliver fuldstændig taget på sengen, da Katja vender hans fordomme mod ham selv...Den prisbelønnede og uhørt produktive instruktør Theo van Gogh var blot 47 år gammel, da han i november 2004 blev myrdet på åben gade i Holland. På det tidspunkt arbejdede han på en amerikansk nyindspilning af Interview sammen med Steve Buscemi. Hans politiske ståsted, og i særdeleshed hans udtalte kritik af islam, var en torn i øjet på mange, men hans film taler dog deres eget tydelige sprog - sandheden skal frem, uanset hvor "besværlig" den end må være. Og netop Interview er hans eget opgør og skildring af hverdagens løgn, og den rolle den spiller."Skuespillerne Katja Schuurman og Pierre Bokma er fantastiske. En af de bedste film de seneste år."-De TelegraafDette er originalen bag Steve Buscemis film Interview.

Hvis du vil læse om mordet på Theo van Gogh, kan du låne denne titel på biblioteket: Murder in Amsterdam: the death of Theo van Gogh and the limits of tolerance af Ian Buruma.

Spillets regler (2008) 43-årige Manfred Finnemann arbejder som lektor på Institut for Psykologi. Da et professorat bliver ledigt, beslutter Manfred sig til at gøre op med mange års tilbageholdenhed og søger stillingen. Hans kæreste Therese bakker ham loyalt op, men de får uventet modstand, da Manfreds gamle studiekammerat Poul pludselig dukker op efter flere år i USA. Selvom Manfred er psykolog og ekspert i vredeshåndtering, befinder han sig hurtigt i en uoverskuelig situation og opdager, at han faktisk er parat til at gå meget langt – måske også for langt - for at få ønskejobbet.Spillets regler startede som instruktøren Christian Dyekjærs egen undren over, hvad der får højt uddannede og begavede mennesker til bevidst at begå kriminelle og amoralske handlinger: "Hvad får mennesker som Bill Clinton, Anna Kastberg eller Kurt Thorsen, der har så meget at miste, til at kaste sig ud i højt risikable løgne og fupnumre? Jeg har altid syntes, der var noget underligt komisk og rørende over voksne mennesker, der lyver og snyder for at komme frem i verden. Jeg tror, det ofte er mindreværdskomplekser og et deraf følgende behov for anerkendelse, der får mennesker til at gøre åbenlyst amoralske og kriminelle handlinger for at fremme karrieren."

Vi vandt vesten (How the west was won) (1962) Næsten tre timer lang og instrueret på skift af westernveteranerne Henry Hathaway, John Ford og George Marshall illustrerer dette filmepos historien om erobringen af Det Vilde Vesten set med fire generationer af familien Prescotts øjne. Familien udsættes bl.a. for pirat- og indianerangreb, for borgerkrig og togrøvere. Filmen er oprindelig lavet i Cinerama, et system, der benyttede tre simultant kørende kameraer og sidenhen tre fremvisere.







Hvis du vil vide mere om fænomenet Cinerama, kan du gå ind på følgende hjemmeside: http://en.wikipedia.org/wiki/Cinerama

BØRN

Horton og støvfolket Hvem! (2008) Horton er en fantasifuld elefant, som en dag hører et svagt råb om hjælp og opdager, at det kommer fra et lillebitte støvfnug, der svæver gennem luften. Hvad Horton endnu ikke ved, er, at det lille fnug huser en hel by ved navn Hvembyen, hvis indbyggere er de mikroskopiske hvemmere. Horton har fået kontakt med Hvembyens borgmester, og selv om de andre dyr i junglen griner ad ham og truer ham, beslutter Horton sig for at bringe det lille fnug hen til et sikkert sted, for "en person er en person, uanset hvor lille vedkommende er." Dr. Seuss' højt skattede børnebogsklassiker fra 1954 danner grundlag for det nyeste udspil fra Blue Sky Studios – det animationsselskab, som indtil nu har beriget filmverdenen – og alverdens publikum – med de to Ice Age-film (2'eren) og Robots

Ses (2008) Nete og Noah, 14 er tvillinger men meget forskellige. Noah har nemt ved at komme ud af det med folk, er populær og har et lyst sind – Nete har sværere ved at finde ud af overgangen fra barn til voksen, tænker mere over tingene og har det vanskeligt i skolen. De to tvillinger er imidlertid utrolig tæt på hinanden følelsesmæssigt og har en unik fælles forståelse, ligesom Noah har en stålsat loyalitet over for sin søster og passer på hende. En dag dør Noah imidlertid i en bilulykke og Netes liv, der i forvejen er svært får et kæmpe, yderligere dyk. Mange måneder senere beslutter Netes mor og far at flytte familien til København for at de kan få en ny start og være tættere på fars arbejde. Nete, der stadig har det meget svært, begynder på Christianshavns Skole … men den dag hun starter i sin nye klasse begynder der også en ny dreng, Jonas – og den dreng ligner hendes døde bror på en prik! Nete er i chok – for hvordan kan nogen ligne hendes elskede, døde bror så meget … uden også at være ham?

Den lille havfrue - historien om Ariel (2008) Alle historier har en begyndelse. Men kun én begynder under vandet.Tag med på eventyr i en helt ny tegnefilm – langt tilbage i tiden, dybt nede i havet og dengang Ariel var ung, i det herlige undervandseventyr The Little Mermaid III: Ariel's Beginning.Ariel, hendes søstre og deres mor, dronning Athena, elsker musik over alt i verden og lever lykkelige i Atlantica. Men lykken forvandles pludselig til tragedie, da Athena belejres af pirater og forsvinder. Ariels far, havguden Triton, er sønderknust og forbyder al musik i hele havet, for altid! Men Ariel kan ikke forestille sig et liv uden musik og begynder i hemmelighed at lede efter andre, som deler hendes drøm. Hun møder fisken Tumle og den kalypsosyngende krabbe Sebastian. De bliver bedste venner med en fælles mission: at få genindført musikken i Atlantica!

Bryggeren (TV); Een gang strømer (TV); Futurama - The beast with a billion backs; Grinebidder 2; Grinebidder 3; Klokkeren fra Notre Dame; Kommisær Maigret - Sæson 1; Monty Python live at the Hollywood Bowl; Rowan Atkinson live; Ørnen; The Commitments

Du kan også læse om tilblivelsen af Bryggeren: Bag om Bryggeren af Poul Arnedal og også Kristof Glamanns biografi om J.C. Jacobsen: Bryggeren.



Hvis du vil lytte til musikken fra The Commitments, kan du naturligvis låne CD'en på biblioteket.