tirsdag den 25. november 2008

NYINDKØBTE DVD'er - November 2008

VOKSEN

The Darjeeling Limited (2007) I Wes Andersons nyeste opus The Darjeeling Limited begiver tre amerikanske brødre, som ikke har talt sammen i et år, sig ud på en togrejse tværs gennem Indien med en plan om at finde sig selv og blive knyttet tættere til hinanden - blive brødre igen som i barndommens gode gamle dage. Deres "åndelige korstog" kører imidlertid hurtigt af sporet (pga. tildragelser, der involverer smertestillende håndkøbsmedicin, indisk hostesaft og peberspray), og de ender med at strande alene ude midt i ørkenen med 11 kufferter, en printer og en lamineringsmaskine. Og her tager en ny, ikke-planlagt rejse sin begyndelse.


Hvis du kan li' Wes Andersons stil kan du også låne disse 2 titler på biblioteket:

The Life Aquatic with Steve Zissou og

The Royal Tenenbaums.


Eastern Promises (2007) Den mystiske og karismatiske russiskfødte Nikolai Luzhin (Viggo Mortensen) er chauffør for en af Londons mest organiserede, kriminelle familier, der nedstammer fra Østeuropa. Familien er en del af det kriminelle og frygtede Vory V Zakone broderskab. Familiens overhoved, faderen Semyon (Armin Mueller-Stahl), er på overfladen en venlig og imødekommende ejer af en luksuriøs restaurant, men i virkeligheden er Semyon en iskold og yderst brutal person. Familiens formue vogtes nidkært af Semyons uligevægtige søn, Kirill (Vincent Cassel), der er tættere knyttet til Nikolai end til sin far. Nikolais trygge og velbevogtede tilværelse bliver dog forstyrret, da han møder den smukke Anna Khitrova (Naomi Watts), der arbejder som jordemor på et hospital i det nordlige London. Anna bliver dybt berørt, da en ung pige dør under en fødsel, men det lykkes at redde barnet, og Anna sætter sig for at opspore barnets slægtninge ved hjælp af den afdøde piges dagbog. Dagbogen er skrevet på russisk, men Annas onkel Stepan, der også er russer, råder hende til at være forsigtig under sit opklaringsarbejde. Og med god grund – for jo mere Anna dykker ned i dagbogens hemmeligheder, jo mere livsfarlig viden får hun om det frygtede Vory broderskab. Nikolai vil gerne hjælpe Anna, men det betyder samtidig, at han kommer til at forråde Semyon og Kirill. Snart ved Nikolai ikke, hvem han kan stole på, og pludselig er hans eget liv for alvor i fare.
David Cronenberg har instrueret Eastern Promises. På biblioteket kan du låne disse Cronenberg-film: A History of Violence; Nøgen frokost og Spider.

Hedwig and the Angry Inch (2001) Hedwig er en sælsom rock opera spundet ud af skuespilleren og instruktøren John Cameron Mitchells sind, hvis fortid har indtil flere lighedspunkter med titelrollen - tro det eller ej. Den handler om en neo-punk-glam-drag-rocker fra Østtyskland, der egentlig hed Hansel, og som for at slippe ud af østblokken lader sig overtale til at få kappet sin manddom af, så han kan blive gift med en amerikansk soldat og komme til USA. Operationen er dog ikke helt vellykket, og den efterlader Hedwig med en rest på en tomme og en ufuldstændig følelse, da han jo hverken er mand eller kvinde. Hedwigs søgen efter kærlighed og en form for helhed er historiens base, og selvom stemningen minder meget om The Rocky Horror Picture Show, er der en mere ægte stemning i filmen. Det skyldes først og fremmest Mitchells spil i titelrollen, der bærer filmen og balancerer den fint mellem det campede og det rørende. Hedwig er ikke så vild som Rocky Horror, men fans af sidstnævnte vil helt sikkert finde stor glæde ved filmen og dens fængende rockmusik.

I går, i dag og i morgen (1963) Napoli er skuepladsen for den første af tre erotiske og komiske episoder. Her møder vi en forhærdet cigaretsmugler, der udnytter loven om, at gravide kvinder ikke må fængsles - men efter syv børn begynder potensen at svigte for hendes hårdtprøvede mand. I Milano stifter vi bekendtskab med en kvindelig millionær, der er forelsket til op over begge ører i sin fattige, men stilfulde elsker. Lige indtil han smadrer hendes funklende Rolls Royce. I Rom møder vi den godhjertede luksusluder, der afgiver kyskhedsløfte, da en præsteelev bliver en tand for nærgående - til stor frustration for hendes stamkunde.

La moustache (2005) Så længe Marc kan huske, har han haft overskæg. Det har været en uløselig del af hans udseende, ja selv hans identitet. Ved en pludselig indskydelse barberer han det af, og til hans store overraskelse bemærker hans kone Agnes og deres fælles venner overhovedet ikke forandringen. Marc konfronterer Agnes med det, men hun påstår hårdnakket, at Marc aldrig har haft et overskæg. Snart går det op for Marc, at der er væsentlige detaljer fra hans liv, som han tilsyneladende er den eneste, der kan huske, og han begynder at tvivle på sin personlighed, sine minder og sin omverden. La Moustache spiller puds med vores opfattelse af identitet, realitet og hukommelse og byder på en fascinerende og virkelighedsudfordrende oplevelse i stil med hjernevridende film som Being John Malkovich og Evigt solskin i et pletfrit sind.

Solaris (1972) Andrei Tarkovskijs Solaris fra 1972 satte i samspil med Stanley Kubrick-klassikeren 2001: A Space Odyssey fra 1968 helt nye standarder for, hvad man kunne forvente og forlange af science fiction film. Solaris er et filosofisk foruroligende portræt af menneskets destruktive interaktion med omverdenen. Filmen er en visuel tour de force, der tematisk kredser om kærlighed, bevidsthed, personlig identitet, erindring og ikke mindst forsoning og nostalgi. En fremmed entitet, selvmordstraumer og store filosofiske spørgsmål skaber en foruroligende ubalance, der i samspil med tempoet og filmens lange spilletid tvinger seeren næsten fysisk ind i karakterernes ulidelige mentale trængsler. Det er filmkunst på højeste niveau. Den prisvindende russiske mesterinstruktør Andrei Tarkovskij står endvidere bag Ivans barndom (1961), Andrei Rublev - den yderste dom (1966), Spejlet (1975), Vandringsmanden (1979), Nostalghia (1983) og Offeret (1986). Dansk films største eksportvare Lars von Triers debut Forbrydelsens element er stærkt inspireret af Tarkovskijs unikke filmkunst.

Umberto D. (1952) Der må findes en gud, også for film. Og i givet fald er Umberto D. et af denne guds få vidundere. Hvor mange, der er af slagsen i filmhistorien, er uvist, men det er stadig de ganske få film, der finder vej helt til toppen. Vittorio De Sica har iscenesat denne uforglemmelige film, der bevæger så dybt, at det ikke lader sig gøre at genfortælle i ord. Historien om den pensionerede Umberto Domenico Ferrari (Carlo Battisti), der bevæger sig rundt i ét stort vakuum af ensomhed og meningsløshed på evig jagt efter at skrabe penge sammen til sin sure udlejer, er voldsomt gribende. Umberto har boet i sin lille lejlighed gennem de sidste tredive år. Nu er han ikke længere en sikker indtjeningskilde for udlejeren - en hysterisk, selvglad overklasse-sangerinde med en hel kø af mænd efter sig. Efterhånden som Umberto erfarer, at han er uønsket og ikke henter sympati fra ret mange kanter, beslutter han sig for at begå selvmord. Men dårlig samvittighed over for hans eneste tro følgesvend, gadekrydset Flike, sætter ham gentagne gange på andre tanker. En af ejendommens øvrige lejere, den unge Maria (Maria-Pia Casilio), er den eneste af kød og blod, der udviser oprigtige følelser over for den hårdt prøvede mand. Filmen kan synes enkel på overfladen, men er rent faktisk en kompleks og meget dyb historie, der skærer ind til benet og når følelsernes centrum med overrumplende virkning. På intet tidspunkt bliver Vittorio De Sica sentimental i sin skildring af Umberto D. De følelser, vi har som publikum, ransager vores sjæl. Og man slipper aldrig Umberto D. igen - det er en film, man bærer med sig resten af livet. Billedligt står filmen på et nærmest overmenneskeligt plan: enkelt og dog så perfektionistisk, stramt komponeret. Intet billede er overladt til tilfældighederne, og hvert enkelt lille fnug i kameraets linse bliver nærværende. Carlo Battisti, der ikke var uddannet skuespiller, gav med denne præstation filmhistorien en unik gave. Sjældent har man set et så oprigtigt rørende menneskeportræt på film.Musikken er brugt minimalistisk og yderst begrænset: på de helt rigtige steder træder tonerne ind og underbygger i det stille.


BØRN

Eventyrtimen - græske myter (1990) Denne fantastiske serie forener menneskelige skuespillere og eventyrvæsner fra Jim Hensons Creature Shop, folkene bag The Dark Crystal og Labyrinth, i genfortællingen af fire klassiske græske myter. Michael Gambon har overtaget rollen fra John Hurt som The StoryTeller, der fortæller de fantastiske historier til sin kyniske hund (hvis stemme leveres af Jim Hensons søn, Brian Henson).



Legenden om jordhavet (2006) Endnu en bjergtagende animationsfilm fra Japans svar på Disney-studierne, Studio Ghibli. Denne gang er det dog ikke Miyazaki Senior, som har stået for iscenesættelsen, men derimod mesterinstruktørens søn, Gozo Miyazaki. Og han debuterer med brask og bram med Legenden om Jordhavet, der er baseret på et eventyr af Ursula K. Le Guin og handler om en ung prins, der drager ud på en magisk rejse, hvor han møder trolde, hekse og drager – og i sidste ende står ansigt til ansigt med sig selv. "Jordhavet" er navnet på filmens middelalderligt udseende parallelverden. Her drives den unge prins Arren til at myrde sin egen far og stjæle det kongelige sværd, der gemmer på mystiske kræfter. Og så er Arren pludselig jaget vildt. Ikke mindst troldmanden vil have fingre i ham, så denne kan sikre sig evig ungdom. Også på det tematiske område går sønnen i faderens fodspor: Filmens formaning om at tage ordentlig vare på de jordiske herligheder er helt i Miyazakis Seniors økologiske ånd.


ØVRIGE - VOKSEN: Beat the Drum; Den yderste dom; Det store ædegilde; Dr. Caligaris kabinet; Drageløberen; Familien Ashton 1(TV); Gåden om Kasper Hauser; Hairspray; Il Caimano - mig og Berlusconi; Ivans barndom; Kongemordet(TV); Også dværge er begyndt i det små; Pigen og hyacinten; Spejlet; The Sopranos 1(TV); The Sopranos 2(TV); This is England; Vandringsmanden; Vinterkrigen; Ærlige svindlere; Min afrikanske trilogi plus én

ØVRIGE - BØRN:Lille prinsesse 1; Lille prinsesse 2

Ingen kommentarer: