fredag den 5. februar 2010

DVD titler - Februar 1 - 2010

VOKSEN

Blu-ray 

The elephant man (Elefantmanden) (1980) Instruktør: David Lynch. Den grusomt sandfærdige beretning om den slemt deforme, dybt intelligente stakkel, Joseph Merrick, der i Victoria-tidens England må hutle sig gennem tilværelsen som attraktion i et freakshow til spot og finger-pegeri for massen, inden han møder lægen Frederick Treves (Anthony Hopkins), der som den første får kendskab til Merricks smukke sind og sjæl, er ubeskrivelig stærk og tankevækkende kigning.

Du kan læse mere om David Lynch i Anne Jerslevs David Lynch i vore øjne.

Quantum of solace (2008) Instruktør: Marc Forster. Quantum of Solace er den 22. James Bond-film i rækken, en direkte efterfølger til Casino Royale.
Agent 007 (Daniel Craig) kommer på sporet af Vesper Lynds forbindelse til en mystisk organisation via Mr. White (Jesper Christensen), som blev fanget i slutningen af Casino Royale. Sporet forbinder James Bond med den hævngerrige Camille (Olga Kurylenko), som fører ham til superskurken Dominic Greene (Mathieu Amalric) – en benhård forretningsmand med skumle hensigter. Jagten på Greene bringer Agent 007 til Østrig, Italien og Sydamerika, og i et minefelt af forræderi, mord og bedrag allierer han sig med gamle venner. Bond må hele tiden være et skridt foran CIA, terroristerne og selv M (Judi Dench) for at afsløre Greenes udspekulerede plan og sætte en stopper for hans organisation.

Hvis du vil lytte til soundtracket fra filmen, kan du selvfølgelig låne det på biblioteket: Quantum of Solace - Soundtrack og du kan også låne The best of Bond, hvor mange af James Bond-temaerne er på.

Public enemies (2009) Instruktør: Michael Mann. Med reference til en af gangsterfilmens klassikere fortæller Public Enemies om 1930'ernes berygtede bankrøver John Dillinger og hans 'kolleger' Baby Face Nelson og Pretty Boy Floyd. Midt i forbudstidens lovløshed leger de kispus med loven og opnår en ikke ubetydelig popularitet blandt folk, der er ramt af arbejdsløsheden og ikke ligefrem elsker bankerne. FBI indleder en storstilet menneskejagt for en gang for alle at få knaldet den frygtede Dillinger - her spillet af ingen ringere end Johnny Depp. Snart bliver det for meget for lovens lange arm, der sender FBI-agenten Melvin Purvis (Christian Bale) efter banditterne.

Hvis du vil vide mere om virkelighedens John Dillinger, kan vi anbefale følgende biografi: Dillinger: the untold story.

Star Trek (2009) Instruktør: J.J.Abrams. Star Trek er historien om et ungt, uprøvet mandskab og deres første møde med det mest avancerede rumskib, der nogensinde er bygget, U.S.S. Enterprise. En actionfyldt rejse venter de nye rekrutter, der tager kampen op mod et ondt væsen, hvis hævnplaner truer hele menneskeheden. Galaksens skæbne ligger i hænderne på to bitre rivaler - James Kirk (Chris Pine), en småkriminel knægt fra Iowa, og Spock (Zachary Quinto), der er opvokset i et logikbaseret samfund, som afviser alle former for følelser. Temperament tørner sammen med kølig fornuft, da Kirk og Spock må arbejde sammen for at få mandskabet sikkert igennem de ubeskrivelige farer, der venter dem.
J.J. Abrams, manden bag tv-serien Lost, har med Star Trek skabt en helt ny måde at opleve det klassiske science-fiction univers på.
Bemærk at dette er en ny dobbeltdisk-udgave af Star Trek, med masser af ekstramateriale!

Midnight express (1978) Instruktion: Alan Parker. Dette er den sande historie om Billy Hayes, en naiv ung amerikaner, der forsøgte at smugle en lille portion hash ud af  Tyrkiet, og som blev idømt 30 års fængsel. Men det er ikke et hvilket som helst fængsel, Billy havner i. Daglige tæsk, prygl og tortur overbeviser ham om, at hvis han overhovedet skal have en chance for at overleve, er der kun én udvej: Flugt. Midnight Express er en på samme tid gruopvækkende og spændende film. Tag med på en rejse ind i helvede, hvor mænd degraderes til dyr, og hvor ingen ved, om de kommer til at opleve den næste dag. Brad Davis leverer en pragtpræstatopn som Billy Hayes.

Slaget ved Passendale (2008) Instruktion: Paul Gross. Næsten en million soldater mistede livet i Passendale i løbet af nogle få skæbnesvangre efterårsmåneder 1917. Paul Gross' femfoldigt prisbelønnede film skildrer Første Verdenskrigs blodigste slag med eksplosiv tilstedeværelse og voldsom autencitet. Med bl.a. Gil Bellows, fra En verden udenfor. En rystende skildring af skyttegravenes helvede.

DVD

The Simpsons (12.sæson) (2000-2001) Instruktion: Matt Groening. I Matt Groenings tegnede kult-serie følger vi en amerikansk kernefamilie i byen Springfield. Det godmodige familieoverhoved, Homer, har ikke ligefrem opfundet den dybe tallerken og er stolt af sit job på byens sundhedsfarlige atomkraftværk. Homers tålmodige hustru, Marge, passer hus og hjem. Sønnen, Bart, er en rigtig ballademager, som drenge er flest. Lisa er en begavet, ansvarlig og engageret saxofonspillende pige, og lillesøster Maggie ses aldrig uden sin sut i munden.

Public enemies (2009) Instruktør: Michael Mann. Med reference til en af gangsterfilmens klassikere fortæller Public Enemies om 1930'ernes berygtede bankrøver John Dillinger og hans 'kolleger' Baby Face Nelson og Pretty Boy Floyd. Midt i forbudstidens lovløshed leger de kispus med loven og opnår en ikke ubetydelig popularitet blandt folk, der er ramt af arbejdsløsheden og ikke ligefrem elsker bankerne. FBI indleder en storstilet menneskejagt for en gang for alle at få knaldet den frygtede Dillinger - her spillet af ingen ringere end Johnny Depp. Snart bliver det for meget for lovens lange arm, der sender FBI-agenten Melvin Purvis (Christian Bale) efter banditterne.

Bronson (2009) Instruktion: Nicolas Winding Refn. Mød Englands voldeligste mand. Bedre kendt under øgenavnet Charles Bronson indlogerede den britiskfødte Michael Peterson sig første gang på Hotel Tremmely, da han i en alder af 19 blev anholdt for væbnet røveri. Drevet af et overdrevent ønske om at ville være kendt har han med sine talrige, serie-psykopatiske overgreb på både politi og fængselspersonale siden sikret sig en spektakulær forlængelse af opholdet. Af sine godt 34 år i fængsel er 30 af dem blevet afsonet i isolation, og han har samlet set været løsladt lidt under fire måneder.

Cellisten (Wallander) (2009) En russisk koncertcellist udsættes for et bombeattentat efter en optræden i Ystad. Kvinden viser sig at være kronvidnet i en mordsigtelse mod et medlem af den russiske mafia, nemlig sønnen til mafiaens overhoved, den internationalt efterlyste Leb Munchin. Wallander og hans kolleger befinder sig med ét midt i en krig mod en mægtig, international modstander, hvis metoder er skånselsløse. Men Wallander fornemmer, at Leb Munchins motiv denne gang ikke er penge og egen vinding, men noget der stikker meget dybere. Til sidst står Wallander ansigt til ansigt med en ældet forbryder, der er klar til at udkæmpe sin sidste kamp med alle de midler, han har i sin magt...

Hvis du vil læse Henning Mankells bøger om Wallander, kan disse selvfølgelig lånes på biblioteket.

Kold ild (Le Feu Follet) (1963) Instruktør: Louis Malle. Alain Leroy er en mand i 30'erne, der er helt nedbrudt på krop og sjæl. Han er lige blevet færdig med en alkoholafvænningskur, separeret fra sin amerikanske kone Dorothy og har en mislykket affære med sin gamle veninde Lydia. Alain har ladet sig fortrylle af et mystisk lys, som ifølge gammel overtro fik folk til at forvilde sig ud i moser og sumpe, hvorefter de druknede. Alains lys har været penge, udskejelser og troen på evig ungdom. Han begynder nu en vandring rundt i Paris for at opsøge gamle venner, men han væmmes ved deres tomme, overfladiske og mondæne tilværelser. Hans vandring på sporet efter den tabte tid og hans søgen efter nye veje ender i en blindgyde og får tragiske konsekvenser.

Rædslernes hus (Les Diaboliques) (1955) Instruktør: Henri-Georges Clouzot. På en fjerntliggende internatskole i den franske provins udspilles et dødeligt passionsdrama. En bedraget hustru og en mishandlet elskerinde har mere til fælles end den samme mand – de frygter og hader den sadistiske despot lige meget. Sammen planlægger de to kvinder det perfekte mord med et vandtæt alibi, men da gerningen er blevet udført, går noget helt forfærdeligt galt. Spændingen stiger til det uudholdelige i Henri-George Clouzots skrækklassiker Les Diabolique, med bl.a. Oscar-vinderen Simone Signoret. Det var egentlig Hitchcock, der skulle filme den, men han tabte købekrigen til sin franske rival og måtte nøjes med Vertigo af samme forfatter.

Grevinden (The Countess) (2009) Instruktør: Julie Delpy. Den ungarske grevinde Erzebeth er ulykkeligt forelsket i en yngre mand. Hendes knuste hjerte overbeviser hendes skrøbelige sind om, at det skyldes aldersforskellen. Lokket af jagten på ungdommens skønhed opdager hun ved en tilfældighed, at blod fra jomfruer gør underværker ved huden. Grevinden er baseret på den sande historie om grevinde Elizabeth Bathory, der levede i 1560-1614 og er en af historiens mest kendte kvindelige seriemordere. Hun slog angiveligt op til 600 kvinder ihjel og blev dømt for mordene på 80 af dem. Denne film er helt og aldeles Julie Delpys. Hun spiller hovedrollen, har instrueret, skrevet manuskriptet, produceret og så sandelig også komponeret musikken.
 
Quantum of solace (2008) Instruktør: Marc Forster. Quantum of Solace er den 22. James Bond-film i rækken, en direkte efterfølger til Casino Royale. Agent 007 (Daniel Craig) kommer på sporet af Vesper Lynds forbindelse til en mystisk organisation via Mr. White (Jesper Christensen), som blev fanget i slutningen af Casino Royale. Sporet forbinder James Bond med den hævngerrige Camille (Olga Kurylenko), som fører ham til superskurken Dominic Greene (Mathieu Amalric) – en benhård forretningsmand med skumle hensigter. Jagten på Greene bringer Agent 007 til Østrig, Italien og Sydamerika, og i et minefelt af forræderi, mord og bedrag allierer han sig med gamle venner. Bond må hele tiden være et skridt foran CIA, terroristerne og selv M (Judi Dench) for at afsløre Greenes udspekulerede plan og sætte en stopper for hans organisation.

BØRN

Blu-ray

CORALINE ER NETOP BLEVET NOMINERET TIL EN OSCAR I KATEGORIEN 'BEDSTE ANIMEREDE FILM'  Coraline og den hemmelige dør (2009) Instruktør: Henry Selick. Da Coraline udforsker sit nye hjem, finder hun, at bag den lille, låste dør i stuen er der bare en mur. Men hvem ville dog bygge en dør ind til en mur? Ville det ikke være spændende, hvis der bare nogen gange var en gang på den anden side… som førte til en anden verden? For Coraline går den drøm i opfyldelse. Hun finder bare den samme verden bag døren – den samme, men på en måde bedre; hvor mor har tid til at lave lækker hjemmelavet mad, hvor forældrene har tid til at snakke og er cool, hvor naboerne er spændende, og hvor haven er et blomstrende paradis at udforske. Det er meget tillokkende for Coraline at vælge at blive hos hendes Anden Mor og Anden Far i den Anden Verden, men der er en pris for det behagelige liv på den anden side af døren. Ikke bare for hende selv, men også for hendes rigtige mor og far. Coraline bliver nødt til at overvinde store farer og ikke mindst sin egen frygt for at få sat tingene rigtigt på plads igen i denne stop-motion animationsfilm efter Neil Gaimans roman, Coraline, som du kan låne på biblioteket.

DVD

Kaj og Andrea - 22 (2009) Instruktør: Katrine Hauch-Fausbøll.
I ØRKENEN: Ole har været på stranden med Kaj og Andrea. De har taget så meget sand med hjem, at de kan lege eventyr i ørkenen, med beduiner, dromedarer og røvere.
REKLAMEEVENTYR: Kaj og Andrea tror ikke på alt dét tv-reklamerne siger, og slet ikke når det er midt i deres spændende eventyr ”Rødhætte”.

Kaj og Andrea - 23 (2009) Instruktør: Katrine Hauch-Fausbøll.
VIKINGER: Ole og Karla tager Kaj og Andrea med tilbage i tiden, helt tilbage til vikingetiden. Her bliver de til ægte, farlige vikinger, som lever et farligt liv.
TRYLLESHOW: Kaj og Andrea er med i Ole og Karlas flotte trylleshow. Kaj bliver tryllet væk, og Andrea spiller ”den oversavede dame”.

Karla og Katrine (2008) Instruktion: Charlotte Sachs Bostrup. Den 12-årige Karla inviterer Katrine med på sommerferie i håb om, at de kan blive bedste veninder. Heldigvis siger Katrine ja, og med Karlas stedfar og mor plus hendes mindre brødre samt moderens veninde, Dolly, drager hele holdet ud på landet – i sommerhus. Dér møder pigerne den jævnaldrende Jonas, som Karla hurtigt får sympati for. Så meget, at hun næsten glemmer Katrine. Det er dog ikke det eneste problem, pigerne får i ferien. Sammen med Jonas kommer de på sporet af et par lokale tyveknægte, som naturligvis skal indfanges. Endnu et forrygende kapitel om Karla – underholdning for hele familien! Karla og Katrine bygger på Renée Toft Simonsens børnebøger og kan lånes lånes på biblioteket.

17 again (2009) Instruktør: Burr Steers. I 1989 er Mike O’Donnell (Zac Efron) stjernen på basketballholdet, og der er en talentspejder blandt tilskuerne. Han har med andre ord en lys fremtid i sin hule hånd, men Mike vælger at droppe det hele for at dele livet med kæresten Scarlet og det barn, som han netop har fundet ud af, at de venter sammen. Tyve år senere ligger deres ægteskab i ruiner, og Mikes (Matthew Perry) teenagebørn synes, han er taberagtig. Han bliver imidlertid på mirakuløs vis transformeret tilbage til 17-års-alderen, men hans sind er stadig i trediverne, og dét er temmelig utjekket blandt de andre unge. Mike forsøger at genfinde sin gyldne periode, men undervejs risikerer han at miste det bedste, der nogensinde er sket for ham.

Coraline of den hemmelige dør (2009) Instruktør: Henry Selick. Da Coraline udforsker sit nye hjem, finder hun, at bag den lille, låste dør i stuen er der bare en mur. Men hvem ville dog bygge en dør ind til en mur? Ville det ikke være spændende, hvis der bare nogen gange var en gang på den anden side… som førte til en anden verden? For Coraline går den drøm i opfyldelse. Hun finder bare den samme verden bag døren – den samme, men på en måde bedre; hvor mor har tid til at lave lækker hjemmelavet mad, hvor forældrene har tid til at snakke og er cool, hvor naboerne er spændende, og hvor haven er et blomstrende paradis at udforske. Det er meget tillokkende for Coraline at vælge at blive hos hendes Anden Mor og Anden Far i den Anden Verden, men der er en pris for det behagelige liv på den anden side af døren. Ikke bare for hende selv, men også for hendes rigtige mor og far. Coraline bliver nødt til at overvinde store farer og ikke mindst sin egen frygt for at få sat tingene rigtigt på plads igen i denne stop-motion animationsfilm efter Neil Gaimans roman.

Barbie og de tre musketerer (2009) Instruktør: William Lau. For Barbie og hendes venner er mottoet  “Én for alle, og alle for én” i filmen Barbie og de Tre Musketerer! Oplev Barbie som Corinne – en pige fra landet, som tager til Paris for at virkeliggøre sin drøm om at blive musketer. Her møder hun tre piger, der også har den samme hemmelige drøm. Mon det lykkes pigerne at danse til maskeballet, skifte til musketerkostumer og redde prinsen uden at tabe skoene? Oplev det spændende eventyr,der handler om, at drømme faktisk kan blive opfyldt!

Hannah Montana - filmen (2009) Instruktør: Peter Chelsom. Lad dig charmere af Hannah Montana - en film fuld af humor, eventyr og masser af suveræn musik. Tag med Hannah Montana på en omtumlet rejse, da hun vender tilbage til rødderne og skal træffe sit livs sværeste beslutning. Da succesen begynder at stige Miley Stewart til hovedet, synes hendes far, at det er på tide at se noget andet. For syv svesker! Lige pludselig skal Miley skifte sit glamourøse popstjerneliv ud med flonelskjorte og jeans på familiens gård i Tennessee, og hun begynder at tvivle på, om hun skal fortsætte med at være to forskellige personer. Med hjælp fra vennerne skal hun bestemme sig for, hvem hun skal vælge - Hannah eller Miley?
Hannah Montana er en herlig film for hele familien, og stjerner som Tyra Banks, Taylor Swift og Vanessa Williams medvirker også. Hannah Montana kan du også læse om i de mange bøger, der er skrevet i serien.
 
Hemmeligheden om Piraternes Ø (2009) Instruktør: Aleksander E. Sokoloff. Ohoy, ven! For første gang er dine yndlings Playmobilfigurer kommet til live i et nyt og prangende eventyr - og du er inviteret til at følge dem! Du får en skattekiste fuld af sjov sammen med syv år gamle Karl og hans storesøster Amalie, ombord på er sørøverskib, der drager mod den mystiske piratø, der er fuld af skatte og mærkelige væsener. Kan Karl og Amalie forblive et skridt foran en gruppe af vakkelvorne skeletter og få fat i skattene før piraterne får dem?
 

Det lille hus på prærien (6. sæson) (Little House on the Prairie) (1979) Instruktør: Michael Landon. Pioner-livet er hårdt i 1870'ernes Walnut Grove, Minnesota, men hos familien Ingalls sikrer sammenholdet også sjov og romantik. En af de mest elskede familieserier gennem tiderne er Det lille hus på prærien. De voksne, der var børn og unge fra slutningen af 1970'erne, har den som et kært minde, og deres børn har en oplevelse til gode, for sådanne serier er vi ikke forvænt med. Det lille hus på prærien er den ægte vare fra de gode gamle dage med en varme og charme, der er lige så frisk i dag som dengang. Det er ude på landet, hvor der er dejligt, ligesom i Danmark. Og der er næsten lige så dejligt som i Danmark. For vi er i Minnesota, hvor de fleste skandinaviske indvandrere slog sig ned, og hvor folk stadigvæk siger "laks" og "kirke" og "just det" midt i det amerikanske, og hvor den skandinaviske accent også hænger ved. Familien Ingalls' bedste venner hedder såmænd Oleson og Hanson. Det lille hus på prærien bygger på den klassiske børnebogsserie skrevet af Laura Ingalls Wilder. Denne kan du selvfølgelig låne på biblioteket.

Ingen kommentarer: