Vil du læse mere om David Lynch, kan bl.a. anbefales følgende 2 titler:
David Lynch i vore øjne af Anne Jerslev og Lynch on Lynch
Redbelt (2007) Redbelt er historien om Mike Terry (Chiwetel Ejiofor) - en Jiu-Jitsu-mester, der har modstået fristelsen til at kæmpe for penge og i stedet har valgt et liv med æren i behold ved at drive en selvforsvarsklub i henhold til samuraiernes adfærdskodeks. En mørk og regnfuld aften bliver Terry involveret i et trafikuheld uden for sin klub og kommer derved i kontakt med en politimand udenfor tjeneste og en distræt advokat (Emily Mortimer). Det er startskuddet til en række begivenheder, der kommer til at ændre Terrys liv fuldstændigt, og han begynder at færdes i samme cirkler som kamppromoter og filmstjernen Chet Frank (Tim Allen). For at kunne betale sin gæld tilbage og redde sin ære, bliver Terry nu tvunget til at gå i ringen for at kæmpe om penge for første gang i sit liv.
The Savages (2007) Jon og Wendy Savage er søskende og har brugt det meste af deres voksenliv på at komme over at være blevet misbrugt af deres far, Lenny Savage. Pludselig en dag får de et opkald om, at deres fars kæreste er død og endnu værre, at deres far lider af demens og ikke kan klare sig selv. Den afdøde kærestes børn gider ikke tage sig af ham, så de to søskende står nu med ansvaret for deres fars pasning. På trods af at de ikke har talt med deres far i 20 år, føler de sig forpligtede til at tage sig af ham. The Savages er en del af Noget på hjerte - Gode film til dig og dine veninder.
Untraceable (2008) Der findes en afdeling i FBI, som tager sig af cyberkriminalitet – forbrydere på internettet. Agent Jennifer Marsh (Diane Lane) troede hun havde set alt indtil nu! Et avanceret, nyt website er dukket op. Det hedder www.killwithme.com, og det viser virkelige mord sendt direkte over nettet. Men det mest skræmmende er, at ofrenes skæbner ligger i hænderne på sitets besøgende: Jo flere, der kigger med, jo hurtigere dør ofrene. Jennifer Marsh finder hurtigt ud af, at folk er særdeles villige til at være med på en kigger til de sadistiske mord. Den tekniske troldmand, som står bag websitet, finder ud af, hvem der leder jagten på ham, og så er Jennifer Marsh og hendes team pludselig selv i farezonen. Det bliver en kamp mod uret at finde frem til den morderiske bagmand, som vitterligt er umulig at spore - Untraceable.
Talk Radio (1988) Radioværten Barry Champlain har et provokerende talkshow, hvor intet er tabu. Han opdager, at hans talent til at påvirke og provokere mennesker giver ham muligheden for stor fremgang og udsendelser over hele landet.
I stedet for at glæde sig over dette, så udsætter han sin ekskone og sine medarbejdere for et destruktivt, men underholdende radioprogram, hvor han udfordrer og tager chancen med sine ustabile lyttere. Både Barry og hans publikum - de ensomme, ophidsede, irritable eller farlige - ved at ordets magt er stor og til og med kan lede til døden...
Talk Radio er baseret på virkelige hændelser og manuskriptet bygger på bogen " Talked to Death: The Life and Murder of Alan Berg".
Børn
Azur og Asmar (2006) Azur er lys med blå øjne, Asmar er mørk med sorte øjne. Azur er rig, Asmar er fattig. Men de har meget tilfælles. Asmars mor er barnepige for Azur, og en erstatning for hans egen mor, der er død. De to drenge er uadskillelige venner, der slås uden at kunne undvære hinanden. Og begge elsker, når Asmars mor fortæller eventyret om en arabisk fe, en Djinni, der holdes fanget og skal befries af en prins. Deres veje skilles, men senere mødes de i Marokko. Her er rollerne byttet om, og de er pludselig konkurrenter i jagten på at befri feen. Hvem vinder? Vil de være venner eller fjender?
Azur og Asmar er fjerde animationsfilm af Michael Ocelots. Siden “Kirikou og Troldkvinden” samt “Kirikou og De Vilde Dyr” er han blevet betragtet som een af de dygtigste indenfor europæisk tegnefilm. Udover sine fantastiske eventyr-film har han også instrueret musikvideo for islandske Björk.
Frode - og alle de andre rødder (2008) Frode glæder sig som en sindssyg til den årlige sommerfest i gården. Især da denne fest byder på en enestående mulighed for at ride på en kæmpe, levende elefant! Men da den regelrette vicevært pludselig kræver betaling for brug af gården, hvor festen skal holdes, forsvinder drømmen om en elefantridetur som dug for solen. Samtidig er underboen Hr. Storm plaget af en mystisk tyv, og han udlover derfor en dusør til den, der fanger tyven. Frode og vennerne tager fluks den sjove og spændende udfordring op: Viceværten og Hr. Storm skal narres for at vinde sommerfesten tilbage, og desuden har den tarvelige kælderbande også set sig varm på dusøren, og de bruger ALLE kneb. Men Frode har en trumf: Han har fiduserne på sin side, og er indstillet på, at han og vennerne skal have en storartet sommerfest!
Øvrige:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar